I Emil Thorups sommerhus fik jeg kaviar og kombucha og blev dampet i After Eight: Tror jeg så på longevity nu?

“ÅÅÅRRHH.”

Det er Emil Thorup, der er i gang.

“MMMMHH, HHHUUUUUH.”

Han giver helt slip på udåndingen nu.

Han sidder i en tøndeformet sauna sammen med 9 journalister, han stort set lige har mødt, og gusmesteren har lige hældt en æterisk olie på brændeovnen. Luftfugtigheden er intens, og alle er i gang med at svede, hvad der efter sigende skulle svare til en fadøl, ud af deres kropsporrer.

“I kan godt klare det. I kan sagtens klare det. I kan sagtens,” siger gusmesteren.

”AAARGH, JAER,” siger Emil Thorup, inden døren går op, og vi får besked på at gå ud i et ottekantet isbad.

Nogle timer tidligere sidder jeg ellers på bagsædet af en helt ny BMW model i7 et sted nord for København og får en meget behagelig lændemassage.

Det er selve sædet, der bag sine svulstige læderpuder udfører de langsomme, men faste stød mod min ryg. I bildøren i min side sidder der en touchscreen, hvorfra man kan justere forskellige ting omkring køreoplevelsen. Temperatur, lysfarve og siddestilling for eksempel.

Men man kan også få en massage, og jeg har netop valgt at få en såkaldt ‘Mobilisering af lænden’ for at se, hvad der sker.

Det er ikke sikkert, jeg slipper levende fra det her. Den tanke har rumsteret hos mig, siden jeg valgte at takke ja til den her tur. Ved siden af mig i bilen sidder min fotograf, en journalist fra en stor dansk avis og en chauffør. Vi kører vel 110 kilometer i timen, men bilen siger ikke en lyd. Man kan virkelig komme hinanden ved i et elbilsmonster som det her, hvis det er det, man vil.

Hende fra den store avis begynder at interviewe chaufføren, hun vil vide, hvor han så er fra, og det er en klassisk refleks blandt journalister i en situation som denne.

Vi er på vej til Asserbo oppe i nordsjælland, og vi ved ikke helt hvorfor. For et par uger siden fik redaktionen en invitation til et event, der – lad os bare sige – pirrede vores nysgerrighed. En helt speciel aften om sundhedsdata og longevity i Emil Thorups spritnye sommerhus, “hvor der er truffet nogle ret interessante valg i indretningen,” stod der.

Nogle af Danmarks førende sundhedseksperter kommer for at lave en paneldebat, som vil blive modereret af den tidligere chefredaktør på Frihedsbrevet Kristoffer Eriksen, stod der også. Og så skal vi prøve en saunagus-session med “en af Danmarks dygtigste gusmestre,” en fyr ved navn Hjalte, hvorefter en anden fyr, en hemmelig kok faktisk, vil komme og tilberede et eksklusivt måltid efter alle longevity-kunstnens regler.

Derudover vil alle deltagere få tøj fra H20, så beskeden gik på, at vi måtte meddele vores tøjstørrelser på forhånd og altså troppe op på en bestemt adresse klokken 15.00, hvor vi ville blive afhentet i nogle i7’ere, som BMW ville være så venlige at stille til rådighed. Alt sammen på vegne af… ja, du har nok allerede gættet det: Samsung.

Det sydkoreanske konglomerat har nemlig udviklet en ny dims, eller rettere en ring, som man kan sætte på sin finger, hvis man er interesseret i at kende sin puls, sin fedtprocent, muskelmasse og detaljerne om sin søvn. Den slags.

Det er vi imidlertid ikke særlig interesserede i. Men vi er selvfølgeig interesserede i, hvad i alverden det er, der skal foregå til det her event, ligesom vi som de fleste andre i disse tider interesserede i longevity – den her sundhedstrend, der handler om at forlænge livet og forynge din kropsalder ved hjælp af for eksempel teknologi. Det er et forskningsområde, som er i en rivende udvikling, og det er noget, der tiltrækker de helt tunge drenge indenfor investering. Vi snakker Jeff Bezos (Amazon), Sam Altman (ChatGPT), Larry Page (Google) og Peter Thiel (PayPal). Hvorfor? Hvis det endelig viser sig, at der faktisk findes en pille til evigt liv – eller i det mindste noget derhenad – så er det nok ikke værst at sidde med patentet. Det er sådan noget, techmilliardærer går og tænker på.

Indtil videre må Emil Thorup spise omkring 50 kosttilskud om dagen. Han drikker angiveligt omkring en liter olivenolie om ugen, fordi han er fanatisk omkring longevity. Han gør også en masse andre usædvanlige ting (dyrker motion i cirka halvanden time hver dag og sidder i en 80 grader varm saunapose i sofaen, han afskyr alkohol og vil helst ikke have sex inden sengetid).

Han har tidligere sagt, han kan blive 180 år gammel med sin nuværende livsstil. Og hans krop ligner – bortset fra ansigtet – fuldstændig Bruce Lees, det konstaterer vi ved selvsyn senere denne aften. Siden han begyndte sit eksperiment, har han nedbragt sin biologiske alder med cirka to år. Måske er der noget om longevity-snakken?

H2O tøffelhelte

Emil Thorup står på sin veranda en halv meter over jorden og filmer os med sin telefon, da vi ankommer. Han har halvlangt lyst hår, skilt perfekt på midten henover to kulsorte øjenbryn. Hans ansigt er en dopaminudløsning af glæde, og han slår armene ud til siden på en måde, der bestyrker antagelsen om, at han er Messias, og vi er hans disciple i dag.

“Velkommen!” siger han.

Jeg når ikke at tælle, men der vimser en del unge mænd og kvinder rundt, og jeg vil tro, at de er projektledere, eventuelt fra Samsung eller det pressebureau, som har orkestreret dagen.

Man må ikke have fodtøj på i Emil Thorups sommerhus, da det er en japansk skik.

“Hvilken størrelse bruger du?” spørger en kvinde, som sidder på knæ i hoveddørens åbning.

Der er bunker af skokasser foran hende, og hun er i gang med at finde H2O-tøfler til alle. Det er et kaotisk foretagende, fordi det viser sig, at H2O-tøflerne er små i størrelsen.

“Kan du passe dem her,” siger hun og stikker mig en beigefarvet skumtøffel, som er så lille, at jeg til sidst får lov til at entrere i uldsokker. Nu starter festen.

Sommerhuset består grundlæggende af fire ting: Panoramavinduer, træbeklædninger, cementgulv og interiør i hvid marmor.

På køkkenøen, som også er lavet af hvid marmor, står der champagneglas i militante geledder, og ved siden af står der et tilsvarende antal glas med et uidenficerbart pulver (som senere viser sig at være produktet kollagen) samt en stor håndfuld piller, som jeg indtil videre antager, er kosttilskud.

Et par minutter senere får vi besked på at opløse pulveret i vand og drikke det sammen med pillerne.

“Er det muligt at bede om en skarp i stedet for,” udbryder en journalist, der er udsendt fra et selverklæret mandemedie.

“Du får det meget bedre af det her,” svarer Emil Thorup og tømmer glassets indhold ned i svælget.

En anden journalist fra et sundhedsmagasin hælder pulveret direkte ind i munden uden at bruge vand. Hun meddeler, at hun synes, det smager bedre på den måde.

“Vildt nok, at der står så mange journalister lige nu og spiser de her piller uden at vide, hvad det overhovedet er,” siger Kristoffer Eriksen, der har fundet et par postkasserøde tøfler lige i sin størrelse.

Herefter defilerer forsamlingen hen i et sofaområde, hvor den programsatte paneldebat skal foregå. Inden da træder Samsungs landechef, der hedder Søren, frem i blazer, slim fit jeans og H2O-tøfler og byder folk velkommen.

“Og tak til Emil for, at vi må være her i de her smukke omgivelser,” siger han.

Han meddeler, at vi ikke må spørge ham om specifikke ting angående Samsungs nye ring, fordi han lige er startet i rollen som chef og ikke ved noget som helst om teknikken. Det gør til gengæld deres “produktperson”, som nu tager ordet.

Han er interesseret i, hvor mange af os, der sover dårligt om natten, og hvor mange af os, der ved, hvad vi skal gøre for at sove bedre, og hvorfor vi så ikke gør det. På hans pegefinger, som han bruger en del i sin kropslige kommunikation, sidder der er en tyk metallisk ring, og måske er det derfor, at han virker så frisk i det.

Ifølge en undersøgelse, som vi ikke har baggrundstjekket, bliver 49 procent af os motiveret af at få målt vores sundhedsdata, og det er selvfølgelig det, som Samsung gerne vil “tappe ind i,” forklarer de. De nævner også en del tekniske ting omkring validiteten af den data, som deres nye ring indsamler, og den skulle være temmelig præcis, hvis ellers jeg husker rigtigt.

Meget hurtigt står det klart, at det ironisk nok handler meget om at falde i søvn i dag. Søvnen er en af de tre grundsøjler indenfor longevity, som derudover handler om at træne og at spise de rigtige ting på de rigtige tidspunkter og i den rigtige rækkefølge.

“Kage er selvmord,” siger Emil Thorup på et tidspunkt. Det er ikke til at sige, om han mener det.

I det hele taget spiser han stort set ikke kulhydrater, men fokuserer på proteiner i store mængder og fedt.

“Fløde er ok, fløde er fint,” siger han på et andet tidspunkt, og dermed genantændes den lille forhåbning: At vi måske alligevel får en dessert, inden vi skal dø i dag, kvalt i æteriske olier til saunagus. Det er sådan nogle overvejelser, der kører i ring hos mig på nuværende tidspunkt.

Søvn: Det vildeste

Selve panelet består i dag af Emil Thorup, Nickolai Damgaard, der er såkaldt biohacker, og Alexander MacKenzie Omel, der er læge. De er allesammen besatte af at leve længe, og for de to sidstes vedkommende var det faktisk et eksistentielt traume tidligere i livet, der fik dem på sporet af longevity. Nu har de så set lyset, og de elsker sundhedsdata på en måde, der er… speciel. De arbejder endda med det til dagligt i deres egne virksomheder, hvor de er coaches.

Nu er det Kristoffer Eriksen, der modererer samtalen.

“Jeg er i øvrigt den eneste, der ikke får løn for at være her i dag,” siger han og fastslår, at dét er tankevækkende.

Han vil vide, hvordan Emil Thorups rejse med longevity startede.

“Hvilket svar vil du have,” siger Emil Thorup.

“Det gode eller det ærlige?”

Det ærlige svar er, at Emil Thorup for nogle år siden sad og scrollede på TikTok, hvor han kunne se, at longevity begyndte at trende, hvorefter han i sin umættelige hang til medieopmærksomhed pludselig – midt i det, der i hans egen verden var på bunden af en karrieremæssig bølgedal – øjnede muligheden for at gøre sig selv aktuel igen.

“Måske kan det her blive min ting,” tænktes der.

Han lavede tv-programmet ‘Vi vil leve for evigt’, hvor han helligede sin krop til det helt store longevity-eksperiment i fire måneder: nul alkohol, nul fest, nul snacks, nul nothing.

“Jeg troede, jeg lavede en investering. Nu skal jeg have det af helvedes til i nogle måneder, men til gengæld vil det komme mig til gode på den lange bane. Altså, en helt klassisk investering. Men sådan gik det ikke,” siger han.

Skæbnen ville det sjovt nok anderledes, og en dag vågnede Emil Thorup op og havde det meget bedre end nogensinde. Faktisk havde han det så godt, at det var bedre end noget andet, han nogensinde havde prøvet. Derfor valgte han at give afkald på alle livets fristelser til fordel for netop det: At vågne op og være fuldstændig udhvilet.

“Når først man har prøvet det, er det så afhængighedsskabende, at du tror, det er løgn. Det er det vildeste drug,” sidder han i sin cremehvide sofa og siger. Det er svært ikke at blive en smule fascineret, men han minder mig samtidig om, dengang Jokeren fortalte mig cirka det samme i en samtale, der handlede om psykedeliske svampe.

”Søvn er det nye drug, men det er mindst lige så vigtigt, at man får sollys, så snart man vågner,” supplerer lægen Alexander MacKenzie Omel.

Selv sidder han en halv time hver morgen foran en lampe med et rødt lys.

“Så sidder jeg der med min hjemmelavede økologiske kaffe og nyder morgenen,” meddeler han.

Derudover må han bruge en del tid på at vedligeholde sin udmærkede brystmuskulatur og sin Instagram-profil, der også indeholder en del brystmuskulatur. Det er bare en tanke, for den slags kommer jo ikke af sig selv.

Vi skal gentænke hele den måde, vi uddanner vores læger på i det danske uddannelsessystem, mener Alexander MacKenzie Omel. Vi overbehandler i en ekstrem grad med medicin, fortsætter han, i stedet for at fokusere på søvn, træning og kost.

“Wearables,” siger han også. Han speedsnakker nu. “Biomarkører!”, kommer det.

“Måske skal vi lige forklare, hvad wearables er.” Det er Kristoffer Eriksen, der siger det.

Nå ja. Ha! Svaret er, at det er en Samsung-ring eller et Samsung-ur – ting, man kan have på, som indsamler ens sundhedsdata.

“Der findes to typer mennesker i verden,” siger Emil Thorup.

“Dem, der vil vide, hvordan deres sundhedstilstand er, og dem, der ikke vil vide det.”

Men det handler om at være klar til at gøre noget ved det, hvis først man får sin data, siger han. Er du klar til det? Er du?

Det er ikke, fordi stemningen er truende på det her tidspunkt. Det er måske bare, fordi der har stået en fladskærm på størrelse med en enmandsseng den sidste halve time og sendt en ufattelig mængde lumen imod os allesammen, at vi er lidt diffuse nu. Det er de fem samme slides, der kører i båndsløjfe.

“22 procent motiveres i nogen eller høj grad af måling af sunhedsdata. 12 % motiveres slet ikke,” står der vistnok på et af dem. Man må misse med øjnene for at se det, og det er muligvis en stress-test.

Der er en kort spørgerunde, og en journalist vil gerne vide, hvordan panelet ser på slankemedicinen Wegovy i et longevity-perspektiv. Ingen kan svare på det. Det er på tide at komme ud i saunaen nu. Folk klapper og bryder op.

Saunagus og pebermynte-terapi

På umærkelig vis står Emil Thorup kort efter i sit køkken i sennepsgule badebukser og bar overkrop. En efter en dukker journalister op fra et af husets utallige badeværelser, nu iført enten en badedragt fra H2O eller et par badebukser.

Udenfor står en tøndeformet sauna, som Hjalte, en af landets dygtigste gusmestre vel at mærke, har varmet godt op, og foran den står der et ottekantet bassin med isvand.

Deltagerne indfinder sig i saunaen, hvor der næsten er helt mørkt. En intens varme breder sig. Hjalte har tatoveringer på kroppen og sætter sig på en Soundbox, der spiller noget ambient musik uden indbygget klimaks.

“Prøv at tænke på noget, der virkelig frustrerer dig,” siger han til os.

“Prøv at fokusere på det, og gå ind i følelsen. Luk øjnene,” vil han have.

Her er det svært for mig at abstrahere fra det faktum, at Kristoffer Eriksen, som sidder på min venstre side, hele tiden er ved at snitte mig med sin sveddryppende skulder, og at det samme sker på min højre side med en anden mand.

Vi får også besked på at virkelig fokusere på vores vejrtrækning, især udåndingen, den er ekstrem vigtig. Virkelig bare slappe af i kæben og glemme, at der er andre til stede.

“Kom så,” siger han.

Stilhed.

“ÅÅÅRRHH.”

Det er her, Emil Thorup giver helt slip på udåndingen, og Hjalte påfører en pebermynteolie på den skoldhede brændeovn, sådan at vi bogstaveligt talt bliver dampet i After Eight. Det er næsten umuligt at holde øjnene åbne.

“Bare lige to minutter til,” siger Hjalte.

Så åbner han døren, og vi vender tilbage til livet, mens vi gelejdes ud i is-bassinet, der er fyldt med en grødet slushice-agtig vandmasse. Det er slet ikke så koldt, som man skulle tro, men det er heller ikke umiddelbart en wellness-oplevelse.

Bagefter gentager proceduren sig en gang til. Ind og dampe. Varme, varme, varme, og så ud i kulden igen. Det er det, der kaldes ‘temperatur-terapi’, og det skulle efter sigende være rigtig godt for dig. At sidde jævnligt i en varm sauna kan reducere stress og skulle være befordrende for en god nats søvn. Det er vist også godt mod hjertekarsygdomme, og isbadning – et ‘cold plunge’, som insiderne siger – er også rigtig godt. Det er med til at forbrænde fedt og udløse dopaminer og nedsætte kolesterol. I sidste ende skulle det altsammen spille ind på din generelle sundhed og måske endda sænke din biologiske alder.

Jeg har ikke kunnet læse mig til de konkrete fordele efterfølgende, men Hjalte bad os også om at tænke på kærligheden, mens vi sous videde i de æteriske dampe.

“Jeg tænker selv på min lille datter lige nu, og det er så meningsfuldt,” tror jeg nok, han sagde – det var lidt svært at fokusere, fordi min guldring var i gang med at svitse sig ind i huden på min ringefinger på det her tidspunkt.

Ifølge et amerikansk studie – Harvard Study of Adult Development – der kaldes verdens længste lykkestudie, er kærligheden imidlertid en helt afgørende faktor for det gode liv. At have gode og dybe relationer til andre mennesker gør os gladere, sundere og – nu kommer det – forlænger vores forventede levealder.

Det er vel egentlig ikke så overraskende, det virker faktisk som ældgammel visdom, som der er en del anekdotisk bevisførelse for i mange familier, men at det lige var vores gusmester, der sneg den egentlige visdom ind ad bagdøren i dag, havde vi ikke set komme.

Infuseret fennikel og kaviar

Det giver sådan en særlig glød i folks ansigter, når de lige har siddet i en 100 grader varm sauna. Det er centreret omkring kinder og øreflipperne. Hvis man ikke vidste med sikkerhed, at det var sundt for folk, kunne man måske få den tanke, at de havde 42 i feber.

Det er sådan, vi nu skal kaste os over et eksklusivt måltid, der er blevet tilberedt af en hemmelig kok i mellemtiden. Jeg fangede ikke hans navn, men det var ikke René Redzepi eller Bo Bech, det var ellers mine gæt på forhånd, fordi jeg fuldstændig havde afskrevet Adam Price for eksempel.

Maden bliver serveret omkring ét stort samlende middagsbord og er grotesk på en delikat måde: Østers, kaviar, trøffel, ceviche af hamachi, japansk bluefin tun med porreaske, infuseret fennikel, røget pecannødder, poussin med morkler og marvsauce, sådan noget. Der er selvfølgelig ikke noget alkohol, men til gengæld vinglas med kombucha-te og saft med aloe vera, reduceret solbær.

“Vinøst,” siger en.

“Hold kæft, hvor er det lækkert,” siger Emil Thorup, som også er lidt venner med kokken.

Snakken går. Jeg overhører, at gusmesteren i samtale med produktpersonen fra Samsung har lavet et “fuldstændig clean cut” i forhold til tidligere, hvor han festede meget og røg mange joints. Der var ingen vej tilbage, da først han fandt ud af, hvad en sauna kan gøre for dit velvære. Produktpersonen bader så tit, han kan, ved Fisketorvet, siger han.

Alle har det rigtig godt, skulle jeg mene, men det mest tankevækkende, jeg tager med mig, er, at vi ifølge dagens longevity-eksperter slet ikke kan regne med, hvordan vi selv føler, vi har det. Lægen Alexander MacKenzie Omel afviser i klare vendinger, at vi kan stole på vores intuition, når det handler om sundhed. Og selvom man kan argumentere for, at intuition er kropslig visdom, der er akkumuleret gennem hele menneskeartens eksistens, så er der i en kreds som den, vi befinder os i lige nu, kun ét sundhedsbegreb: Data. Sundhed er det, dit ur/ring siger til dig, det er.

Har du sovet godt? Kun dit ur ved det.

Hagen ved at indsamle al den longevity-data om os selv er imidlertid, at det paradoksalt nok ikke er særlig bæredygtigt for det miljø, som det enkelte menneske træner, sover og spiser i. For data fylder, og derfor er det værd at være nøjsom med den. Om to år kommer AI angiveligt til at bruge lige så meget strøm som Tyskland på grund af dets store datacentre. Vores store afhængighed af teknologi har en klimamæssig slagside, selv når det gælder en lille magisk ring.

Når det er sagt, er longevity næppe hokus pokus. Faktisk vil jeg vædde med, at sund kost, motion og søvn har været fikspunkterne for et sundt liv, så længe du kan finde historiske kilder på det. Jeg har ikke lige prøvet, men jeg jeg sidder her med maven fuld af kollagen og kaviar og kommer til at tænke på den franske forfatter og Nobelpristager André Gides berømte ord:

”Trust those who seek the truth but doubt those who say they have found it.”

Men nu er der ikke tid til at sidde og falde hen i gamle talemåder, det er tid til at komme hjem.

“I har fem minutter til at pakke jer sammen,” siger en kvinde og ler, fordi det lyder som om, vi er en børnehave, hvilket vi ved gud ikke er, vi er jo voksne mennesker på arbejde. 22 procent af os skal hjem og tracke vores søvn.

Ude i BMW’en glider vi gennem efterårets bælgsorte aften i en sømløs bevægelse. Jeg spørger chaufføren, om han har prøvet at give bilen fuld gas. Det har han ikke, men jeg beder ham gøre det ud af næste sving.

Måske er det sådan her, jeg kommer til at dø. Måske er det faktisk longevity og kilden til evig ungdom at accelerere så hurtigt, som vi gør lige nu. Jeg ved det ikke. Men det føles godt.