Pæretærte med mandelcreme
Desserter

Pæretærte med mandelcreme

14. oktober 2009(Opdateret 14.10.09)
Af: Redaktionen
Her er opskriften på en smuk og lækker tærte, der heldigvis også er både hurtig og nem at smække sammen. Den kan serveres varm eller ved stuetemperatur og endda tages med på udflugt

Tærte

  • 300 g færdiglavet butterdej
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk. vand, til at pensle med
  • 2 store eller 3 mellemstore modne pærer

Sukkersirup

  • 50 g sukker
  • ½ dl vand
  • 1 kanelstang
  • 2 stjerneanis
  • saften af 1 citron

Mandelcreme

  • 75 g smør, stuetemperatur
  • 75 g flormelis plus ekstra til at drysse med
  • 1 mellemstort æg, letpisket
  • 75 g mandler, smuttede og fintmalede
  • 2 spsk. mel
  • 1½ tsk. amaretto

Fremgangsmåde

  1. Rul dejen ud på en let meldrysset bordplade, så den har samme tykkelse som en 10- krone.
  2. Brug en rund tærteform eller tallerken (diameter: 20 cm) som skabelon til at skære en cirkel ud. Flyt dejcirklen over på et stykke bagepapir, og rids en kant på 1½-2 cm. Pensl kanten med æggeblandingen, og stil dejcirklen koldt, mens fyldet tilberedes.
  3. Hæld alle ingredienser til sukkersiruppen i en lille gryde, og varm gryden op ved lav varme og under omrøring, indtil sukkeret er opløst.
  4. Skru op for varmen, og lad det simre i 10 minutter, til siruppen er blevet tykkere.
  5. Lad den køle af.
  6. Pisk smør og flormelis sammen til mandelcremen.
  7. Tilsæt æg, og rør, til blandingen er ensartet.
  8. Fold fintmalede mandler og mel i. Rør til sidst amaretto i.
  9. Lad cremen hvile i 5 minutter.
  10. Skræl pærerne, og halvér dem på langs. Fjern kernehusene. Skær hver pære i tynde skiver på langs, læg dem i en stor skål, og hæld den afkølede sukkersirup over.
  11. Lad pærerne trække nogle minutter, mens ovnen varmes op til 190°. (Her er det bedst at bruge en almindelig ovn, ikke en varmluftsovn).
  12. Smør et lag mandelcreme på dejcirklen - hold den æggepenslede kant fri.
  13. Hæld sukkersiruppen fra pærerne (gem den), dup pærerne tørre med køkkenrulle, og arrangér dem på dejen i en cirkel (se foto).
  14. Sigt lidt fl ormelis over.
  15. Bag tærten, til pærerne er møre og fyldet gyldenbrunt og fast - det tager 35- 45 minutter.
  16. Tag tærten ud af ovnen, og lad den køle let af. Pensl eventuelt pærerne med resten af sukkersiruppen.

Se flere opskrifter på tærte her.

Læs også