Hun lå altid med kvalme på badeværelsesgulvet - på det samme tidspunkt hver måned. Så fandt hun ud af hvorfor
Foto: Privat
Da Sofie Evind som 20-årig tog til lægen for at få p-piller, oplevede hun, at hun intet fik at vide om p-pillernes mulige bivirkninger:
- Jeg tror, at hele konsultationen tog fem minutter. Jeg kom ind af døren og sagde, at jeg gerne ville have p-piller, og så fik jeg en recept. Han fortalte mig ingenting, fortæller Sofie, som i dag er 34 år og uddannet psykomotorisk terapeut.
Hun vidste intet om p-piller, udover at det var det, alle tog, når de havde planer om at være seksuelt aktive.
Det var først efter seks år på pillerne, at hun begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om det var det rigtige for hende:
- Jeg begyndte at snakke om det med mine medstuderende, fordi vi alle var på p-piller. Der opstod en nysgerrighed: Hvad sker der, hvis jeg ikke er på dem?
På det tidspunkt følte Sofie ikke, at hun havde en reel grund til at tage p-piller, for hun havde ikke en seksuel partner. Hun stoppede derfor med at tage de piller, som hun havde taget uafbrudt i seks år:
- Det var som om, at et slør blev løftet, altså en følelse af at være nedtrykt og ligeglad, en følelse af ikke at kunne se og mærke rigtigt, som forsvandt. Jeg følte, at jeg havde gået igennem livet med skyklapper på, fortæller Sofie.
Hun beskriver årene på p-piller som en tid, hvor hun slet ikke var i kontakt med sig selv og sin krop. Hun beskriver det som at være sulten i seks år uden at være i stand til at mærke det:
- Lige pludselig kunne jeg mærke min krop. Jeg kunne mærke, at der var en rytme, som jeg ikke forstod på det tidspunkt. Det var som om, jeg fik livet tilbage, da jeg stoppede på p-piller.
Sofie Evind.
I disse år er der flere kvinder, der ligesom Sofie fravælger p-piller. Faktisk er antallet af kvinder, der køber p-piller faldet med 40 procent de seneste 10 år.
Meget har nemlig ændret sig, siden p-pillen kom til Danmark i 1966 og markerede starten på danske kvinders seksuelle frigørelse. Men p-pillen ændrede ikke kun kvindernes sexliv.
Kvindernes nyfundne ret til at bestemme, hvornår de ville have børn, hvor mange børn de ville have, og om de overhovedet ville have børn, gav dem en kontrol over eget arbejdsliv, privatliv og samliv.
Siden p-pillens fremkomst er der blevet udviklet flere andre hormonelle præventionsmidler til kvinder, herunder minipiller og hormonspiralen.
Men det, der startede som en frigørende opfindelse for kvinder, føles nu risikofyldt for en stor gruppe kvinder.
I dag ved man meget mere om de bivirkninger, der kan følge med dagligt at sluge pillen - for eksempel øget risiko for blodprop, brystkræft, nedsat sexlyst og hovedpine.
Flere nyere studier viser også en betydelig sammenhæng mellem hormonprævention og depression. Og det kan Sofie nikke genkendende til.
Efter hun stoppede på p-pillerne, havde hun det godt i fire år. Men da hun fik en kæreste, besluttede hun sig for at starte på p-pillerne igen.
- Skyklapperne kom på igen. Det blev lige pludselig ikke rart at være mig. Jeg havde det godt og følte, at livet var en fest - og fra den ene dag til den anden var det bare ikke en fest mere.
Der gik et par måneder, før Sofie besluttede sig for at stoppe på p-pillerne én gang for alle.
- Lige pludselig kunne jeg mærke, at jeg fortjente bedre. Jeg tog livet i egne hænder, fortæller hun.
Sofie har efterfølgende uddannet sig som cyklusvejleder og arbejder nu med at hjælpe andre kvinder med at genfinde deres naturlige cyklus.
Ligesom Sofie besluttede 34-årige ergoterapeut Louise Jensen at stoppe på p-pillerne, da hun efter 10 års brug af dem havde fået nok af bivirkningerne.
Louise startede på p-piller som 18-årig, fordi hun fik en kæreste:
- Min mor sagde, at det nok var den sikre måde. Det var i hvert fald det, man gjorde, når man fik en kæreste, fortæller hun.
Lægen sagde, det ville føles som voldsomme menstruationssmerter. Men så sortnede det for hendes øjne
Og ligesom Sofie oplevede Louise, at hun heller ikke fik særligt meget at vide om p-pillerne, før hun begyndte på dem:
- Jeg fik kun at vide, at der var en risiko for blodpropper for nogle. Der blev ikke lagt vægt på andre bivirkninger. Men jeg stolede på lægen.
Louise var på p-pillerne i flere år, før hun begyndte at lægge mærke til, at hun blev syg efter hver menstruation. Og det var først endnu senere, at hun begyndte at mistænke p-pillerne for sine symptomer:
- Jeg holdt en uges pause fra pillerne, hvor jeg fik menstruation, og så tog jeg den første p-pille igen ved aftensmadstiden. Så passede det med, at jeg vågnede om natten og havde det mega dårligt. Jeg fik kvalme og følte mig utilpashed. Jeg vidste ikke, om jeg skulle kaste op eller besvime.
Louise beskriver, at hun lå på badeværelsesgulvet midt om natten og ventede flere timer på, at utilpasheden gik væk. I starten vidste hun ikke, at der var et mønster. Men efter et stykke tid kunne hun se, at hun altid fik det dårligt, efter hun tog den første p-pille efter sin menstruation.
- Det var jo som om, at min krop reagerede på det, jeg indtog.
Hendes læge anbefalede hende at prøve en anden type p-pille, men det blev ikke meget bedre.
- Det var der, jeg konkluderede, at min krop ikke kunne tåle pillerne. Men turde jeg stoppe? Jeg følte lidt, at jeg trådte ud af normen.
Men Louise besluttede at stoppe på pillerne efter 10 år.
Der gik et år, før hun fik en normal cyklus uden p-pillerne. Hun havde ustabile og nogle gange lange og kraftige menstruationer.
Nadia vågnede døsig efter operationen. Så fik hun det svar, hun havde ventet på i 15 år
Det fik hende til at blive nysgerrig på sin krop og sin cyklus; hvordan de forskellige faser af ens cyklus fungerer, hvordan ens hormoner stiger og falder i løbet af en cyklus, og hvad man selv kan gøre for at få en mere stabil cyklus.
Louise startede derfor hos en cyklusvejleder og har i dag en mere stabil cyklus uden den kvalme og utilpashed, som hun oplevede, mens hun var på p-piller.
- Man skal stole på sin egen mavefornemmelse. P-piller hjælper sikkert mange, men jeg kunne godt føle, at jeg nærmest ikke havde et valg, fortæller hun.
Selvom Louises valg om at stoppe fungerer godt for hende, føler hun, at hun kan blive dømt for ikke at være på hormonprævention:
- Jeg var til en gynækolog, hvor jeg følte, at hun talte ned til mig. Som om jeg var helt uansvarlig, fordi jeg ikke var på hormonprævention. Men det fungerer jo for mig.
Både Sofie og Louise har beskyttet sig mod uønsket graviditet ved at tracke deres cyklus og bruge præventionsmidler som kondom og pessar i de fertile vinduer.
Læge og faglig leder i Sex- og Samfunds rådgivningsklinik Charlotte Wilken, som tidligere har været cheflæge på Hvidovre Hospitals Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i mere end et årti, er dog skeptisk over for udbredelsen af naturlige præventionsmetoder såsom tracking af cyklus:
- Det er jo nærmest som ikke at bruge nogen beskyttelse. Det er helt afhængigt af, hvilken kvinde du har med at gøre, fordi der er nogle kvinder, der har en helt regelmæssig cyklus. Men for de fleste er den løsning helt uforudsigelig.
Det er især kvinders frygt for hormoner, og hvordan de påvirker kroppen, som Charlotte Wilken er blevet mødt med de seneste år. En frygt, som ikke giver mening i hendes optik.
Hun så en tynd blodig væske sive ned i toilettet. Der var ingen tvivl
Hun forklarer, at en p-pille erstatter ens egne hormoner med p-pillens hormoner. Man får altså ikke flere hormoner, man får bare nogle kemiske fremstillede hormoner, som ligner ens egne, fortæller hun.
Charlotte Wilken har i mange år arbejdet med aborter, svangerskabsforebyggelse og gynækologiske lidelser og mener, at den voksende skepsis for hormoner er en udvikling, som fjerner fokus fra alle p-pillernes positive effekter:
- For alle dem, hvor det giver en frihed, et overskud, en sikkerhed og en bedre livskvalitet, er det jo et fantastisk præventionsmiddel. For mange unge er det jo simpelthen et spørgsmål om, at man ikke skal være gravid, og at man skal ikke starte sin reproduktive karriere med en abort.
Men skal man ikke tage det seriøst, at der er mange, som faktisk ikke kan tåle p-piller?
- Jo, og det er helt klart, at der er nogle, som p-piller ikke er gode for. Hvis man starter på p-piller, skal man snakke med sin læge efter nogle måneder og høre, om det er det rigtige for én.
Der er nogle unge piger og kvinder, der oplever, at de får p-piller uden at vide, hvad de går ind til. Er det ikke et problem, at lægerne ikke informerer nok om bivirkningerne?
- Jo, der har været en periode, hvor p-piller blev givet ud med alt for lidt information. Ingen tvivl om det, siger Charlotte Wilken.