Jeg har dårlig samvittighed efter min mors død. Men mine veninder siger, at jeg bare skal komme videre

Kære Anna

For halvandet år siden mistede jeg min mor, som døde i en høj alder efter et relativt kort sygdomsforløb, men jeg pines stadig af dårlig samvittighed over, at jeg ikke gjorde mere for hende den sidste tid.

Når jeg forsøger at tale med min familie og venner om det, siger de alle: ”Du gjorde, hvad du kunne. Du kan ikke lave noget om. Kom nu videre”. Og de orker ikke at høre mere om det, kan jeg mærke.

Jeg tror bare ikke, de aner, hvor ensom det får mig til at føle mig. Anna, hvordan slipper jeg den dårlige samvittighed?

Kh Tina, 42

Kære Tina

Din mors liv og din relation til hende udgøres af så meget mere og andet end kun hendes sidste dage.

Jeg ved godt, at vi har en tendens til at fokusere på den sidste tid og de sidste ord, når et menneske dør. Men et menneskeliv er meget mere end det.

Min erfaring er, at de færreste slipper deres døende pårørende uden en eller anden form for fortrydelse over noget, de ville ønske, de havde gjort anderledes.

Der er noget alment menneskeligt i at reagere, som dine nærmeste gør. For de elsker dig og bliver desperate over ikke at vide, hvordan de kan lette din samvittighed.

Det, vi ikke kan ”fikse” hos vores nærmeste, hvor gerne vi end ville, gør os ofte magtesløse. Af samme grund kommer der tit nogle kluntede livsbetragtninger ud af munden på os, når vi bliver meget ivrige efter at løfte det tunge fra vores kære.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der er andre i din omgangskreds, du kan tale med om det her? En eller flere, der ikke har en ganske bestemt idé om, hvad det vil sige ”at komme videre”.

Det kan også være en psykolog – eller en præst, hvis du synes. I nogle sammenhænge kan det nemlig være nemmere at få lov til at være ked af det sammen med et menneske, man ikke kender personligt.

De er ikke fedtet ind i deres eget private behov for, at vi skal føle eller ikke føle noget bestemt. Derimod tør de være sammen med dig i alle de følelser, der følger med det at miste.

Prøv også om du kan se på din mors liv som et samlet hele. Et, hvor du spillede en af de absolutte hovedroller hele vejen igennem. Jeg er sikker på, at din mor døde i bevidstheden om at være omsluttet af din kærlighed.

Alt det smukke og stærke, I har haft sammen igennem livet, forsvinder ikke, lige gyldigt hvor lidt du synes, du nåede til sidst.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.