Engang var Siff Pors den yngste engelsklærer på universitetet. I dag er hun den ældste

Engang var Siff Pors den yngste engelsklærer på universitetet. I dag er hun den ældste.

Når hun om tre år fylder 75, vil hun nok stoppe, så hun ikke bliver for gammel. Før hun bliver ældre og måske syg, og fordi hun finder det ret og at sætte en deadline for sig selv.

I 33 år har hun undervist studerende i engelsksproget litteratur som Shakespeare og Hemingway.

Jobbet består i at give forelæsninger, undervise klasser, deltage i møder og forberede sig. Ind til videre er hun ansat 12 timer om ugen, selv om det reelt ender på noget mere.

Selv om Siff i en årrække har lidt af nervesygdommen fibromyalgi, vil hun ikke undvære kontakten med sine studerende. For hun elsker at formidle viden.

– Det er vigtigt for mig at komme ud af huset og blive stimuleret med en udadvendt aktivitet. Det ligger i menneskets natur at holde sig beskæftiget. Jeg er bevidst om, at der uundgåeligt kommer en dag, hvor jeg er nødt til at trække mig. Og den dag forbereder jeg mig på ved at planlægge, hvad jeg i stedet skal bruge tiden på, siger Siff, som ikke er teknisk minded og vil takke af, hvis kunstig intelligens kommer til at dominere undervisningen.

For hende har det været et skræmmebillede at se, hvordan jævnaldrende på pension er blevet syge eller har fået det værre af sygdom, de allerede led af:

– At jeg er fortsat med at arbejde, skyldes nok, at engelsk litteratur og at undervise er min hobby. Den lægger jeg ikke lige fra mig, bare fordi jeg har nået en bestemt alder. Jeg synes fortsat om at undervise videbegærlige mennesker, fastslår Siff, som er ugift og ikke har børn.

Velforberedt otium

Hun har tidligere været blandt andet sekretær, rejseleder for amerikanere, censor og tolk for politiet.

Hun er derfor heller ikke bleg for at finde på noget nyt at tage sig til efter pensionen såsom at tilbyde onlineundervisning i engelsk eller tage privatelever:

– Nogle ved ikke, hvad de skal tage sig til som pensionister. Hvis man ikke har tænkt det igennem, kan man risikere at falde lidt hen. Det vil jeg gerne undgå ved at være velforberedt, når tiden kommer, siger Siff, som fortæller om sin baggrund og sine ambitioner:

– Jeg er ikke specielt stræbsom og går ikke op i karriere og titler. Jeg er den første i min familie, der har arbejdet så længe. Det bliver kun en ulempe, hvis man ikke trækker sig, når kræfterne ikke slår til længere. Jeg tror, mine omgivelser betragter mit fortsatte arbejdsliv som naturligt, fordi de opfatter mig som en krudtugle.

Denne artikel blev første gang bragt i SØNDAG 51/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.