Samfund
25. september 2024

Lars Brygmann sætter ord på Martin Brygmann-skandalen

Lars Brygmann har ikke været meget for at kommentere på lillebrors sexisme-skandale. Men det gør han nu i et interview med Ekstra Bladet.
Af: Oliver Morell Andersen
lars brygmann

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

– Den indre svinehund bliver fodret, folkedomstolen kværner ubarmhjertigt derudaf.

– Danmark er et retssamfund. Lynching er ulovligt ved lov. Gabestokken for længst sat på museum.

Sådan lød det blandt andet fra Martin Brygmanns datter Frida, da hun i juli forsvarede sin far, som endte i centrum efter DR-dokumentaren ”Sexisme i musikbranchen” så dagens lys.

På daværende tidspunkt var det knap en måned siden, at ”Sexisme i musikbranchen” havde fået premiere.

Martin Brygmanns ekspartner, Line Knutzon, langede også i juni ud efter personer, som chikanerede hendes familie og børnene.

Efter dokumentaren væltede det ind med samarbejdspartnere, som trak sig fra Martin Brygmann i løbet af sommeren.

Der er dog et familiemedlem, som endnu ikke har været meget for at udtale sig. Nemlig storebror Lars Brygmann.

Det gør han dog nu til Ekstra Bladet i forbindelse med et pressemøde forud for TV2-serien ”De bedste år”.

I begyndelsen af interviewet er Lars Brygmann ikke meget for at komme ind på sagen.

Men til trods for, at han ikke mener, at et pressemøde for ”De bedste år” er stedet at diskutere sin lillebror, sætter han alligevel ord på, hvordan det har været, at være en Brygmann denne sommer.

– Det er jo meget enkelt. Det er jo familie. Og man vil gerne have, at ens familie har det godt. Og når de ikke har det godt, så er man ikke glad. Ligesom med sine børn. Så det er jo i virkeligheden bare sådan, det er, siger Lars Brygmann til mediet.

Lars Brygmann forsikrer dog, at han ikke har været meget præget af anklagerne mod sin lillebror.

Han har det nemlig fortsat godt, og har det ”skidesjovt” med arbejdet for tiden.

Denne artikel blev første gang bragt på Se&Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også