Næste morgen stod han og lavede pandekager og kyssede mig, som om ingenting var sket

De smukke ord blev langsomt erstattet af verbal vold og trusler, og jeg begyndte langsomt at underkaste mig for at kunne være i forholdet. Jeg begyndte også at lyve om helt banale ting og aftaler, fordi han kunne finde på at krydsforhøre mig i timevis, efter at jeg havde været ude.

Jeg husker, at han gjorde en familiefødselsdag til et rent helvede for mig, fordi han skrev mere end 50 gange på en aften og kaldte mig ”en fucking luder, der fortjente at dø”, fordi han var sikker på, at jeg flirtede med min søsters mand, som han foragtede og mistænkte for at være forelsket i mig.

Dette er bare et af de mange citater, der findes i Sherin Khankan og Marie Brixtoftes nye bog ”10 trin ud af psykisk vold”. Det er en bog, der sætter fokus på en voldsform, der først i 2019 blev gjort ulovlig – og som hver fjerde kvinde har været eller bliver udsat for.

Psykisk vold kan defineres på mange forskellige måder, men med inspiration i Lev uden volds socialfaglige definition og den kendte psykolog Per Isdal, som har arbejdet i årevis med voldsudøvere, har Sherin Khankan og Marie Brixtofte lavet en definition, der skal skabes et fælles sprog for lige præcis denne type vold, og det er der en vigtig pointe i.

– Sproget skaber virkeligheden. Og derfor har det også været vigtigt for os at kalde bogen ”Psykisk vold”. Fysisk vold er jo faktisk en underkategori af psykisk vold.

– Den psykiske vold er paraplyen og findes i alle andre voldsformer, fortæller Marie Brixtofte, der er bestyrelsesformand i ”Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold”, som Sherin Khankan stiftede i 2014. Exitcirklen er det første sted i Danmark, der udbyder terapi- og samtalegrupper for psykisk voldsramte. Og det er her, at de to kvinder har lært hinanden at kende.

– Jeg havde gået og tænkt meget på Exitcirklen, og så tog jeg kontakt til Sherin. Jeg synes, Sherin blandt andet er i gang med at reformere islam og kæmpe for kvinders rettigheder. Så jeg var faktisk fan! Vi sad her i Exitcirklen lige derovre i de to lænestole og talte sammen første gang, vi mødtes. Snart kom jeg med i bestyrelsen, og nu er jeg formand. Vi fandt ud af, at vi arbejder så godt sammen, for vi har samme mindset og tilgang til terapi, fortæller Marie, og Sherin stemmer i:

– Marie var blevet anbefalet af at andet bestyrelsesmedlem, da hun skrev til mig. Og da Marie endelig kom, tænkte jeg bare: ”Yes, det her er dejligt!”.

Nu har de to kvinder skrevet en bog sammen bygget på Sherin Khankans 10 år lange erfaring med gruppeterapi for kvinder, der har været udsat for psykisk vold. Ud over at arbejde med psykisk vold professionelt qua sit virke som kognitiv psykoterapeut har Sherin også selv haft den psykiske vold helt tæt på:

– Jeg har selv været udsat for psykisk vold i et tidligere forhold. Jeg følte mig enorm skamfuld, for jeg ser mig selv som en meget stærk kvinde.

– Jeg følte en stor skam over at have valgt forkert, og jeg kunne ikke se nogen vej ud af det. Jeg kunne ikke tale med nogen om det – ikke engang min familie, selv om jeg er fra en kernefamilie med et meget stærkt fællesskab. Jeg gik alene med det i rigtig mange år og blev meget ensom. Det er jo også det, psykisk vold gør: Det er så subtilt.

Og lige præcis fordi, den psykiske vold er subtil, kan den være svært at tale højt om, siger de to kvinder samstemmende.

Ar på sjælen

Den psykiske vold er skjult, den sætter ikke mærker som fysisk vold, men det sætter alligevel ar i sjælen, når man systematisk bliver krænket, nedgjort, isoleret, kritiseret, truet eller manipuleret med.

– Du kan vågne op og tænke: ”Skete der egentlig noget, eller er det bare mig, der er sart?”. Jeg kunne være blevet holdt vågen en halv nat af min partner, og næste morgen stod han og lavede pandekager og kyssede mig på kinden, som om der ingenting var sket. De skift gør én rigtig forvirret, siger Sherin Khankan og fortsætter:

– Jeg kunne ikke finde en vej ud af det. Jeg talte ikke med nogen om det, og så besluttede jeg mig for, at hvis jeg ikke kunne løse min egen situation, ville jeg forsøge at løse problemet på makroniveau.

– Jeg stiftede Exitcirklen, og det er sådan, jeg altid gør: Hvis jeg har et problem, så løser jeg det. Jeg dvæler ikke ved dem. På en eller anden måde tænkte jeg nok, at hvis jeg kunne løse problemet på makroniveau, ville det smitte af på mit eget liv. Og det gjorde det faktisk også!

Sherin Khankan stiftede Exitcirklen i 2014. Året efter brød hun med den partner, der udsatte hende for psykisk vold. Siden har hun været åben omkring sit arbejde i et forsøg på at skabe synlighed om en voldsform, rigtig mange udsættes for. Hun har blandt andet holdt flere TEDx-talks og er en aktiv debattør.

Det samme er Marie Brixtofte, der er autoriseret psykolog og har arbejdet for blandt andet TUBA, som hjælper børn og unge af alkoholikere, og Børn, unge og sorg, der tilbyder terapi til unge, der har mistet en forælder eller søskende.

– Egentlig henvendte jeg mig til Sherin, fordi jeg syntes, Exitcirklens arbejde var i fin forlængelse af min trivselsdagsorden. Men det endte med at blive enormt personligt, fortæller Marie og fortsætter:

– Jeg starter nemlig med at have en gruppe med Sherin, og undervejs går det op for mig: ”Oh my God, jeg har selv været i et psykisk voldeligt parforhold!”. Det var med min første mand, og vi nåede at være gift i et år – men var sammen syv år op til – og ægteskabet var et forsøg på at lappe det her forhold med psykisk vold, kunne jeg pludselig se. Vi blev gift og købte en gård i Skælskør, så vi bare kunne være ham og mig. Min eksmand syntes jo ikke, vi havde brug for andre!

Mens Marie afholder gruppeterapi med Sherin, begynder de også at tale sammen efter terapitimerne. Og det er her, det langsomt går op for Marie, hvad der egentlig er sket mellem hende og hendes eksmand.

– Det er 18 år siden, jeg blev skilt, men jeg kan stadig have mareridt om min eksmand. Så sent som for en måned siden havde jeg et forfærdeligt mareridt, hvor jeg var i forholdet igen, og jeg kunne bare ikke komme ud. Det har virkelig sat sine spor.

– Hele vores forhold igennem truede han med at slå mig ihjel hvis jeg forlod ham, og faktisk har jeg det sådan, at jeg ikke helt får fred, før han dør. Det kan lyde brutalt at sige, men sådan er det, siger Marie, der desuden som barn af Peter Brixtofte kommer fra et hjem med alkohol.

– Det havde Sherin og jeg også mange refleksioner over undervejs. Det gik pludselig op for mig, at det arbejde, jeg f.eks. har lavet over for min stedmor, virkelig handlede om at have været udsat for psykisk vold i barndommen.

Hemmeligheder og tabu

Sherin Khankan og Marie Brixtofte har altså meget tilfælles – professionelt såvel som privat. Især er det slående, hvordan de begge fortæller, at de holdt volden skjult. Og det er klassisk, når man er udsat for psykisk vold. I deres nye bog citeres et væld af kvinder for at holde hemmeligt, hvordan deres partner opfører sig.

Deres partnere er utilregnelige, nedgør dem, truer dem, råber ad dem, overvåger dem eller sætter benspænd for, at de kan leve et normalt liv med venner og familie – men kvinderne har ligesom Sherin og Marie det til fælles, at de ikke har sagt det til nogen.

For eksempel fortæller en kvinde: ”Jeg skjulte min kærestes voldelige adfærd over for min familie og venner. Jeg var så skamfuld, og de syntes alle, at han var helt fantastisk. Jeg elskede ham så højt og tænkte, at hvis bare jeg elskede ham endnu højere, ville det hele blive bedre”.

Hemmeligholdelsen er noget af det, Sherin og Marie vil gøre op med. De ved om nogen, at det kan betale sig at sige højt, hvis der er vold derhjemme. Volden er nemlig ikke bare ubehagelig – den kan også skade dig på niveau med fysisk vold og give dig følgediagnoser som depression, PTSD og angst såvel som dårligt selvværd og ensomhed. Marie forklarer:

– Når ens selvværd forsvinder, tør man ikke længere stole på sine følelser, tanker og behov. Psykisk vold udvikler sig ofte lidt efter lidt. Hvis jeg var blevet udsat for det, jeg blev udsat for i mit første ægteskab, fra dag et, var jeg aldrig blevet. Men det sker langsomt. Det er ligesom billedet med frøen, der ikke opdager, at den til sidst er i kogende vand.

Sherin uddyber:

– Jeg tror også, meget få ved, at de er udsat for psykisk vold, fordi karakteren af den er manipulerende. Man bliver meget forvirret, når man er udsat for psykisk vold, for udøveren manipulerer med virkeligheden. Det er det, vi kalder ”crazymaking” eller ”gaslighting”. Man bliver i tvivl om, hvad der egentlig foregår.

– Psykisk vold optræder typisk i kærlighedsrelationer, og det er svært. Det er den, du elsker, som – også – gør dig fortræd. Det er et paradoks, for vi forventer jo, at den, der elsker os, kun vil os det godt.

Adspurgt, om man kan sige, at psykisk vold er en folkesygdom, nikker de to kvinder. En undersøgelse viser nemlig, at 80 procent af dem, der er psykisk voldelige, selv har været udsat for psykisk eller andre former for vold.

Man har altså en stor risiko for at give volden videre til for eksempel sine børn, da man gentager mønsteret, enten ved at blive udøver eller også ved at forelske sig i en – og ofte ”hjælpes” både offer og udøver om at holde det hemmeligt.

– Min egen personlige erfaring er, at jo mere vold der er, des mere facade er der også. Jo dårligere jeg havde det, des mere havde jeg brug for at se godt ud og være succesfuld. Det er en måde at kompensere på, siger Sherin, og Marie stemmer i:

– Man lægger røgslør ud, så ingen opdager noget! Jeg talte aldrig med nogen om, hvordan jeg blev nedgjort, truet og isoleret, før jeg blev skilt. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at beskytte ham og dække over ham. Det var jo også synd for ham, og hvis jeg nu elskede ham endnu mere eller på den helt rigtige måde, blev jeg ved med at håbe, at volden ville stoppe.

– Da vi blev skilt, svor jeg, at når jeg fik et forhold igen, ville jeg aldrig dække over min partner. Hvis han havde gjort mig forurettet, ville jeg dele det med mine veninder og få deres perspektiv på det. Det er ligesom at være medafhængig: Man er med til at fastholde mønstrene, når man tier stille.

Volden rammer kvinder

Der er ingen tvivl om, at den psykiske vold især rammer kvinder, og det er nok ikke helt tilfældigt, siger Marie Brixtofte:

– Vi kommer fra en patriarkalsk struktur, hvor kvinder for eksempel først i 1915 kunne stemme. Jeg har for eksempel flere veninder, hvor mændene styrer økonomien, og de skal bede om lov til at bruge penge. Det er jo ikke omvendt: Jeg kender ikke mænd, der skal have lov til at bruge penge af deres koner. Så der er en reminiscens af noget patriarkalsk.

– Jeg kender ikke én kvinde, der ikke på et tidspunkt har været bange for en mand, hvorimod de fleste mænd jo ikke er bange for kvinder.

Men hvad gør man så, hvis man er udsat for psykisk vold? Ifølge de to kvinder er det første skridt, at man forstår og accepterer, at det er psykisk vold, der finder sted. Ikke ment som, at man synes, det er en god ting – men ment som, at man erkender, at det findes. Men det i sig selv kan være kompliceret.

– Det er jo rigtig svært, hvis man er i en kærlighedsrelation og stadig elsker sin partner, som de fleste gør. Eller at indse, at dine forældre, som burde passe på dig, gør dig fortræd. Man vil gå rigtig langt for at normalisere det. Første trin er at acceptere, at man er udsat for psykisk vold. Derefter kan man arbejde sig ud af det – og endda rejse sig endnu stærkere fra det.

– Det vigtige er, at man ikke går i sin egen lille boble og holder på det hele selv. Sig det til nogen! Når det først er sagt, så er der ingen vej tilbage. Det kan godt være, du ender med at gå tilbage til eller blive i den psykisk voldelige relation, men så er der nogen, der bevidner det, siger Sherin og bakkes op af Marie:

– Nogle kan ikke forlade den psykisk voldelige relation grundet børn, eller fordi det er en forælder, der er psykisk voldelig, og barnet ikke er myndigt endnu. Nogle vælger også at blive i det psykiske voldelige parforhold for at arbejde med deres partner, i håbet om at det kan blive bedre. Vi ønsker bare at give den enkelte frihed til selv at vælge og til at passe på sig selv i det.

Artiklen blev første gang udgivet i SØNDAG uge 39/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.