Hun ser de kvinder, der går ned i tid for at være mere sammen med børnene. Og det bekymrer hende

Nina Smith mærkede selv tidspresset, der indfinder sig, når man bliver mor, men samtidig har en karriere, der skal op at køre. Tidspresset forfulgte hende i årevis. Faktisk i sådan en grad, at hun selv overvejede at blive hjemmegående mange gange.

Men det er langt fra løsningen, hvis vi skal værne om det velfærdssamfund, som vi alle sammen er afhængige af, mener Nina Smith.

I et stort interview med Berlingske fortæller professor i nationaløkonomi og tidligere prorektor ved Aarhus Universitet – og mor til fire – om den onde spiral, der ifølge hende kan opstå, hvis flere kvinder vælger at arbejde mindre og tage deres børn ud af daginstitutionerne og passe dem selv.

Hun mener nemlig, at udviklingen er med til at starte “en ond spiral”, som i sidste ende kan påvirke velfærdsstaten og få dens kvalitet til at dale.

En analyse fra Kommunernes Landsforening viser, at den gennemsnitlige arbejdstid de seneste to årtier er faldet med to timer om ugen. Den er gået fra 32,3 timer til 30,7 timer.

I Folketinget taler Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde om, at vi i fremtiden skal have arbejdsuger på 30 timer, frem for 37 timer.

Og blandt økonomer har det været en fastslået sandhed, at øget velstand veksles til ønsket om mere frihed.

Men der er noget større på spil end den enkelte dansker og familien. Det handler om kontrakten mellem danskerne, der i fællesskab sikrer velfærden ved at yde efter evne og nyde efter behov, mener Nina Smith.

Som borgere i en velfærdsstat som den danske går vi med til en kontrakt, hvor vi yder og betaler til staten, og til gengæld griber velfærdsstaten os, når vi har brug for det.

Hvis flere oplever kvaliteten af børnepasningen i institutionerne og skolegangen i folkeskolerne som dårlig, vil mange få følelsen af, at de ikke får det ud af samfundskontrakten, som de havde forventet.

Derfor vil nogle have lyst til at trække sig fra velfærdsstaten - og nogle vil rent faktisk trække sig.

Selv om Nina Smith forstår, hvorfor man kan få den følelse, så er det ifølge hende her, den onde spiral for alvor begynder.

For hvis flere og flere yder mindre, end de egentlig kan, men nyder efter forgodtbefindende, så lever den danske velfærdsmodel på lånt tid.

Det vil sige, at vi kommer til at få store problemer med at kunne finansiere vores velfærdsstat, hvis borgerne stadig forventer at få den velfærd, der er tilgængelig nu.

– I vores velfærdsmodel ligger indbygget en kontrakt om, at alle, som kan, skal arbejde, bortset fra når de er syge eller på barsel. Man skal nemlig mere end forsørge sig selv. Vi, der er i arbejde, skal være en overskudsforretning, så vi har råd til at forsørge dem, som ikke kan klare sig selv, siger Nina Smith til Berlingske.

Hun henviser til, at flere forskellige undersøgelser netop bekræfter, at mange har glemt eller slet ikke vil huske den kontrakt, som vi har med hinanden.

Hvis ikke folk længere ønsker at arbejde for statsmagten, så bliver vi nødt til at have en demokratisk samtale om, hvordan vi ønsker at løse problemerne. Fordi vi i sin tid tog en beslutning om at opbygge et velfærdssamfund, der kræver, at vi arbejder og betaler skat, mener professoren.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: