“Jeg man-spreader i metroen” – og ni andre bud på mikrofeministiske tiltag

Mikropgør eller mikrofeminisme.

En ny trend, der beskriver, hvordan folk i deres dagligdag udfører små, bevidste handlinger, som alle er med til at gøre op med stereotype opfattelser af, hvem der gør hvad.

Det beskrev vi på femina i sidste uge – og efterfølgende er kommentarsporene på vores sociale medier bugnet med bud på, hvordan vores læsere udfører mikro-feminisme i deres hverdag.

Vi har samlet et udpluk af jeres måder at udføre det på herunder.

Kristine Engelsen Knudsen, 35 år, lærer

Jeg gemmer ikke tamponer eller bind væk i ærmet, når jeg går fra min kontorplads til toilettet. Arbejder på en skole med unge mennesker, og vil gerne vise, at der ikke er noget skamfuldt i at have menstruation.

Mette Jeppesen, 53 år, grafisk facilitator og illustrator og selvstændig

Jeg er illustrator og laver visuelle referater til møder og konferencer. En måde at gøre det på der, er at være bevidst om, hvilket køn/hudfarve/hårfarve etc. du giver forskellige personer.

F.eks. Er det mit første valg at tegne ledere/forskere/professorer som kvinder – og også gerne i andre farver end hvid. For mig handler det om at putte andre ansigter på vores forestilling om, hvem der kan yde magt og indflydelse på vores samfund, så vi kommer væk fra stereotyperne.

Jeg tror, at repræsentation er fuldstændig afgørende for at vores unge tør gå efter de job, de gerne vil have – det gælder for begge køn, så de bløde menneskefag skal også have et maskulint ansigt, ligesom en direktør skal kunne se ud på mange måder.

Maria Andreasen, 48 år, specialkonsulent

Jeg “man-spreader” i metroen, når jeg sidder ved siden af mænd, der gør det.

Ulla Maria Olsen, 44 år, marketing

Jeg sørger for altid at slå ned på at bruge ord som tøsefornærmet og slå ned på kommentarer som “løber som/slår som en pige”. Derudover deltager mine drenge i al husholdning, så de lærer, at det er en holdindsats, ikke en mor-indsats.

Camilla Thorsen, 45 år, selvstændig erhvervsdrivende

Jeg har en forretning, og playlisten der høres er udelukkende med kvindelige artister. Hvis jeg skal have hjælp udefra med noget (vinduespudsning, revisor o.l.), så prøver jeg så meget som muligt med at finde kvindeejede firmaer.

Tina Syssel Weiss Warholm, 48 år, selvstændig med egen systue/skrædderi

Da jeg havde stofforretning, og en mand kom ind for at købe noget, spurgte jeg altid, hvad han skulle i gang med at sy. 75 procent af gangene skulle han handle for konen. Men jeg spurgte altid, som om han var kunden selv. De mænd, der selv syede, blev glade for anerkendelsen.

De andre mænd blev mere engagerede i projektet på længere sigt. På kortere sigt blev de helt forskrækket over min antagelse. Og jeg kunne så berolige dem med, at det for det første var rart selv at kunne sy en knap i, og at det faktisk ikke kun er et kvindefag.

Jeg elskede mit eget lille oprør over “mande- og kvindeopgaver".

Lene S., 51 år, Cand.mag.

Jeg havde en svigerfar på et tidspunkt som altid stemte på en kvinde, når der var valg. Jeg har fulgt eksemplet og stemmer altid på den kvinde i det parti, jeg stemmer på, som kommer nærmest mine egne værdier.

Gitte Anker, 48 år, leder i medicinalindustrien

Jeg køber bøger af kvindelige forfattere og låner de mandlige fra biblioteker eller venner. Jeg vælger film med kvindelige helte til mine børn, og sikrer at deres historiske kendskab også indeholder kvinderne.

Camilla Stausholm Jensen, 33 år, kommunikationsansvarlig i Forsvaret

Jeg blev den første forperson i et forældreråd i Aarhus Kommune. Og ja, mange fnyste. Og netop derfor var den handling vigtig.

Malene Thackrah, 36 år, regionsnæstforskvinde Dansk Socialrådgiverforening Øst

Læste engang en artikel om at kvinder er mere tilbøjelige til at skrive “tror, tænker, måske” selv om vi egentlig mener, det vi skriver. Så jeg øver mig på at skrive; synes, vurderer og mener i stedet for.