Marmeladen serveres til f.eks. ost, men er også fin sammen med pandekager og vaniljeis.
Det skal du bruge
Kvaset fra hyldeblomst- saften (ca. 300 g)
½ økologisk vaniljestang (evt. fra Tørsleff)
150 g sukker
2 spsk konc. hyldeblomstsaft
Atamon
1 sylteglas med låg
Her bruges kvaset fra hyldeblomstskærmene, så du laver marmeladen sammen med saften.
Fremgangsmåde
Blend hyldeblomstkvaset (inkl. citronskiverne) i 1 min.
Flæk den halve vaniljestang på langs og skrab kornene ud.
Kom det blendede kvas i en gryde med sukker, hyldeblomstsaft, vaniljekorn og -bælg og kog det ind til en ensartet masse ved middel varme i ca. 10 min. under omrøring.
Afkøl marmeladen, fjern vaniljebælgene og hæld marmeladen i atamonskyllede glas.
Serveres til lidt god ost, evt. Tomme de Savoie, eller på en grovbolle ved morgenbordet.
TIP
Den anden halvdel af vaniljestangen kan du anvende til løg- og hyldeblomstkompot eller hyldeblomstsyltede rabarber (se de næste sider).