Hun rendte med mine "kærester", nu tager hun mine veninder. Er jeg smålig?

Kære Renée

Jeg håber at du kan give mig et svar på, om det er mig, der er helt forkert på den.

Det drejer sig om mit forhold til min veninde igennem mere end 40 år. Vi er gået igennem livet sammen, på godt og på ondt, mest godt.

Jeg oplevede det helt store tillidsbrud for mere end 20 år siden, da hun rendte med en fyr, hun vidste, jeg var vild med, flirtede meget med en ekskæreste, fandt sammen med en ekskæreste.

Hun overskred mine grænser gang på gang. Det førte til, at vi ikke talte sammen i otte år.

Jeg så hende kun til vores tøse-komsammen to gange årligt. Efterfølgende fik vi talt ud og begyndte at ses igen. Vi har haft mange gode oplevelser, ferier, koncerter, festivaler osv.

Forrige år sker der det, at en anden veninde flytter ind ved siden af hende. De kendte ikke hinanden forinden. Nu har min veninde også lagt billet ind der, lægger billeder ud på Facebook af dem og så videre. Endnu engang synes jeg, at hun overskrider min grænse.

Er det mig, der er smålig, jaloux, barnlig? For ikke nok med at hun rendte med mine "kærester", nu tager hun også mine veninder.

Jeg hører ikke ret meget fra veninden, der flyttede ind længere, så det har påvirket vores forhold, at de er blevet naboer.

Jeg har vendt det med flere andre veninder, og de forstår godt, at jeg reagerer, som jeg gør, og de synes, at hun har opført sig illoyalt over for mig: Men hvad synes du?

Jeg synes, at man skal have folk i sit liv, som gør en glad og ikke det modsatte. Jeg bliver såret gang på gang og overvejer, om det her venskab skal fortsætte.

Hilsen den forvirrede

Kære forvirrede

Jeg tror ikke, der er mange, der ikke kender den følelse, du sidder med lige nu. At føle sig afvist er sindssygt hårdt og kan være meget svært at rumme.

Det, mange af os gør, når den slags følelser kommer snigende, er at trække os væk fra den person, som vi oplever, skaber følelserne i os.

Dermed sker der det, at vi forstærker følelserne og bekræfter os selv i den antagelse, vi har, nemlig at vi er udenfor eller bliver holdt udenfor, og at vi ikke er noget værd for den pågældende person.

I grunden en dårlig strategi som der ikke kommer meget godt ud af. For hverken du eller jeg ved, om det er rigtigt, at du ikke er vigtig for din veninde, eller om hun bedre kan lide din anden veninde?

Du skriver ikke, at du har taget tyren ved hornene og spurgt både den veninde, du har været meget tæt med i 40 år og den veninde, der flyttede tæt på, om deres hensigt er at holde dig udenfor? Måske opfatter de situationen meget anderledes end dig?

Den måde, du opfatter situationen på, har selvfølgelig en betydning for, hvilke følelser du har, på samme måde som det vil have for dine veninder. Og lige præcis den erkendelse kan være vigtig i sådan en sammenhæng, som det her.

For måske har du alle de her følelser, uden din veninde/veninder har haft nogen dårlig hensigt, endsige tænkt over det, som fylder så meget for dig?

I har dog været gode til at tale ud om følelser tidligere, så hvis du ikke har gjort det endnu, kunne det være en ide at tage fat i din ældste veninde og bare få lov til at fortælle, hvad det er, der fylder dig.

Det skal du selvfølgelig gøre, uden at beskylde hende for noget og uden at være i forsvar - men på en måde hvor du tager ejerskab over, hvordan du har det. Måske har det intet med dig at gøre? Måske er du slet ikke med i regnestykket?

Når du spørger, om jeg synes, du er lidt barnlig og jaloux, så kan jeg godt tænke, tja, måske lidt - men så tænker jeg også straks, at det må du sådan set også gerne være. Hvem kender ikke de følelser, dem har alle mennesker indimellem.

Det er jo muligt, at din veninde er grænseoverskridende eller ikke forstår, hvordan du fungerer, eller hvordan man passer på hinanden i et venindeforhold?

Sidst, men ikke mindst, så tænker jeg på, om de her følelser af svigt er nogle, du kender fra andre områder i dit liv, måske er det gamle følelser, måske er de del af dine grundfølelser?

Er det at føle dig svigtet, overset, i vejen, holdt udenfor en del af din historie, og noget, du har oplevet gennem dit liv, er det en følelse, du kender fra din barndom, eller er det kun over for den her ene veninde, du oplever de her følelser?

Jeg tænker, det kunne være vigtigt for dig at undersøge det, fordi bevidstheden om hvordan du selv reagerer, og hvordan du drager konklusioner, kan hjælpe dig med at forstå det, der sker i dig følelsesmæssigt, og dermed også hjælpe dig til at tage dig af dig selv, være kærlig over for de følelser og måske lade være at projicere dem over på andre?

Så du er overhovedet ikke forkert på den, slet ikke.

Du har det, som du har det, se kærligt på det, og tag ansvar for det, og se så, om ikke situationen løser sig, enten af sig selv, fordi du slapper af over for den - indser, at fordi de to veninder har fundet hinanden, betyder det ikke, at du ikke er vigtig i deres liv, eller fordi du finder en kærlig og rolig måde at snakke med din veninde om, hvordan der ser ud inden i dig.

Kærlig hilsen

Renée

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: