Andre lande har handlingsplan for endometriose. Nu svarer ordførere på, om Danmark skal have en

– Jeg havde så mange smerter. Det hele krampede sammen, og jeg skreg og kunne knapt stå op.

Sådan fortalte Sissel Lola Jessen til femina om den endometriose-diagnose, hun først fik i en alder af 29 år.

Sissel er blot en af de kvinder, der har fortalt femina om sit liv med underlivssygdommen endometriose, som rammer hver tiende kvinde.

Kvinderne fortæller blandt andet om de store cyster i underlivet, som endometriose kan medføre, om hvordan en mulig førtidspension står for døren, fordi smerterne for nogle er invaliderende og kroniske, og om hvordan det kan være en kamp at blive gravid, når man lider af sygdommen.

Alle efterlyser de et større fokus på området, som man har i andre lande som Frankrig, Storbritannien og Australien, hvor man fra politisk hold har udarbejdet handlingsplaner for endometriose. Spørgsmålet er, om vi også skal have det i Danmark?

Spørger man ordførerne på området fra de tre regeringspartier, lyder det fra Socialdemokratiets ordfører for kvindesygdomme, Camilla Fabricius, at en handlingsplan for endometriose kunne være en god vej at gå, men som det ser ud lige nu, er det ikke regeringens mål, siger hun.

I finansloven er der blevet afsat 100.000 kroner til Patientforeningen Endometriose Fællesskabet med henblik på at understøtte foreningens arbejde.

- Det er en start, og det er jeg glad for, men der har været lang vej derhen, og vi skal selvfølgelig overhovedet ikke slutte her, siger hun.

Monika Rubin, sundhedsordfører for Moderaterne, forklarer, at de mener, der skal være mere fokus på kvinders sundhed.

Synes du, at Danmark skal have en handleplan for endometriose, ja eller nej?

- Hvis jeg siger nej, så virker det som om, at jeg ikke synes, der skal være en handlingsplan for endometriose. Men jeg synes, at der skal være en handlingsplan for endometriose, den skal bare ligge under en større strategi i forhold til kvinders sundhed, siger Monika Rubin, sundhedsordfører for Moderaterne.

I finansloven er der også afsat 210 millioner kroner i forskningsreserven til styrket klinisk og uafhængig forskning, som skal bidrage til forskning i kvindesygdomme.

Og Christoffer Melson, Venstres sundhedsordfører, mener, at politikerne skal vente og se, om de er kommet langt nok med de to ovenstående initiativer, før de laver en handlingsplan, men han vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med sådan en.

Han anerkender, at det er svært at skaffe midler til kvindesygdomme og uddyber, at hvis pengene i forskningsreserven ikke specifikt går til endometriose, er det oplagt at diskutere, om det er nødvendigt med en handlingsplan, mener han.

- Det synes jeg er et godt forslag, som vi bør kigge nærmere på i Folketinget og regeringen, siger Christoffer Melson.

Runa Friis Hansen, der er sundhedsordfører hos Enhedslisten, mener, at vi skal have en handlingsplan for endometriose i Danmark. Hun uddyber, at vi skal have gjort noget ved, at mange kvindesygdomme, herunder endometriose, er oversete og underfinansierede i forhold til forskning.

- Vi kommer ingen vegne, før vi afsætter reelle midler til området - og det er 100.000 kroner ikke. Det lyder lidt som om, man gør grin med nogen, siger Runa Friis Hansen.

Louise Brown, Liberal Alliances sundhedsordfører, giver et klart ja til en handlingsplan for endometriose i Danmark.

Hun mener, at det er på tide og vil gerne stå på mål for at henvende sig til sine ordførerkollegaer i Sundhedsudvalget for at høre, om der kunne være fælles interesse for at gøre noget på området.