Kathy har kalenderen fuld af højtider: "Vi fejrer nærmest alt, og det fungerer for os"

Der serveres altid ingefærsmåkager til jul hos Kathy Borys Siddiqui. Bagt efter hendes bedstemors opskrift.

– Der er ikke noget som mad, der kan tage dig direkte tilbage til barndommen. Maden er helt klart en vigtig del af julen for mig. Sådan har de fleste det nok, siger Kathy og tilføjer:

– Men det vigtigste ved julen er at være sammen med dem, man elsker. Familietid er vigtigt for mig særligt i julen, fordi det var noget, jeg selv gik glip af som barn, da mine bedsteforældre var i Polen, og jeg var rejst med mine forældre.

– Vi fejrede jul et par gange i Tyskland med mennesker fra hele verden, der ikke havde andre, og som vi inviterede indenfor. Jul handler også om at sikre, at de, som bor alene, ikke er alene i julen.

Kathy Borys Siddiqui er med egne ord international. Sammen med sine forældre forlod hun sit fødeland Polen som otteårig, noget tid efter der i 1981 var blevet indført krigsretstilstand.

De var politiske flygtninge og boede to år i Tyskland, før de tog de videre til USA og slog sig ned i Chicago.

Som voksen vendte hun hjem til Polen, som nu var et åbent land, for at studere. Her mødte hun sin mand. Han kom fra Danmark, og i 2008 flyttede de sammen til Danmark, hvor Kathy læste videre og gik til danskundervisning.

Sproget, især udtalen, var “vanvittigt svært” for hende. I starten var hun genert og turde ikke tale dansk med andre.

Da hun endelig tog mod til sig, svarede de fleste hende alligevel på engelsk. Det forvirrede hende. Samtidig havde hun svært ved at finde et job, fordi hun ikke forstod de uskrevne regler for netværk i Danmark. Det var en lettelse, da hun blev ansat i en international virksomhed.

– Det gav mig følelsen af, at jeg havde noget at tilbyde. I dag ved jeg, at man gennemgår flere faser, når man tilpasser sig en anden kultur, og jeg underviser andre i det. Det vidste jeg ikke dengang.

– Mit kulturchok varede lang tid, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor det var så svært for mig at føle mig hjemme i Danmark, når jeg aldrig før havde haft svært ved at tilpasse mig.

– Men det handler i virkeligheden om alt det, man ikke forstår, og måske handlede det også om, at jeg i virkeligheden havde forventet noget andet, fortæller Kathy Borys Siddiqui.

Hun fik med sit nye job mod på at tage flere initiativer og startede en international mødregruppe, der fortsat eksisterer i Vejle og Kolding, efter hun selv er flyttet til Nordsjælland.

– Ved at gøre det begyndte jeg at føle, at jeg hørte til, siger Kathy, som siden også har startet virksomheden Active Action, hvor hun hjælper andre internationale i Danmark, som oplever det samme, hun selv har været igennem, med at falde til.

Tivoli og vinterbadning

For Kathy handler julen især om mennesker. Hendes forældre bor i dag i Polen, og hvis hun kunne, ville hun gerne have mange flere af “sine mennesker” omkring sig.

Traditioner er i sig selv ikke så vigtige for hende, men det er derimod det at tage del i det lokale liv og engagere sig, der hvor man bor.

Hendes mand kommer også fra en blandet baggrund med en dansk mor og en indisk-pakistansk far. Tilsammen taler de tre sprog i hjemmet, og traditionerne er et sammensurium af forskellige kulturer.

– Vi fejrer nærmest alt, og det fungerer for os. Vores datter går i en international skole og møder mange forskellige kulturer og højtider. Vi har venner fra Indien, Sydafrika, danske venner og blandede vennepar.

– Vi fejrer alt fra halloween til jul og eid. Så vi har en fyldt kalender, griner hun og tilføjer, at de har tilpasset højtiderne til deres værdier og måde at leve på.

– Vores jul er meget utraditionel. Jeg holder fast i de gamle polske traditioner, fra dengang hvor den katolske kirke ikke tillod kød i højtiden, og her består de traditionelle måltider af fisk. Så vi får meget fisk til jul, typisk torsk, og gerne med kartofler, kål og masser af sursyltede sager. Men også masser af søde sager. Vi er gode til birkeskager, det er en fast bestanddel af julen, og så ingefærsmåkager og cheesecake, fortæller hun.

Familien spiser meget lidt kød i hverdagen, og den danske flæskesteg har derfor ikke fundet vej til deres julebord. Men det har risalamanden, den elsker de alle.

Tidligere åbnede de gaver juleaften, som i både Danmark og Polen, men det er nu rykket til den 25. om morgenen, efter ønske fra deres datter.

– Det er en ny tradition, hun har ført ind i huset. Vi har juletræ, som vi pynter, men vi danser ikke rundt om det. Til gengæld tænder vi det tidligt i december, fordi vi elsker lysene og pynten. Det er også blevet en tradition for os at tage i Tivoli til jul og nyde lysene og hyggen, siger Kathy.

De første år i Danmark brugte hun lang tid på at finde de rigtige syltede sager, som hun kendte dem fra Polen, men i Danmark er de ofte sødere i smagen.

Af og til undervurderer vi, hvor forskelligt mad kan tilberedes i forskellige lande, og hvor meget en helt bestemt smag kan betyde, påpeger hun.

– Hvis man kan få en lille bid af hjemme, kan det virkelig gøre en forskel, når man er i et andet land, siger Kathy Borys Siddiqui.

De seneste år har hun kastet sig ud i en nordisk vinterskik og er begyndt at vinterbade.

– Det har virkelig fået mig til at føle mig hjemme her. Det har været en kæmpe ting og har bragt mig i snak med så mange flere mennesker end tidligere. Det er meget ofte ældre danskere, og de er meget åbne og venlige at snakke med. Nu bader jeg året rundt, siger hun.

Artiklen blev udgivet i femina uge 47, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: