Tomatmarmelade
Desserter

Tomatmarmelade

9. april 2024
Af: Line Frier
Her får du opskriften på en anderledses, men lækker marmelade med tomater.

Det skal du bruge (ca. 1L)

  • 500 g modne tomater
  • 450 g sukker
  • ½ dl citronsaft
  • 1 tyk eller 2 tynde vaniljestænger

Fremgangsmåde

  1. Skold og flå tomaterne, skær dem i kvarte og kassér kernerne.
  2. Skær dem i lidt mindre stykker.
  3. Hæld tomater, sukker og citronsaft i en gryde og lad det koge langsomt op.
  4. Lad det simre i ca. 1 time.
  5. Flæk vaniljestangen, skrab kernerne ud og kom begge dele i gryden efter 30 minutters kogning.
  6. Hæld marmeladen på skoldede glas og opbevar køligt i op til ca. 3 uger.
  7. Marmeladen er lækker på ristet brød eller blandet med creme fraiche eller flødeskum til desserter.

Se flere opskrifter på marmelade og syltetøj her.

Læs også