Jeg havde tænkt at lade et gammelt venskab glide ud, men nu har hun rakt ud for råd. Skal jeg hjælpe?

Kære brevkasse,

Jeg er flyttet fra Fyn til København, hvor jeg har boet i en del år. Langsomt er gamle venskaber gledet ud i sandet i takt med nye er opstået. Men det har jeg det egentlig helt ok med, da jeg ikke længere har tiden og overskud til at holde alle mine tidligere venskaber ved lige.

Jeg har en (tidligere meget tæt) veninde hjemmefra, hvor kontakten over årene har været svingende. Jeg derfor tænkt, det godt måtte glide ud i sandet.

Men lige som jeg har fået dén erkendelse, rækker hun ud til mig, fordi hun har brug for at snakke om noget privat, der er sket i hendes liv. Faktisk giver hun udtryk for, at hun gerne vil være endnu bedre til at snakke sammen og ses. Jeg er bange for, at hvis jeg hjælper hende i hendes krise, giver jeg hende "falske forhåbninger" - men jeg kan jo heller ikke bare afvise?

Hvad gør jeg?

Svar 1

Kære dig,

Venskaber – både de nye og de gamle – er svære og dynamiske størrelser. Det har jeg selv erkendt mange gange i løbet af mit snart 35 år gamle liv. Relationer ændrer sig konstant, og man er ikke altid selv kvinde over hvornår, hvordan og hvorfor de ændres, da der skal to til at danse tango, for at sige det med en floskel.

Min erfaring er dog, at tætte veninder – også dem, man ikke taler med så tit, eller dem, der er ”blevet derhjemme” så at sige – har en aktie i ens liv. De er livsvidner, som man har delt oplevelser, følelser, grin og hemmeligheder med, og selvom man ikke ses (så meget) mere, eller for den sags skyld kun har sparsom kontakt med, betyder det ikke, at relationen nødvendigvis er knækket. Bevares, man kan vokse fra hinanden, eller udvikle sig i retninger, der ikke længere harmonerer, og så er der ingen grund til at prøve at forcere et gammelt venskab i nye, uforenelige konstellationer, men hvis i stadig er på bølgelængde, hvad går dig så af dig for at lægge øre til hendes problemer, og – måske – som en bonus få genetableret mere kontakt til en, du engang var meget tæt med, og måske kan blive igen?

Jeg synes du skal mærke efter igen. Hvad gør det ved dig, at hun har rakt ud til dig? Dræner tanken om at lytte til hende og have hende i dit liv dig for energi, fordi I er forskellige steder (både fysisk og mentalt), eller kan du genfinde glæden ved den historie I har sammen, og trække på smilebåndet over de nye kapitler I kan komme til at skrive i fremtiden? Hun værdsætter tydeligvis dig, og det I har haft sammen, siden det er dig, hun rækker ud til for at tale om sit private problem. Det er din holdning, dine råd, din person og dit sind, hun søger vejledning fra. Tænk engang at være så heldig, at man er den, andre vil have råd fra. Det betyder jo, at du virkelig er en god og omsorgsfuld person.

Jeg ville personligt lytte til hende, tage snakken, og se hvad det fører til. Er det bare en snak, tomme kalorier, jammer og en undskyldning for at have en at læsse af på (måske har det været jeres rollefordeling før?), så har du brugt en time af dit liv på det. Og hvad så. Der er ingen, der siger, at du ikke kan lade relationen glide ud i sandet derfra. Men hvad nu hvis det viser sig, at du får din gamle, gode veninde tilbage? Mon ikke det er værd at investere en time nu og her i?

Svar 2

Kære tidligere fynbo,

Jeg tror desværre, at der er mange der har stået i både din og din venindes situation. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg får helt ondt i maven, når jeg læser dit dilemma.

Selvom det kan virke hårdt, så tror jeg nu alligevel, at jeg havde taget en ærlig snak med din veninde, hvis jeg var dig. Fortælle hende at du sætter pris på det venskab, I har haft, men at du ikke nødvendigvis synes, det er et venskab I skal fortsætte.

Et venne break-up er sindssygt svært – vi forventer jo, at vores venner er for life. Men hvis alternativet er at have et venskab, hvor det kun er den ene part, der engagerer sig, så er det næsten bedre bare at rive plastret af, synes jeg.

Situationen bliver selvfølgelig ikke bedre af, at din veninde gennemgår en personlig krise. Men når nu i tidligere har været meget tætte, så tænker jeg, at hun ville kunne læse dig, hvis i fortsatte venskabet, uden du egentlig har lyst?

Og hvis jeg skulle forestille mig noget værre end et venne break-up, så ville dét at være nogens charity case, være et ret godt bud.

Uanset hvad du ender med at gøre, så håber jeg, det føles som den rigtige beslutning.