Efter hun delte sin historie, skrev 400 kvinder til hende. De har oplevet det samme
Foto: Marie Hald
Fie Hækkerup beskriver det som traumer, der blev låst op.
- Kvinder har skrevet til mig om aborter, de har fået 15 år tilbage, og at de havde grædt, da de læste min historie, fordi det gik op for dem, at de godt må brokke sig over at være blevet udsat for noget så smertefuldt uden at blive ordentligt smertedækket.
Mange af kvinderne har haft en følelse af, at de bare skulle være taknemmelige for, at det overhovedet var lovligt at få en abort – og ikke brokke sig, fortæller Fie Hækkerup, der er folketingsmedlem for Socialdemokratiet.
I september 2023 fortalte hun til femina om sin egen oplevelse med medicinsk abort, som ifølge hende var langt mere smertefuld, end hun var blevet stillet i udsigt, og som hun ikke oplevede at blive ordentligt smertedækket for.
Det var i den følgende måned, at kvinder blev ved med at skrive til Fie Hækkerup og dele deres historier. I alt har omkring 400 kvinder kontaktet hende, fortæller hun.
- Det slår fast med syvtommersøm, at det her er et alvorligt problem, som vi ikke kan blive ved med at negligere, siger hun.
Og problemet er ifølge Fie Hækkerup netop, at kvinder ikke får ordentlig information om smerteniveauet under en medicinsk abort, og at de heller ikke bliver ordentligt smertedækket.
Det er også det, der går igen i de fortællinger, hun har modtaget. Derudover også oplevelsen af at blive negligeret – at blive mødt af et system, der ikke tog én alvorligt.
Hvorfor skal det gøre så ondt?
I Danmark er vi stolte af vores ret til fri abort. I 2023 har vi fejret, at det er 50 år siden, at vi fik den, og politikerne undersøger også, om retten skal udvides. Men i mellemtiden er der noget, vi har glemt at snakke om. Hvordan er det egentligt at få en abort?
Flere kvinder fortæller til femina, at deres medicinske abort var enormt smertefuld - langt mere smertefuld, end de fik at vide, den ville blive – og at de ikke følte sig ordentligt smertedækket. Imens ved forskerne forsvindende lidt om de smerter, kvinderne oplever.
I en serie taler femina med kvinderne og stiller spørgsmålet: Hvorfor skal det gøre så ondt?
Læs Linea Bastholm Truelsens historie her, folketingmedlems Fie Hækkerups historie her, Cecilies Bergs historie her, Kirstine Floranders historie her og Katrine Bergs historie her.
femina har set en af beskederne, som Fie Hækkerup har modtaget, hvor en kvinde fortæller, at hendes kæreste ringede efter en ambulance, fordi hun besvimede af smerterne. Da ambulancefolkene kom, sagde de ifølge kvinden til hende, at hun så ud til at have det fint. Hun beskriver, at hun følte sig latterliggjort.
- Det ville vi ikke gøre med noget andet, siger Fie Hækkerup.
Hun fortæller, at hun hos Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækolog, som laver retningslinjer på området, er blevet mødt af, at man ikke tror, det er et særligt stort problem.
Men der er jo så mange andre områder i sundhedsvæsnet, der også efterlyser flere penge og ressourcer. Hvorfor mener du, at lige præcis det her område skal tilføres flere ressourcer?
- Jeg kan ikke komme i tanke om andre behandlinger, hvor vi ikke anerkender, at det gør så ondt – selv fødsler forsøger vi jo at smertedække.
Fie Hækkerup kan heller ikke komme i tanke om andre behandlinger, hvor vi ikke har undersøgt smerteniveauet og forsøgt at dække det ind.
Men man bliver jo tilbudt smertestillende – ibuprofen og paracetamol. Hvorfor mener du ikke, det er nok?
- Hvis man får den slags smerter, som jeg og de kvinder, der har skrevet til mig, havde, så batter det som en snebold i helvede. Kvinderne skriver til mig, at ipren og paracetamol, som de fik, var en joke.
Fie Hækkerup efterlyser også opdaterede retningslinjer for medicinsk abort.
Sidst, retningslinjerne blev opdateret, var i 2014. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har tidligere oplyst til femina, at de mangler forskning på området, og at det er derfor, de ikke har opdateret retningslinjerne hvert fjerde år, som selskabet ellers efterstræber at gøre.
Men lige nu findes der netop utrolig lidt viden om kvindernes smerte og smertedækning. Ville man ikke famle i blinde, hvis man opdaterede retningslinjerne nu uden mere viden?
- Jo, og det er også derfor, vi fra regeringen og folketingets side har prioriteret at sætte 210 millioner kroner af i forskningsreserven til forskning i kvindesmerter, siger Fie Hækkerup.
De 210 millioner kroner er afsat til ”styrket patientnær klinisk og uafhængig forskning”, og af aftaleteksten fremgår det, at indsatsen skal ”bidrage” til forskning i kvindesygdomme.
Men på grund af armslængdeprincippet mellem politikere og forskningsverdenen er midlerne ikke øremærket noget specifikt – og heller ikke medicinsk abort. Det kræver, at nogle forskere vil søge penge til projekter om netop medicinsk abort.
Hvad ved vi om smerterne?
- Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) oplyser, at der ingen dansk forskning er lavet om, hvordan danske kvinder oplever smerter under medicinsk abort.
- I deres seneste retningslinjer om medicinsk abort, som er fra 2014, er der et lille punkt om kvindernes tilfredshed. Selskabet skriver, at kvinderne er ”godt tilfredse” med medicinsk abort – og henviser til forskning fra 1990 og 2004.
- Lise Lotte Torvin Andersen, som er overlæge og formand for selskabet, oplyser, at de gerne vil forny retningslinjerne hvert fjerde år, men at der særligt er én grund til, at de ikke har gjort det: De mangler ny viden.
- I 2022 gennemgik en gruppe forskere al forskning om medicinsk abort før uge 14 – og konkluderede, at der mangler forskning.
- Med den sparsomme viden, forskerne har i dag, anbefaler de ibuprofen suppleret med paracatemol som smertedækning.
Derfor håber Fie Hækkerup, at hendes opråb – og det, at flere hundrede kvinder har skrevet til hende, kan være et wakeup-call for det faglige miljø.
Her har man ifølge Fie Hækkerup ikke betragtet medicinsk abort og smerterne, der kan følge med, som noget, der skulle forskes synderligt i.
- Jeg er bekymret for, om lægerne og det faglige miljø kommer til at forske i det, når de ikke tror, det er et problem.
Men er det ikke op til forskerne at vurdere, hvad der er mest relevant at forske i?
- Jo, armslængdeprincippet hviler på, at vi ikke blander os. Men det bliver lidt specielt, fordi jeg i denne situation har en dobbeltrolle. Jeg er politiker, men jeg er også en patient, der har oplevet noget, der ikke fungerer. Og det er der i hvert fald 400 andre kvinder, der også har.
Overlæge Lise Lotte Torvin Andersen er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og ønsker ikke at stille op til interview, men henviser i stedet til et interview, hun gav til femina i september 2023.
Hun skriver i en mail, at det er ”træls”, at Fie Hækkerup kritiserer Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, fordi de ifølge Lise Lotte Torvin Andersen prøver at være anerkendende.
I interviewet i september sagde hun også, at hun ikke ville underkende, at nogle kvinder opfatter smerterne som voldsomme.
- Men hvis det var et kæmpe problem, tror jeg også, vi ville høre mere fra kvinderne. Måske siger de ikke noget, fordi det er tabu, sagde hun.
Hun sagde også, at ipuprofen og paracetamol kan ”tage toppen” af smerterne, men afviste ikke, at nogle kvinder kan have brug for morfin. Hun ville bare ikke anbefale det, fordi der ikke er lavet mere forskning. Det, mente hun, ikke var et udtryk for ligegyldighed over for kvinderne. De smertedækker ud fra den viden, de har, sagde hun.
Men dengang, som nu, understreger hun også, at det er et område, der mangler forskning i.
”Vi kan som selskab ikke bestemme, hvad vores kollegaer forsker i, men jeg ved, der er mange, som ser en problematik, så mon ikke det kommer på et tidspunkt?” skriver hun i sin mail.