Jeg kan godt lide min nabo. Men nu har hun stillet mig et spørgsmål, der virkelig udfordrer mig

Kære brevkasse

Jeg bor cirka en halv time fra min arbejdsplads. Jeg kører i bil frem og tilbage, og selv om pendlerliv bestemt kan være en svingende fornøjelse, så har jeg lært at nyde mine timer i bilen.

Med småbørn derhjemme og lange arbejdsdage med folk omkring mig, så er det mit space, hvor jeg kan få lov at bestemme musikken, ringe til veninder og høre mig selv tænke.

Nu er der så sket det, at min nabo har fået job få hundrede meter fra min arbejdsplads, og hun har lagt op til, at vi nu skal til at køre sammen, når jeg nu alligevel kører i bil. Hun har ligefrem udtrykt at hun “glæder sig” til vores daglige roadtrip.

Jeg ved godt, at det ville være smart – af økonomiske og klimamæssige årsager. Men jeg har virkelig ikke lyst til at give slip på denne ene lille lomme af frihed i en travl hverdag.

Hvordan får jeg sagt til min nabo – som jeg holder af og faktisk betragter som en veninde efterhånden – at hun må hoppe på S-toget? Og kan man overhovedet tillade sig at sige nej til at agere privatchauffør, når hun endda tilbyder at betale halvdelen af benzinen og vi skal præcis samme vej?

Hilsen den trafikalt udfordrede

Svar 1

Kære trafikalt udfordrede

Sikke en kattepine. Men først og fremmest: Kan vi virkelig kalde en halv times køretur for en pendlertur? Jeg har altså også cirka 25 minutter på cykel til arbejde.

Men anyways. Jeg foretrækker også at være alene, når det drejer sig om at komme fra a til b. Men det gælder nok særligt, når vi taler om en tre timers togtur fra København til Aarhus og lignende. Stillezonen er uundværlig.

Din tur på 30 minutter til og fra arbejdet synes jeg dog godt, du kan dele med en anden – særligt når det faktisk er én, du betragter som en veninde.

Var det en nabo, du hadede, så var det helt klart en anden sag. Men du skriver jo, at du sommetider bruger turen til at ringe til en veninde – så hvorfor ikke bare udnytte muligheden for at tale med din veninde i bilen?

Hvis du virkelig gerne vil protect your peace, så respekterer jeg også det. Men kan du så ikke aftale med naboen, at I kører sammen hver anden uge? Eller hver anden dag? Eller at du om søndagen giver besked om, hvilke dage i løbet af den kommende uge, hun kan køre med?

Jeg tror faktisk, det kan blive rigtig hyggeligt. Og det vil garanteret bringe jer endnu tættere på hinanden. Giv det et skud! Og så kan du jo altid fortryde senere, hvis du finder ud af, at du hader det.

Svar 2

Hej trafikalt udfordrede

Min første tanke var, shit din alenetid i bilen lyder helt perfekt – og som noget, du trænger til og har behov for i din hverdag.

Nu skal det ikke handle om mig, men der var engang, hvor jeg også pendlede til arbejde, en halv times tid hver vej, og turen var en gave. For som du siger, så er det ens helt eget space, det er noget, der automatisk sker hver dag, og man bestemmer selv, hvad man udfylder tiden med.

Personligt synes jeg sjældent, at man skylder nogen noget – sat på spidsen, så selvfølgelig kan du tillade dig at sige nej.

Men inden du gør det, har jeg lyst til at smide en mellemvej i puljen, som du potentielt kunne blive glad for.

Måske det ikke behøver være enten eller, men I kan aftale, at det er et par gange om ugen eller måneden, at I kører sammen til og fra arbejde. Så imødekommer du hendes behov samtidig med, at du ikke helt giver afkald på din værdifulde alenetid.

Du skriver, at du betragter hende som din veninde, så jeg tænker, at køreturen også er en oplagt mulighed for, at I kan bruge noget kvalitetstid sammen – det er vel, hvad man kan kalde to fluer med et smæk.