Sundhed
15. februar 2024

"Jeg har brugt utrolig mange år af mit liv på slankekure. Alle slags. Det har været spild af tid"

Hunden Kenny er en sundhedsmotivator for forfatter og journalist Karin Heurlin, 47. Lige nu er hun aktuel som podcastvært på ”Min kærlighedshistorie” og med romanen ”Slået hjem”.
Af: Line Marie Laursen
Karin_H

Foto: Søren Jul Lamberth

Hvad får dig til at gøre noget sundt?

– Min hund Kenny. Når det regner, og jeg ligger på sofaen klar til at se ”Landmand søger kærlighed”, er jeg nødt til at rejse mig og gå tur med ham. Ellers bliver han virkelig irriterende.

– Så det føles måske som en pligt. Men det er altid dejligt, når jeg først er ude. Og der er noget om det der, vores mødre altid har sagt: ”Der findes ikke dårligt vejr. Kun forkert påklædning.”

Hvornår har du det allerbedst?

– Jeg har det allerbedst, når jeg får andre til at grine. Det føles så vidunderligt, at det sitrer i hele kroppen, og jeg kan slet ikke stoppe mig selv. Som regel fortæller jeg straks en ny røverhistorie, og først når grinene langsomt holder op, tier jeg stille.

Hvilke tre ting starter du en god dag med?

– Tre glas vand med nogle vitaminpiller. Imens tømmer jeg opvaskemaskinen og hører en opmuntrende podcast. Ikke noget om krig og klimakrise. Det kan jeg ikke tåle – jeg føler mig alt for magtesløs.

– Så enten hører jeg podcast med komikere, eller også vælger jeg en af de mange amerikanske, som handler om, at jeg er god nok, som jeg er. Eller at jeg bare skal se min drøm for mig, så skal jeg nok blive en succes. Det er rart at gå rundt og tro på et øjeblik.

Hvilken sundhedsting synes du, er mest åndssvag?

– Jeg har svært ved at forstå de motionsformer, hvor folk ser meget sammenbidte og lidende ud, mens de dyrker dem. Jeg møder en del ambitiøse løbere med små vandflasker bundet om livet, når jeg går tur med Kenny, og jeg smiler altid til dem og giver dem et lille nik. Men tit smiler de ikke tilbage.

– Hvordan kan det være sundt at være så udmattet, at man ikke kan smile? Men måske er jeg bare misundelig. Jeg er ikke i stand til at lide så meget. Jeg kunne heller ikke drømme om at vinterbade. Og jeg savner ikke billeder på de sociale medier af folk, der gør.

Hvad skulle du aldrig være hoppet med på?

– Jeg har brugt utrolig mange år af mit liv på slankekure. Alle slags. Det har været spild af tid. Og liv. Og det har gjort mig sur på mig selv, når jeg ikke kunne holde kuren. Det er der jo ingen, der kan. Det har desværre også givet mig et lidt anstrengt forhold til grøntsager, fordi jeg i flere af kurene skulle spise et særligt antal gram. Så grøntsager blev mere en pligt end noget lækkert.

– På et tidspunkt stoppede jeg helt med slankekure. I stedet spiste jeg kun det, jeg havde lyst til og stoppede, når jeg var mæt. Det har betydet, at jeg i dag har en krop, som jeg har det godt i, og som jeg ikke bruger tid på at tænke over.

Dit yndlingsmotionsgear?

– Min cykel. Jeg tør ikke køre bil, så jeg cykler til alt. Det er lidt bøvlet en gang imellem, og det kræver et par regnbukser og lidt ekstra tid. Men min kondition er god.

Hvordan får du dig selv ud af et mørkt hul?

– Jeg er 47 år, så jeg har efterhånden lært, at livet er fuldt af mørke huller. Jeg ved derfor, at de går over, og at de ikke er farlige. Det er meget beroligende. Da jeg var yngre, troede jeg hver gang, at nu ville mit liv blive ét langt mørkt hul.

– Det er selvfølgelig aldrig sjovt at være nede i et. Jeg har lagt mærke til, at jeg hurtigst kommer op, hvis jeg enten kører den helt ud og græder, mens jeg hører sentimental musik. Eller hvis jeg laver noget helt andet. Går en tur. Bager boller. Griner med en sjov ven. Jeg ved godt, at man tit hører, at det hjælper at tale om tingene. Men for mig hjælper det at lade være.

Artiklen blev udgivet i femina uge 6, 2024.

Læs mere om:

Læs også