Have
11. oktober 2024

Det lyder måske utroligt. Men du kan sagtens dyrke peber i din egen have

Måske har du allerede krydderurter i krukkerne og ved, hvor tilfredsstillende det er at plukke de friske smagsgivere. Men vidste du, at du også selv kan dyrke eksotiske krydderier? Vi præsenterer en håndfuld anderledes smagsgivere.
Af: Birgit Rothmann
spicy_have

Foto: Tina Brok Hansen

Det lyder måske utroligt, men du kan sagtens dyrke peber i din egen have.

Det lille træ sichuanpeber, Zanthoxylum schinifolium, er nemt at passe og giver masser af peberkorn.

Deres friske smag kan forvandle en simpel wokret, fjerkræ, svinekød og vegetarretter til en sansedrøm.

På nepalpeber, Zanthoxylum alatum, kan man bruge både de tørrede, udsprungne blomster og peberkorn som krydderi.

Smagen er aromatisk og citrusfrugtagtig, og derfor bliver træet undertiden kaldt grapefrugt- eller citronpeber.

https://imgix.femina.dk/2024-10-02/8E0A6612.jpg

Sichuanpeber, Zanthoxylum schinifolium, er et lille løvfældende træ, der bliver tre-fire meter højt. Det er hårdført i hele Danmark, og sætter hvert år mange peberkorn.

https://imgix.femina.dk/2024-10-02/8E0A9900_20200913_170439.jpg

Når kyskhedstræet efter blomstringen sætter små sorte frø, kan de bruges som erstatning for peber. Kyskhedstræet er egentlig en busk, der her i landet kun bliver fire meter høj.

Vidste du, at krydderier er et kulinarisk udtryk, ikke en botanisk kategori? Krydderier høstes fra en lang række planter.

Ofte er det bark, frø, rødder, blade og bær, der gennemgår en proces, så de kan bruges i maden. Stort set alle krydderier tørres og knuses.

https://imgix.femina.dk/2024-10-02/8E0A6754.jpg

De smukke røde sichuanpeberkorn har smagsnoter af citron, anis, enebær, solbær og gran.

De nordamerikanske indianere har lært os at lave limonade af hjortetaktræets frugtstande ved at komme dem ned i en kande med koldt vand, og lade dem ligge i et par timer. Vandet får en sart rosa farve og smager af limonade.

Tag kolberne op, og server med et par isklumper på en varm dag.

https://imgix.femina.dk/2024-10-02/8E0A8401.jpg

Hjortetaktræet er et smukt træ med bregnelignende blade og får fantastisk flotte røde efterårsfarver. Træet har været kendt i de danske haver i mange år, og mange undgår det endda, fordi det har tendens til at sætte rodskud.

https://imgix.femina.dk/2024-10-02/8E0A8461.jpg

Det, der gør hjortetaktræet interessant, er de store, mørkerøde frugtstande, der stikker lige op i vejret. Frugterne kan tørres og stødes til et groft pulver, så de kan bruges til det skønne krydderi sumak.

Denne artikel blev første gange udgivet i SØNDAG uge 37/2024, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også