"Jeg kan ikke forestille mig et indgreb, hvor en mand skal gennemgå den samme smerte uden at blive bedøvet"

Da Fanny beslutter sig for at få en spiral, ved hun godt, at der nok ikke venter hende en behagelig oplevelse. Hun har allerede fået skræmmehistorierne fra sin mor og sine veninder.

Fanny møder op til gynækologen. Hun har taget to panodiler en time inden, som gynækologen havde anbefalet hende. Hun lægger sig på gynækologens briks, og gynækologen tager spiralen ud af emballagen og indfører røret, som skal skubbe spiralen op i livmoderen.

Nu kan der godt komme et lille jag, siger gynækologen.

Fanny besvimer af smerte.

- Jeg vidste godt, at det ikke ville være rart, men jeg blev alligevel overrasket over, hvor sindssygt smertefuldt det var, siger 35-årige Fanny Broholm, som sidenhen har valgt at uddanne sig til certificeret sex-, kærligheds- og relationscoach.

Dengang var Fanny 25 år, og havde besluttet sig for at få en kobberspiral, fordi hun havde oplevet voldsomme bivirkninger på hormonprævention.

- Jeg mistede alt sexlyst, jeg blev deprimeret, og jeg tog på. Jeg kunne slet ikke tåle hormonprævention. Kobberspiralen var min eneste løsning.

Men da Fanny kom til sig selv på briksen, føltes spiralen ikke længere som den løsning, hun havde håbet på. Hun fortæller tværtimod, at det føltes som et overgreb, hun selv var gået med til.

- Min krop var i en choktilstand. Jeg kunne ikke have forestillet mig, at de ville lave sådan et indgreb uden at tilbyde mere smertestillende end et par panodiler.

Dengang havde Fanny ikke født, men i dag sammenligner hun smerten med den smerte, hun følte under fødslen af sit barn.

- Det var nærmest værre end veer. Jeg besvimede jo ikke af mine veer. Det var en mere unaturlig smerte.

Hun fortæller, at gynækologen tilbød hende en juicebrik, som skulle hjælpe hende tilbage på benene efter besvimelsen.

- Hun havde flere juicebrikke liggende. Jeg tænkte, at hun nok havde prøvet det før, at kvinder var besvimet på briksen.

Fanny er langtfra den eneste, der er besvimet på briksen, og ganske mange kvinder deler samme smertefulde oplevelse. På det sociale medie TikTok florerer hundredvis af videoer med hashtagget #IUD af kvinder, der filmer sig selv under oplægningen af spiral. The Washington Post skriver, at nogle af kvinderne beskriver oplevelsen som den værste smerte, de har oplevet eller som direkte traumatiserende.

Læge og faglig leder i Sex- og Samfunds rådgivningsklinik Charlotte Wilken fortæller, at det er cirka én ud af 30 kvinder, der besvimer, når de får lagt deres spiral. Men fælles for langt de fleste kvinder er, at det er en smertefuld oplevelse.

- Der er nogle, hvor smerten er oppe på 10. Men jeg vil tænke, at i de fleste tilfælde, så er den kortvarige smerte måske 7-8 på VAS-skalaen. Men som sagt er det meget kortvarigt, at det gør så ondt.

VAS-skalaen bruges til at vurdere en patients smerte på en skala mellem 1 og 10, hvor 1 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte.

Wilken fortæller, at smerterne efter oplægningen af spiralen er cirka 5-6. Disse smerter kan vare fra et par timer til et par uger. Men i Fannys tilfælde ophørte smerterne aldrig rigtigt.

Hun blev sendt hjem fra gynækologen med en juicebrik i hånden, og måtte cykle alene hjem, da hun hverken havde regnet med eller fået at vide, at hun kunne få brug for at blive fulgt hjem efter indgrebet.

Da hun kom hjem, fortsatte smerterne, som hun beskriver som kraftige menstruationslignende smerter. Dagen efter var smerterne ikke aftaget, og Fanny endte med at besvime igen.

- Jeg vågnede på gulvet ved at min kæreste holdt mit hoved. Vi ringede til 1813, men de mente ikke, at jeg skulle undersøges. De mente, at smerterne ville gå over af sig selv.

Fanny gav spiralen - og smerterne - fire måneder.

Hendes menstruation var ekstremt smertefuld, og hun blødte mere og i længere tid, end hun plejede. Hun havde pletblødninger og smerter gennem hele sin cyklus, mens hun havde spiralen. Det er normalt, at kobberspiralen forstærker menstruationssmerter og blødninger.

- Jeg valgte at få spiralen fjernet, fordi jeg ikke kunne holde den ud længere. Jeg havde ventet de måneder, som lægerne anbefaler, så kroppen kan nå at tilpasse sig spiralen.

Fanny fortæller, at det næsten var smertefrit at få fjernet spiralen, selvom hun denne gang havde taget kæresten med til lægen i tilfældet af, at hun skulle besvime igen.

Men hun kan stadig huske den smerte, som hun oplevede, da hun fik oplagt sin spiral, en smerte, som hun flere gange beskriver som et kropsligt traume.

Dette bekymrer Wilken, som tidligere har været cheflæge på Hvidovre Hospitals Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i mere end et årti.

Hun er bekymret for, at en smertefuld eller utryg oplevelse ved oplægning af spiral kan gøre, at kvinder ikke har lyst til at få udført gynækologiske undersøgelser i fremtiden, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres helbred.

- Det er vigtigt, at man ikke ender i den kategori af kvinder, der ikke passer deres celleprøver, fordi de synes, det er væmmeligt at få lavet en gynækologisk undersøgelse.

Og det er langt fra alle kvinder, der er trygge ved at gå til lægen og få lavet gynækologiske undersøgelser. Det oplever Emma Libner, der er uddannet journalist, forfatter til bogen Kh Underlivet og indehaver af Instagram-profilen af samme navn. Hun bliver nemlig tit kontaktet af kvinder, der skriver til hende om deres problemer i underlivet.

- Jeg oplever faktisk tit, at kvinder skriver til mig med medicinske problemer, fordi de er bange for at gå til lægen og snakke om det. Jeg bliver nødt til at fortælle dem, at jeg er uddannet journalist, ikke læge.

Hun fortæller, at nogle piger og kvinder er bange for, at de ikke bliver taget seriøst, hvis de går til lægen med deres underlivsproblemer. Dette er ifølge Libner en frygt, der bunder i et problematisk syn på kvinders underliv.

- Der ligger en latent fortælling om smerter, når vi snakker om kvinders underliv. Det kan være alt fra menstruationssmerter til fortællingen om, at fødslen skal være smertefuld. Det er en fortælling, vi bærer rundt på, som er nedarvet til os gennem mange generationer.

I Bibelen står der, at Eva skal føde sine børn i smerte og at hendes efterkommere skal gøre det samme, fordi hun spiste den forbudte frugt. Libner forklarer, at fortællingen om at være kvinde per definition er blevet en fortælling om smerte.

- Jeg oplever, at mange kvinder lider under - og ofte blindt accepterer - at det skal gøre lidt ondt at være kvinde. Det er jo et strukturelt problem, der er så tæt vævet ind i vores syn på køn og krop i vores kultur.

Wilken er enig i, at den manglende behandling af smerter forbundet med kvinders underliv bunder i et strukturelt problem.

- Det er et punkt, hvor vi overhovedet ikke har udviklet os i lægevidenskaben. Kvinder skal også lindres for alt den smerte, de har i forbindelse med deres underliv. Der skal gøres meget mere.

Hun mener, at alle kvinder bør tilbydes lokalbedøvelse, når de skal have en spiral. Men det er langt fra alle kvinder, der får dette tilbud. Fanny er en af de kvinder, der ikke fik tilbuddet, og hun er heller ikke i tvivl om, at problemet er del af en kønnet fortælling.

- Jeg kan ikke forestille mig et indgreb, hvor en mand skal gennemgå den samme smerte uden at blive bedøvet, siger Fanny og fortsætter:

- Jeg synes, at det er decideret middelalderligt, at kvinder skal klare så meget smerte uden bedøvelse. Jeg går ikke ind for overmedicinering overhovedet, men jeg synes, at et indgreb som kan skabe så meget smerte, skal inkludere lokalbedøvelse.

Selvom Emma Libner er overbevist om, at læger som udgangspunkt gør deres bedste for deres patienter, mener hun også, at dette syn på kvindekroppen betyder, at mange kvinder ikke modtager den behandling, de burde få.

- Det er hele måden, vi tænker på underliv og underlivsbehandling, som er så marineret i en generel fortælling om, at smerte er et livsvilkår for kvinder, siger Libner.

Det er blevet mere normalt at tilbyde lokalbedøvelse, men da Fanny fik lagt sin spiral, vidste hun slet ikke, at det var en mulighed.

- Som minimum ville jeg gerne have været informeret om, at jeg havde muligheden for lokalbedøvelse.

Ifølge Charlotte Wilken er det vigtigt, at kvinderne får alle informationerne om indgrebet, før de lægger sig på briksen.

- Information er jo over halvdelen af oplevelsen. Man skal sige, at det gør ondt, og så skal man sige, at man kan lindre den smerte. Man kan ikke tage 100 procent af smerten. Men man kan gøre rigtig meget for, at kvinden kun mærker en lille, kortvarig smerte.

Wilken fortæller dog, at det kan være svært at finde en praktiserende læge uden for hovedstadsområdet, som vil tilbyde lokalbedøvelse. De lægger nemlig ikke særlig mange spiraler om året, og de er derfor heller ikke vant til at lægge lokalbedøvelse i det område. Så skal man finde en gynækolog, men de er heller ikke nemme at finde uden for hovedstaden.

På Sex- og Samfunds klinik i København lægger de cirka 35 spiraler om ugen, og de tilbyder altid lokalbedøvelse. Det er op til kvinden selv at vurdere, om hun har behov for det.

Wilken fortæller, at hun ofte møder unge kvinder, der møder nervøse op i klinikken med skræmmehistorier fra deres veninder om, hvor ondt det gør at få lagt en spiral. En del af kvinderne forlader heldigvis klinikken med en positiv oplevelse.

- Det gælder om at gøre det så behageligt som muligt. Det er næsten ikke til at beskrive den bekræftelse, det er for en, når man har siddet med en patient, som er rystende nervøs inden indgrebet, men som ender med at have en god oplevelse. Det er meget dejligt at opleve.