Min 41-årige mor går i croptop og låner tøj fra mit skab

Hej Anna

Jeg skriver til dig, fordi jeg ved, min mor læser SØNDAG, og hun er meget glad for din brevkasse og læser tit – for tit – dine svar højt for mig.

Min mor er 41, men hun går i samme slags tøj, som jeg gør, og kommer tit ind om morgenen, inden hun skal på arbejde, og låner fra mit skab. Det synes jeg er irriterende og også pinligt.

Hun bruger f.eks. croptop, når hun træner, men også til hverdag en gang imellem. Hun køber også i samme stil som mig: Bukser, jakker, sko, øreringe, tasker. Og det er ikke bare mig, der synes, hun er for pinlig. Mine veninder synes det også. For jeg har spurgt dem.

Men da jeg nævnte det for en af min mors veninder, grinede hun bare og sagde, at det ville hun ikke blande sig i. Gider du ikke lige blande dig, Anna?

Knus Laura

Kære Lauras mor

Sikken en skøn forælder du er, siden du har en datter, der tør være så sjov og bramfri.

Selv om I måske lige nu tørner en smule sammen, så rust dig med kærlig overbærenhed. Din datter bliver ikke ved med at se misbilligende på alt, hvad du gør, siger eller klæder dig i.

Jeg synes i øvrigt, at det er sundt, at hun ser, at lige gyldigt hvor pinlig hun selv og veninderne synes, du er, så holder du fast på at være dig selv!

Måske kan du se således på det, at der indeni din teenager bor en ung kvinde i fuld gang med at finde sine egne ben i verden. Jeg tror, at vores børn har brug for at distancere sig lidt fra os for bedre at kunne finde sig selv.

Det ville da være betænkeligt, hvis de voksede op som tydelige ekkoer af os. Små kopier, der mente og sagde præcis det samme som deres forældre.

Vores børns tøjstil, musiksmag eller talemåder mister ligesom pusten, lige så snart forældregenerationen annekterer det hele. Det forstår jeg egentlig godt. For midt i alt det, vi i bedste mening fylder vores børn med, leder de hele tiden efter noget, som KUN er deres.

Et forum at bevæge sig i, hvor det ikke er forældrene, der sætter dagsordenen.

Dengang min egen datter var teenager, syntes hun, at det ikke blot var pinligt, hvis jeg gik for ”ungt” klædt. Næ, bare jeg så meget som lyttede til den samme musik som hende, var den gal. For hvorfor kunne jeg da ikke lade hende få bare et lille hjørne af verden for sig selv?

Nu må du hilse din datter fra mig og sige, at hendes mor sætter sin hat, som hun vil – MEN at hun skal skynde sig at købe en hængelås med hemmelig kode og lukke sit klædeskab forsvarligt til. Bare lige så du husker, at det skab er hendes – og ikke fristes til at gå på rov i det.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.