Populær kosttrend er primært testet på dyr og mænd

Det, som startede som en forudsætning for vores overlevelse, og som stadig dyrkes i samtlige religioner, er nu blevet en sundhedstrend, som, ifølge nogle eksperter, formentlig vil blive en sundhedsanbefaling på linje med motion.

Noget forskning viser nemlig, at der er mange fordele ved at faste, og det handler ikke kun om vægttab.

Du mindsker nemlig risikoen for kræft, autoimmune sygdomme, demenssygdomme, depression og angst, vurderer forsker og læge.

Men vi ved meget lidt om, hvordan faste påvirker kvinder. Der er nemlig næsten ikke lavet nogle studier på kvindekroppen. Størstedelen af studierne er lavet på dyr - og den forskning, som er lavet på mennesker, er lavet på mænd.

Hvorfor er der ikke nok forskning på kvinder?

- Det lyder som en dårlig undskyldning, men mænd er nemmere, fortæller forsker i klinisk medicin, Niels Møller.

I studier om faste bruger man mænd, fordi deres stofskifte ligger stabilt hele tiden, modsat kvinders stofskifte, som ændrer sig i løbet af en cyklus, forklarer Møller.

Han tilføjer, at der ideelt set burde være meget mere medicinsk forskning på kvinder.

- Men det er meget mere kompliceret, siger han.

Dette anerkender speciallæge i almen medicin og uddannet naturlæge, Maria Langbak, men mener samtidigt, at det har konsekvenser, når man ikke undersøger kvindekroppen:

- Ja, vi er mere komplekse end mænd. Vi skifter konstant. Men det berettiger jo ikke, at der ikke bliver forsket i kvinder. Fordi det også betyder, at vi reagerer anderledes end mænd på mange ting. I virkeligheden kan man ikke altid overføre resultater fra mænd til kvinder, siger Langbak.

Kan kvinder og mænd faste på samme måde?

Ja, siger Niels Møller, der forklarer, at før i tiden var mennesker nødt til at faste, fordi der ikke var adgang til mad hele tiden. Han siger, at rent evolutionært har kvinder og mænd altid fastet på samme måde uden problemer.

- Evolution ville jo ikke have vundet, hvis kvinder ikke kunne faste ligesom mænd. Men det er rigtigt nok, at kvinder er dårligere undersøgt, siger Møller.

Det stiller Maria Langbak spørgsmålstegn ved:

- Evolutionært har kvinder altid fastet, men jeg tror også, at vi lever i et andet miljø i dag, end vi gjorde for 200, 400, 600 år siden, hvor der er meget mere psykisk og emotionel stress.

Hun forklarer, at stresshormoner, især kortisol, og de kvindelige kønshormoner har en stor indvirkning på hinanden. For meget stress kan nemlig gøre, at man kommer i hormonel ubalance.

Faste, ligesom motion og vinterbadning, stresser kroppen en smule. Selvom det i længden er sundt for kroppen, kan det sætte kroppen på overarbejde, hvis man gør det på de forkerte tidspunkter, fortæller Langbak.

Og fordi kvinder i forvejen er mere stressede end før i tiden, er det vigtigt, at man er opmærksom på, hvor man er i sin cyklus, så man kan arbejde med kroppen, ikke imod kroppen.

- Kvinder har nemlig kæmpe gavn af at faste. Men på de rigtige tidspunkter i cyklussen. Vi kvinder er jo cykliske. Vi er principielt fire forskellige biologiske væsener i løbet af en cyklus, lyder hendes anbefaling.

Derfor er det Maria Langbaks vurdering, at hvis kvinder har lyst til at faste, bør man indrette sin faste efter sin cyklus.

En typisk, regelmæssig cyklus varer 28 dage og er delt op i fire faser: blødningsfasen, den follikulære fase, ægløsningen og den luteale fase.

Hvordan bør man faste efter sin cyklus?

Langbak fortæller, at kvinder har rigtig godt af at faste i de to første faser, altså mens man har menstruation og dagene efter menstruationen slutter:

- Jeg anbefaler faste fra de første dage af blødningsfasen frem til dag 11, altså første halvdel af den follikulære fase. Vores metabolisme ligger lavt, og derfor stresser det ikke kroppen lige så meget, som det gør senere i cyklus.

Hun fortsætter:

- Derudover vil kroppen gerne øge østrogenniveauet, og derfor er det også godt at faste, fordi østrogenproduktionen bliver optimal, når blodsukkeret ligger lavt.

Herefter starter den tredje fase, ægløsningen, hvor Langbak anbefaler, at man skruer ned for fasten og i stedet skruer op for den fysiske aktivitet:

- Fra dag 12-16 anbefaler jeg ikke at faste mere end 13 timer i døgnet. Under ægløsningen er vores metabolisme på det allerhøjeste, fordi østrogen øger vores metabolisme og vores energi. Det ville altså være stor stress på kroppen at faste.

Efter ægløsningen, frem til dag 20, er det en god idé at faste, fordi østrogen-niveauet skal falde og derfor skal leveren have ro til at skille sig af med østrogenet, forklarer Langbak.

Hun anbefaler dog ikke, at man faster i sidste fase af cyklussen, altså dag 20-28, hvor kroppen skal danne hormonet progesteron:

- Du har brug for ro for at lave progesteron. Der skal ikke være meget stress på systemet.

Progesteron kan nemlig omdanne sig til stresshormonet kortisol, hvis man udsætter sig selv for meget stress i denne fase. Derfor er det vigtigt at skrue ned for tempoet, få nok søvn og spise regelmæssigt i denne fase.

Men Niels Møller ser ikke nogen fare ved at faste gennem hele cyklus:

- Jeg er ret overbevist om, at uanset hvor man er henne i sin cyklus, så kan man godt holde til at springe morgenmaden over.

Der er altså intet entydigt svar på, om kvinder bør fast anderledes end mænd - hvis de har lyst. Tidligere har Fødevarestyrelsen også været ude og advare mod særlige restriktive kosttrends.

- Vi har hverken belæg for, at det skulle være særlig problematisk eller særligt sundhedsfremmende at faste et vist antal timer hver dag, siger Anne Pøhl Enevoldsen, der er chef for Fødevarestyrelsens Enhed for Bæredygtig Mad og Sundhed tidligere sagt til DR.

Langbak og Møller råder begge til, at man starter småt og mærker efter, hvad der fungerer for én.