Min datter vil KUN gå i kjole - og det synes jeg faktisk ikke er særlig fedt

Kære brevkasse,

Jeg har et dilemma. Min lille datter er pludselig blevet besat af at gå i kjoler. Det er det første hun siger, når hun står op, hver morgen - og det sidste, hun taler om, inden hun går i seng.

Jeg synes, det er lidt upraktisk med kjole, men fint nok, hvis hun foretrækker det. Men det bekymrer mig lidt, at det tilsyneladende er en fast ting nu. Jeg vil så gerne have, at hun har friheden til at vælge lige det, hun har lyst til og frygter, at besættelsen på et tidspunkt bliver en forpligtigelse. At hun vænner sig til og lærer af sine omgivelser, at piger ser ud på en bestemt måde.

Hvordan undgår jeg det? For jeg vil jo også gerne give hende friheden til at vælge at gå i kjole. Eller til at lade være,

Kh en mor

Svar 1

Kære du,

Jeg kan virkelig godt forstå din bekymring.

Nu vil jeg ikke lægge ord i munden på dig, men jeg læser din bekymring som en, der handler om mere end bare kjoler.

Måske handler den også om, at du er bange for, din datter udelukkende orienterer sig mod det tøj, de fritidsaktiviteter, det legetøj og i sidste ende de jobs og opgaver i hjemmet, som vi traditionelt har tænkt, at piger og kvinder skal tage sig af?

Jeg ved, det lyder, som om jeg overreagerer – men det betyder selvfølgelig noget, om vi opdrager vores børn som piger eller drenge – og det er også det, jeg fornemmer, du reagerer på. Du vil gerne tilbyde din datter hele verden og ikke kun den, vi traditionelt har tiltænkt piger (Læs: Perleplader, rytmegymnastik, dukker, makeup, vasketøj – og kjoler).

Men besættelser har det med at blive afløst af andre besættelser – især når man er et barn. Så jeg synes, du skal bakke op om din datters besættelse – og fascination – af kjoler, men sørge for at vise hende, at man også kan gå i jeans, smækbukser, nederdele og gamacher. Og at pigers tøj kan være andet end lyserødt eller rødt.

Ligesom du også kan vise hende, at piger godt kan være Spiderman til fastelavn, holde af at klatre i træer og være fascineret af racerbiler.

Hvem ved, det kan være, at hun om nogle måneder kun vil gå i blå hættetrøjer og gummistøvler.

Svar 2

Kære mor til kjole-besat datter,

Jeg forstår på din bekymring, at du ikke ønsker, at din datters kjole-besættelse og den muligvis kønnede respons hun får på kjolerne fra sine omgivelser, skal farve hendes syn på, hvordan en pige ”bør” se ud. Hvilket måske er fair nok.

Samtidig bunder din bekymring i et ønske, om at hun skal have fuld frihed til at vælge, hvilket tøj, hun vil gå i. Det kan jeg kun bifalde.

Men i din bekymring over kjolevalget, er det som om, at du måske tillægger kjolen som beklædningsgenstand en lavere værdi, end andet tøj.

Prøv at spørge dig selv, om du havde siddet med samme bekymring, hvis hun var besat af at gå i jeans og t-shirt?

Feminine egenskaber og genstande bliver stadig tillagt mindre værdi end det maskuline. Og det virker lidt som om, du gør det samme, når din bekymring er affødt af kjolen.

Din datter kommer, desværre, nok til at få rigeligt med oplevelser af, hvordan kjoler, og det feminine generelt, tillægges mindre værdi end det maskuline.

Så for nu synes jeg, du skal lægge din bekymring på hylden. Og huske at heppe på hendes frihed til at vælge kjolen den dag, hun kommer og fortæller, at hun ikke vil have kjole på, fordi den bliver kaldt ”piget”, ”useriøs”, ”uintelligent” eller ”opmærksomhedskrævende”.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: