Popkultur
20. december 2024

Helena Witt og Kasper Skak er blevet forældre: Tårerne triller

"Bachelor"-parret er blevet forældre til en lille pige
Af: Oliver Preben Jørgensen
Helena Witt og Casper Skak

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

De sidste par dage har der været ret stille på Helena Witt og Kasper Skaks sociale medier, men det har der været en lykkelig årsag til.

Parret er nemlig blevet forældre.

Det afslører de i et delt opslag på Instagram.

"Den 16. december klokken 01:50 kom den smukkeste og mest fantastiske lille pige til verdenen," indleder de opslaget, hvor de sidder med deres nyfødte datter.

"Vi er to vanvittig lykkelige forældre, som på ingen måde har kunne holde deres tårer tilbage de sidste dage."

Parret afslørede i juni, at de ventede barn sammen.

De har ligeledes tidligere afsløret, at det kunne ende med at blive en juleaften-fødsel.

Den lille nye besluttede sig dog for at dukke op lidt tidligere.

"Vi kan ikke vente med at dele resten af livet med dig," slutter de af.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også