Det er hyggeligt at bo i et lille samfund. Lige indtil frisøren begynder at klippe skævt

Kære Anna

Jeg bor i et lille lokalsamfund, hvor vi nærmest kender hinanden alle sammen. Det er rigtig hyggeligt – lige bortset fra når noget så skratter lidt, for så er det, som om det hele bliver meget mere kompliceret.

Igennem længere tid har jeg for eksempel gået og ruget over, hvorvidt jeg efterhånden har lyst til at gå til frisøren. Der er nemlig kun én i miles omkreds. Hun er vildt sød og altid hyggelig at sidde i stolen hos, og vi ses også privat. Til fødselsdage og andet festivitas i vores lille lokalsamfund. Hun er også fast kunde i min egen lille gårdbutik.

Men problemet er, at når man kommer hjem fra en klipning hos hende, ja så må man stort set altid selv lige rette op på et eller andet ved frisuren. Sidst jeg var der, havde hun klippet min halvlange page så skævt til i nakken, at jeg måtte få naboen til at komme ind og rette den til med køkkensaksen.

Nu vil du sikkert sige, at jeg bare kan blive klippet et andet sted, og det kan jeg vel. Det tager trods alt ikke mere end en time at komme ind til nærmeste større by. Men hvis jeg gør det, kan jeg til gengæld være stensikker på, at min lokale frisør bliver både såret og sur.

Det er måske lidt meget at forlange, men jeg håber nok, at du kan ryste en anden oplagt løsning ud af ærmet. Du bor jo på en ø, og kender måske til de problemer der kan opstå, når man på en måde både lever med og af hinanden?

Kh Vivian.

Kære Vivian

Frem for at liste ud ad bagdøren, er det måske bedre både for dig og din frisørveninde at gøre hende opmærksom på problemet? Men prøv om du kan gøre det i en varm og hyggelig tone.

Sig for eksempel noget i retning af: ”Nu holder jeg lige op med at forstyrre dig med snak, mens du klipper. For sidst så min nakke ud til, at vi to havde moret os lidt for meget imens.” Bliver hun alligevel ved med at klippe dit hår fuldstændig skævt, eller bliver hun fornærmet, ville jeg nok selv vælge at tage turen ind til nærmeste anden frisør.

Det kan godt betale sig at gøre sig ekstra umage med at holde den venlige tone i hævd. Især i et lille lokalsamfund. Alting bliver så forkludret, hvis vi lader vores irritation løbe af med os, ligeså berettiget den kan være. Men selv om vi bor et sted, der er tyndere befolket end andre pletter på danmarkskortet, betyder det ikke, at vi så bare skal æde alting uden at kny.

Nu handler det her ”kun” om hår, der trods alt gror ud igen. Var det derimod den lokale læge, tandlæge eller kiropraktor, der sjuskede groft, ville jeg aldrig tøve med straks at gå andre steder hen med mine mere vitale dele ...

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.