Citronsorbet
Desserter

Citronsorbet

18. juni 2015(Opdateret 18.06.15)
Af: Louise Dandanell Ørsted
En iskold dessert serveret på smukkeste vis - i citronskaller

Ingredienser

  • 200 g sukker
  • 2 dl vand
  • 1½ dl citronsaft – ca. 2 citroner
  • 1 æggehvide
  • Lidt revet skal af økocitron til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Varm sukker og vand op i en lille gryde, til sukkeret smelter. Afkøl sukkerlagen helt.
  2. Halver citronerne og pres dem. Vær omhyggelig med skallerne, hvis du vil servere sorbeterne i dem
  3. Pisk æggehviden stiv
  4. Bland citronsaft og sukkerlage sammen og hæld det i en ismaskine sammen med æggehviden. Kør, til isen er frossen
  5. Fordel iscremen i de halverede citronskaller og resten i en fryseegnet beholder.
  6. Frys dem, til de skal serveres – evt. pyntet med lidt revet citronskal.

Få flere opskrifter på is her.

Læs mere om:

Læs også