Da aborten blev fri, stillede man disse to spørgsmål. Det gør man stadig nu, hvor grænsen rykkes

For første gang i 50 år har regeringen sammen med en række andre partier indgået nye aftaler på abortområdet.

Abortgrænsen hæves fra 12. til 18. uge.

Derudover får de 15-17-årige ret til abort uden forældres samtykke.

Sidst bliver de nuværende regionale abortsamråd erstattet af et nyt nationalt abortnævn.

Og det var på tide med en revidering af abortloven, mener Dorthe Chakravarty, historiker, forfatter og journalist.

- Det handler om kvinders ret til at bestemme over egen krop, og retten bliver yderligere cementeret med den her lov, siger Dorthe Chakravarty.

Det er Pia Laneth, forfatter og foredragsholder, enig i.

- Retten til abort giver kvinder mulighed for at bestemme, at der ikke sker en radikal og uønsket ændring i deres liv. Det er et stort fremskridt, at man kan få en abort frem til 18. uge, siger Pia Laneth.

Pia Laneth er desuden begejstret for, at loven nu også omfatter de 15-17-årige, og at der er blevet oprettet et nationalt abortnævn frem for regionale abortsamråd.

En indsigt fra de regionale abortsamråd, som DR fik tidligere på året, viser, at fire procent fik afslag i Region Hovedstaden, hvorimod 13 procent fik afslag i Region Nordjylland.

Ligesom partierne bag den nye abortlovgivning, mener Pia Laneth, at den nye lov kan være med til at udligne de regionale forskelle, hvilket vil medføre, at færre kvinder bliver tvunget til at udføre en uønsket graviditet.

Dorthe Chakravarty fortæller, at der er to ting, man snakkede om for 51 år siden i forbindelse med loven om fri abort, som man også snakker om og sætter spørgsmålstegn ved i dag.

Kan kvinder administrere den her lovgivning?

Bliver hospitalerne nu overrendt af kvinder, der vil have foretaget aborter på stribe?

Dorthe Chakravarty mener, at det er problematisk, at man ikke har tillid til kvinders dømmekraft i et land, hvor uddannelsesniveauet er så højt.

- Jeg tror ikke, at retten til fri abort er noget, man går rundt og misbruger. Der er nok ikke nogen, der synes, det er sjovt at få foretaget en sen abort, siger Dorthe Chakravarty.

Hun er heller ikke bekymret for, at det danske sygehusvæsen bliver kørt i sænk på baggrund af den nye abortlov, fordi kvinder overrender hospitalerne og får foretaget aborter på stribe.

- Det forventede pres på hospitalerne udeblev dengang i 1970’erne, og derudover er antallet af provokerede aborter faldet siden dengang, siger Dorthe Chakravarty.

Hvis man ser på det samlede antal af aborter, er det faldet kraftigt siden loven om fri abort i 1973.

I 1975 blev der gennemført det hidtil højeste antal af aborter på et år, nemlig 27.900. Herefter har antallet været faldende, og i 2022 lå det på 14.700 aborter. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Når man kigger på de unge mellem 15 og 24 år, får de færre aborter end tidligere. I 2022 lød antallet på 4500 aborter, hvorimod det i 2012 lå på 6800 aborter.

Da aborten blev fri, valgte man at sætte grænsen på 12 uger, fordi man medicinsk mente, at det var for risikabelt for kvindens helbred at sætte den højere, forklarer Dorthe Chakravarty.

Dengang var langt de fleste aborter kirurgiske, men i dag er de fleste medicinske, som er forbundet med færre risici end de kirurgiske.

Siden 1973 har der været en enorm udvikling på det medicinske område inden for abort.

- Alt andet bliver moderniseret i takt med tiden, og det skal abortlovgivningen selvfølgelig også, siger Dorthe Chakravarty.

Ifølge Pia Laneth er der stadig plads til forbedring af abortlovgivningen. Hun forstår ikke, hvorfor grænsen ikke blev hævet til 22 uger.

Pia Laneth mener nemlig, at indtil fosteret er levedygtigt uden for livmoderen, er det kvindens ret til at bestemme over egen krop og eget liv.

- Jeg synes, at det er urimeligt, at der er andre mennesker, der skal tage stilling til, om en kvinde skal fuldføre sin graviditet mellem den 18. og 22. uge, siger Pia Laneth.

Hun mener ikke, at der er nogle gode argumenter for ikke at hæve grænsen til 22 uger.

- Jeg synes, at det er et udtryk for sentimentalt føleri blandt politikerne, siger Pia Laneth.