Kun 10 procent passer til standarderne, men mange kvinder tror, de er afvigere

Enkelte kan gå ind i en butik og prøve et par bukser, som sidder som støbt.

Men de fleste oplever, at bukser, der passer på hoften, samtidig er mange centimeter for vide i taljen.

Problemet kan også være for lange ærmer, manglende plads til barmen eller tøj, som for at kunne lukkes, er for stort på resten af kroppen.

Fra sin fortid i tekstilindustrien og fra egne erfaringer kender Mette Terkildsen til tøj, der langt fra passer til alle kropsformer.

I foråret forsvarede hun på Aarhus Universitet sin Ph.d. om emnet efter at have undersøgt, hvilke begrænsninger de kendte størrelser og pasformer har for kvinder, som vil købe nyt til deres garderobe.

Ved at observere, kropsscanne og interviewe 350 kvinder mellem 18 og 80 år fandt Mette Terkildsen ud af, at tøjet i butikkerne kun passer cirka hver 10. kunde.

De ni øvrige oplever forskellige grader af, at tøjet sidder mindre godt eller slet ikke passer.

Dårlig pasform og upræcis størrelse begrænser mulighederne for at få det tøj, den enkelte drømmer om at gå med.

– Industrien tilbyder forskellige størrelser, men ikke varianter, der passer til forskellige kropsformer. Det ses tydeligst med bukser, hvor nogle producenter syr den samme model i en kort eller lang udgave men ikke mere end det.

– Kun ganske få designer modeller til forskellige kropsformer, men nøjes med at skalere op og ned, til trods for at selve formen på tøjet også burde ændres. Dertil kommer, at mange kvinder ikke bruger samme størrelse i over- og underdele.

Når det er så svært at få tøj, der passer, hvorfor sælges der så mere tøj end nogensinde og i en højere hastighed end tidligere, hvor der kun kom to kollektioner årligt?

– Selv om tøjet ikke passer optimalt, køber vi det alligevel. Navnlig hvis det er billigt. Så går vi på kompromis og presser os ned i tøjet, skjuler det mindre heldige tøj under noget andet, håber på at tabe os, prøver at sy om eller tænker, at tøjet kun behøver bruges kortvarigt, når det har kostet så lidt. Eller også ender kjolen eller blusen bagerst i skabet som et fejlkøb, der aldrig bliver brugt, erkender Mette Terkildsen.

Hun peger på, hvad der er typisk for det modsatte, nemlig det vellykkede køb:

– Vi kender nok alle til at eje noget yndlingstøj, som er flere år gammelt og vasket et utal af gange. Selv om det er ældre og måske lidt umoderne og forvasket, fortsætter vi med at bruge det. Simpelthen fordi det passer, føles behageligt at have på og bliver ved med at være klædeligt år ud og år ind.

Svært at være stor

Under sin forskning har Mette Terkildsen været fluen på væggen i tøjbutikker for at blive klogere på kundernes måde at shoppe på og deres udfordringer med at få fat i det rette tøj.

Hun undersøgte, om de i butikkernes udvalg kunne finde noget, der passede, og noget, de kunne lide:

– Størrelser varierer utrolig meget fra mærke til mærke, hvilket heller ikke gør det nemmere for kunderne. Hjælp til at vælge den rigtige størrelse var spørgsmål nummer ét til salgspersonalet. Ekspedienterne er dog ofte usikre og ude af stand til at rådgive. Af samme grund tager mange kvinder flere størrelser med ind i prøverummet, da de ikke kan være sikre på, at deres sædvanlige størrelse passer.

– Øvelsen kan være så svær, at nogle endda investerer i flere af den samme model, går hjem og prøver og kommer retur med det overflødige dagen efter. Er der tale om onlinehandel, er det også blevet almindeligt at købe den samme model i flere størrelser og sende overskuddet retur. Men desværre er den trafik jo dårlig for bæredygtighed og miljø, siger Mette Terkildsen.

Jo større man er, des sværere kan det desuden være at ramme den rigtige størrelse, forklarer hun.

– Bruger man store størrelser, kan man let falde mellem to stole, da alt over størrelse 44 gradueres med et større spring end i de mindre størrelser. Det var tydeligt, at netop denne gruppe kunder ofte klager over, at den ene størrelse er lidt stram, mens et nummer større føles som et telt.

– Men uanset hvilken størrelse man bruger, kan det være op ad bakke at købe nyt tøj. Det gælder også for små kvinder, som nogle gange må ty til børnetøj for at finde et match.

En krop i forandring

Mette Terkildsens forskning viser, at mange kvinder føler sig forkerte, når de konstaterer, at tøjet, de har kig på, er designet til kropsformer, de ikke kan genkende.

Kun 10 procent kvinder passer til standarderne, men mange er overbeviste om, at de er afvigere.

Desuden har kvinder på 50 og 60 år den udfordring, at de går efter stort set det samme modetøj som de unge, men har ændret figur med alderen.

Selv om de ikke nødvendigvis tager på, betyder hormonelle forandringer, at de måske har fået mere fedt på maven, mens bagdel og lår har tabt muskler og derfor fylder mindre.

Også kropsholdningen er anderledes end i de unge år, og de forandringer tager tøjstørrelser ikke altid højde for, forklarer Mette Terkildsen.

– Mange kvinder oplever, at de ikke har et frit valg, når de falder for et par bukser eller en kjole. Dilemmaet kunne løses ved at formgive til forskellige kropstyper og derved tilgodese flere. Et eksempel kunne være at designe til tre forskellige figurtyper ligesom i 1980’erne, da firmaet Brandtex solgte bukser med forskellige pasformer kendt som Paris-, Rom- og London-modellerne.

Bebrejder sig selv

Ifølge forskeren kan tøj dog ikke undgå at blive lidt dyrere, hvis der skal produceres mindre og mere målrettet:

– Designerne kan blive bedre til at variere størrelser og pasformer. Men så bør forbrugerne omvendt gå uden om tøj, der alligevel ikke passer. Mange vender ærgrelsen indad og ser deres egen krop som en del af problemet, selv om tekstilindustrien bærer ansvaret, siger Mette Terkildsen, som har været overrasket over, at især unge kvinder, som bruger størrelse 36-38, var de mest selvkritiske af hendes testpersoner:

– Til trods for at de var gudeskønne, opfattede de sig selv som forkerte. Det forbavser mig, at 20-25-årige er så hårde ved sig selv, når de ikke passer ind i industriens standarder. Den selvkritik er uberettiget, for hovedparten af mennesker ser ikke ud, som producenterne har bestemt.

– Ældre kvinder er desuden utilfredse med, at de tilsyneladende prioriteres som lavt. Men selv om de var trætte af det, resignerede de og accepterede tingenes tilstand, siger Mette Terkildsen, som synes, at industrien i højere grad bør tage forbrugerne med på råd:

– Tøj har betydning for vores udstråling, og hvordan kroppen fremstår. Modne kvinder ønsker sig ikke meget tøj, men i højere grad tøj, som passer. De er villige til at betale, hvis pris og kvalitet hænger sammen. Der burde derfor være basis for at tilbyde forskellige pasformer frem for tøj til en gennemsnitskrop, som kun få har.

Kvalitet vejer

Mette Terkildsen påpeger, at især den ældre målgruppe bemærker et uheldigt skifte i materialer fra naturlige stoffer til mere polyester, som er mindre behageligt at have på.

I stedet for at ty til stangtøj og billig polyester kunne man som forbruger også dit tøj sy selv, og håndarbejde er i dag blevet en tjekket hobby for de yngre generationer.

Mette Terkildsen tvivler dog på, at det er en fremtidssikker vej.

– Selv om flere har kastet sig over interesser såsom strik og syning, kræver det ret meget at konstruere og sy sit eget tøj. Skrædderi er næppe heller vejen frem, da tøjet bliver uforholdsmæssig dyrt.

– Derimod ser vi i lande som USA og Tyskland, at man fra visse mærker og butikker kan få leveret standardtøj tilpasset sin egen kropsform. Det gælder især sportstøj og jakkesæt, hvor tøjet bliver individuelt produceret og leveres efter få dage. Det kan være vejen frem. Tøj vil i fremtiden fortsat være masseproduceret men forhåbentlig med forskellige standarder, så flere kan passe det.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 44/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.