Jeg var sygemeldt med stress. Så fik min søster den idé, at jeg kunne tage mig lidt af hendes tre børn

Kære Anna

For fire måneder siden gik jeg ned med stress. Jeg er børnehavepædagog og var kørt helt flad af mit arbejde. Det var heldigvis begyndt at gå bedre, og jeg kunne mærke, hvordan mit nervesystem faldt mere og mere til ro, da min søster pludselig syntes, at jeg godt kunne tage mig lidt af hendes børn.

Jeg bor alene og har ingen kæreste og ingen børn, og når jeg alligevel gik hjemme og var i bedring og vel snart skulle tilbage på job, som hun sagde, kunne jeg vel godt det.

Jeg kunne ikke lide at sige nej, men på ingen tid er det blevet til meget tid, jeg bruger på min søsters tre børn. Og jeg kan mærke, at det ikke er godt for mig.

Omvendt kan jeg også godt se, at jeg er en stor hjælp for min søster, og hendes børn holder meget af mig, så hvordan kan jeg trække mig ud af det på en god måde og uden selv at få dårlig samvittighed?

Kærlig hilsen Karin

Kære Karin

Det er både tankeløst og taktløs af din søster at bede dig om at tage dig af hendes børn. Det ville det på sin vis også være, hvis du var frisk og rask og blot tog orlov for at beskæftige dig med andre ting end dit arbejde.

For selvfølgelig er det svært at sige nej, især når det er vores nærmeste, der beder os om noget, vi ikke har lyst til eller ikke magter.

”Det er vel aldrig ulovligt at spørge”, siger vi. Men ved du hvad: Ind imellem er jeg tilbøjelig til at mene, at vi gerne må stikke alle ti fingre i jorden først, inden vi begiver os ud i at bede andre om noget større end et lift eller en liter mælk.

Jeg har en god veninde, der ligesom dig kæmper en del med sin søsters forespørgsler. Søsteren har nemlig udviklet en spidsfindig måde at levere sit ærinde på: ”Skal du noget næste weekend, søster”, begynder hun altid sin sætning.

Og svarer min veninde nej i forventning om, at de måske skal lave noget sammen, ja, så sidder hun ligesom i saksen.

For hvis ikke min veninde har andre planer, ligger det da lige til højrebenet, at hun bruger en hel weekend på at passe sine tre niecer, to hunde og en havedam fyldt med guldfisk ... Selv i de tætteste familier må vi gerne tænke over præcis hvor tunge læs, vi beder hinanden om at trække.

Nu går du ikke ligefrem hjemme for at hygge dig, men fordi du skal bruge tiden til at genvinde balancen. Fysisk såvel som psykisk.

Når det ovenikøbet er arbejdet med børn, der har kørt dig i sænk, så er det da indlysende, at pasningen af din søsters børn trykker på de helt forkerte knapper. Kunne du begynde med at sige det, som det er?

Fortæl din søster, at når man er sygemeldt, er man forpligtet på ikke at gøre noget som helst, der kan forlænge og forværre den stress, der gjorde en syg. For det er på en måde det, du er i gang med lige nu.

Det overskud, der begyndte at pible frem i dig, skal hovedsageligt bruges på at finde tilbage i dig selv – og genfinde en ny og anderledes plads på arbejdsmarkedet. Selv om din søsters børn er nok så skønne og højt elsket af dig, kræver det et vist overskud at have ansvaret for andres børn.

At du så småt var begyndt at kunne trække vejret igen og se op over kanten, er ikke ensbetydende med, at du kan alting endnu.

Så brug du blot roligt alle dine kræfter og din tid på dit helbred. Tag en dyb indånding og tal med din søster – og sig fra med god samvittighed.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: