Da 28-årige Sarah Hørlück tilbage i 2020 skulle føde sin første søn, var hun i fødsel i 30 timer. Der skete bare intet, formentlig fordi sønnen sad skævt i bækkenet.
Derfor blev beslutningen om akut kejsersnit truffet.
Kejsersnittet gik godt. Men tiden efter var hård og turbulent for den nye familie.
Sarah Hørlück besvimede dagen efter kejsersnittet som følge af en indre blødning bag bughinden, som lægerne ikke kunne operere væk.
Derfor skulle den have lov til at bløde og gå i sig selv. Da Sarah Hørlück blev gravid med parrets andet barn, talte hun og hendes mand om, hvordan fødslen skulle foregå.
– Det var en ret stor overvejelse, fordi vi havde et barn i forvejen og vidste, hvor dårlig jeg var første gang. Jeg havde ingen chance for at vide, hvordan jeg ville reagere anden gang. Hvordan skulle vi få en hverdag til at hænge sammen, hvis jeg intet kunne?
I sidste ende faldt valget på et planlagt kejsersnit, da parret på den måde kunne tage kontrol over situationen.
I april 2023 kom parrets anden søn derfor til verden ved et planlagt kejsersnit. Fødslen gik godt, men generne fra arret påvirker hende stadig dagligt.
Når hun tumler med sine to små drenge på gulvet, sker det, at hun får en barnefod i maven. Og det gør ondt. Ikke bare sådan normalt ondt, for det giver et jag i hendes ar fra kejsersnittet.
Hun har også føleforstyrrelser med stikkende fornemmelser nede fra arret og op til navlen.
– Med to små børn er overskuddet i forvejen ikke det største, og søvnen er ikke så udpræget, så det betyder jo, at dagene bliver lange, når jeg har ondt, og det er svært at slappe ordentligt af.
Det er ikke bare selve arret, for også ryggen generer hende, og selv hverdagsbevægelser kan være med til, at hun mærker til generne.
Det er normalt at have føleforstyrrelser omkring arret i mellem tre og seks måneder, skriver Aarhus Universitetshospital.
Efter kejsersnittet
20 procent af de godt 60.000 årlige fødsler i Danmark sker ved kejsersnit.
Det svarer til omkring 12.000 kejsersnitsfødsler om året. Cirka halvdelen fødes ved planlagt kejsersnit, mens den anden halvdel fødes ved akut kejsersnit.
En belgisk undersøgelse fra 2013 viser, at mellem 4-18 procent har kroniske smerter et år efter kejsersnittet, mens 6 procent af kvinderne oplever smerterne dagligt et år efter.
I en artikelserie taler femina med en række kvinder og eksperter, der stiller blandt andet spørgsmålene: Hvorfor tilbydes kvinder, der har fået en kejsersnitsoperation, ikke genoptræning på lige fod med mange andre operationspatienter?
En belgisk undersøgelse fra 2013 viser, at mellem 4-18 procent har kroniske smerter et år efter kejsersnittet, mens seks procent af kvinderne oplever daglige smerter et år efter.
– Det kan godt lyde voldsomt at sige, men grundlæggende formindsker det min livskvalitet, fordi jeg hele tiden er opmærksom på det, siger Sarah Hørlück.
Efter sit første kejsersnit i 2020, købte Sarah Hørlück sig til et privat forløb hos en fysioterapeut, fordi hun havde brug for hjælp til, hvordan hun kunne træne sin mavemuskulatur op igen.
– Jeg var studerende på det tidspunkt og havde et lille barn, så når man skal ud at betale for specialiseret fysioterapi, bliver det hurtigt noget, man ikke prioriterer, siger hun.
Efter et par gange stoppede hun ved fysioterapeuten, fordi budgettet ikke rakte, og det mentale overskud var småt.
Egentlig ville hun gerne have haft mere vejledning. Specialiseret hjælp, der kunne guide hende til, hvordan hun kan bevæge sig uden at mærke smerterne og i sidste ende hjælpe hende med at genoptræne maveregionen.
Se også
Samfund
Lægen sagde, det ville føles som voldsomme menstruationssmerter. Men så sortnede det for hendes øjne
Mie Ryborg-Larsen, der er forperson i organisationen Forældre og Fødsel, kan genkende fortællingen om, at økonomi bliver en vigtig faktor for, hvilke kvinder der vælger at opsøge hjælp efter fødslen.
– Vi oplever, at der er en stor ulighed i, at nogle har ressourcerne til at opsøge privat hjælp og forløb, mens andre er overladt til sig selv.
Det samme påpeger Ulla Due, der er formand for Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi. Det store problem er ifølge hende ulighed i muligheden for adgang til private tilbud, hvad enten man er gravid eller har født.
– Det er de ressourcestærke, der går ud og finder tilbud både i graviditeten og bagefter, siger hun.
Hun mener derfor, at kvinderne skal have mulighederne, redskaberne og tilbuddene, så de kan gøre noget for sig selv. Hun understreger, at det også skal være muligt for dem, hvor sociale eller økonomiske årsager gør det vanskeligere.
Sarah Hørlück har efter kejsersnit nummer to planer om at opsøge mere rådgivning, men det er stadig ikke noget, hun bare lige gør.
– Vi tjener rimelig gennemsnitligt og sidder fornuftigt i det, synes jeg. Det er stadig så mange penge, at det ikke bare lige er noget, vi går ud og gør. Vi har to små børn, og der er mange udgifter i forvejen, så det er klart, at jeg overvejer, om det skal være nu, eller om vi skal vente, siger hun.
Organisationen Forældre og Fødsel kæmper for, at kvinder, der har født får “koordineret og sammenhængende støtte og behandling ved komplicerede forløb, fysisk som psykisk”.
Det handler blandt andet om, at de kvinder, der har født ved kejsersnit, og som har et genoptræningsbehov, også bliver tilbudt det.
– Man skal heller ikke overbehandle. Så dem, der ikke har behov, behøver ikke blive henvist, siger Mie Ryborg-Larsen.
Og forslaget om at indføre offentligt finansieret genoptræning efter et kejsersnit er ikke nyt. Allerede i juli 2021 lød det i Politiken fra en række sundhedsordførere, at der skulle sikres et tilbud om genoptræning efter kejsersnit.
Der er dog fortsat ingen politiske tiltag på området.
