Det startede med et lille forkølelsessår. Da hun vågnede næste morgen, var hun døv på det ene øre

Kate voksede op i Porsgrunn, med mor, far, storebror, lillesøster, hund og kanin. Både hun og resten af familien har altid haft god hørelse. Det var kun de ældre, der som voksne fik høreapparat.

Hun arbejder som sekretær på Kystklinikken i Stathelle, hvor de har kiropraktor, akupunktør, fodterapeut og fysioterapeut.

– Jeg har altid været en aktiv person, som elsker at gå ture og være ude i naturen. Jeg er optaget af at holde mig i form og leve sundt, uden at være fanatisk, siger Kate.

– Siden 2007 har jeg boet på Heistad i Porsgrunn sammen med min mand Terje, børnene, hunden Link og vores kanin. Vi er en eventyrlysten familie, som sjældent siger nej til rejser og nye udfordringer. Men den udfordring, jeg pludselig fik på Kristi Himmelfartsdag i år, var jeg ikke forberedt på.

Kate havde ingen sygdomme og et meget godt immunforsvar. Formen var god, da hun lagde sig om aftenen den 8. maj.

Hun var ikke forkølet, men havde alligevel et lille forkølelsessår på læben. Ifølge NHI.no er herpes simplex hudinfektion (HSV) en virusinfektion i munden og på læberne. Det kan være kløende og smertefuldt, men det heler af sig selv.

Næste morgen vågnede Kate helt svimmel, øjnene flakkede, hun var kvalm og døv på venstre øre. Hun kom sig til badeværelset for at gå på toilettet, kastede op flere gange og kravlede tilbage i sengen for at vække sin mand.

Efter et kort stykke tid ringede hun til lægevagten, som bad hende vente et par timer og vurdere det. Ikke længe efter ringede manden dog tilbage og sagde, at han ville tage Kate med.

– Der var flere opkast-runder derhjemme, udenfor hospitalet og på hospitalet. Jeg var ikke bange, jeg er en meget rolig person og skræmmer ikke mig selv, siger Kate, som troede, det sikkert var et virus på balance-nerven eller noget. Det eneste, hun undrede sig over, var, at hørelsen var væk på venstre øre.

Efter undersøgelser blev Kate indlagt på neurologisk afdeling på Skien hospital. Der blev taget MR, CT, spinalvæskeprøve og mange andre undersøgelser og prøver, og Kate var glad for, at de ikke fandt noget neurologisk og skræmmende.

Hun var indlagt i seks døgn og blev behandlet ud fra hovedmistanken, som var Viral Labyrintitis. Om det var såret på læben, der forårsagede dette, kunne ingen sige med sikkerhed.

– Jeg gik på en samlet 15-dages kortisonkur og mavebeskyttende medicin. Derudover fik jeg blodfortyndende, indtil de nye MR-billeder var fine, siger Kate.

– På hospitalet havde jeg en fantastisk værelseskammerat. Vi havde det rigtig sjovt sammen, og hun hjalp mig meget. Vi gik arm i arm og hentede mad, gik ture og sad ude i solen sammen.

Vi har stadig kontakt og opdaterer hinanden om ting og sager.

Kom hurtigt i aktivitet igen

Da Kate kom hjem fra hospitalet, begyndte hun at gøre alle daglige opgaver og gik ture med Link én eller to gange om dagen for at træne balancen igen.

Hun gik sammen med manden, sønnen eller en veninde de første tre uger, før hun turde gå ture alene med hunden.

Før hun mistede hørelsen, havde Kate tilmeldt sig den 11 kilometer lange tur "Jentene på Kyststien" i Stavern med en gruppe fantastiske damer.

Hun var fast besluttet på at træne sig op, hvilket hun også lykkedes med. Kate havde en fantastisk tur og weekend sammen med damerne blot tre uger efter det akutte sygdomsudbrud.

Efter fire uger kørte hun bil igen.

I juli gik hun sammen med manden og hunden op ad Gaustatoppen, og de tre løb ned igen.

– Vi har haft mange andre dejlige ture gennem sommeren og efteråret. Det eneste, jeg ikke har turdet gøre på grund af balancen, er at padle kajak og køre min knallert. Men næste sommer skal der igen være mere af dette, siger Kate..

– I oktober var hele familien på ferie i Californien. Jeg var meget spændt, da vi blandt andet skulle cykle over Golden Gate Bridge i San Francisco, men heldigvis gik det også godt.

Kate mærkede dog tabet af hørelsen godt på dele af turen. Det var udfordrende at være fem personer og få med sig, hvad de andre fire sagde, hvis de ikke gik på hendes højre side.

– Vi vandrede meget rundt i byen San Francisco og i forlystelsesparkerne i Los Angeles. Der var så mange lyde, at det hele blev et stort sammenblanding.

Foreløbig ingen tegn på bedring

Da Kate tog høreprøve og havde lægetime i juni, sagde lægen, at hun ikke helt måtte miste håbet om at få hørelsen tilbage, men at sandsynligheden blev betydeligt mindre med tiden.

Og Kate har desværre ikke mærket nogen bedring, siden hørelsen forsvandt i maj.

Før hun selv oplevede høretab, var Kate ikke klar over, hvor vigtig god hørelse er for helbredet.

Efter denne nye erfaring opfordrer hun alle med hørelsesproblemer til at tage det alvorligt og sørge for at få hjælp til at høre bedre ved at starte tidligt med at bruge de hjælpemidler, der findes.

– Jeg er også blevet informeret om, at risikoen for demens øges ved ubehandlet høretab. Jeg har en bedstemor på 90 år, som jeg er meget glad for, og som nu har demens. Selvfølgelig ønsker jeg at bruge høreapparat, hvis det reducerer risikoen, siger Kate.

– Jeg fik CROS høreapparat på det døve øre i november. Jeg synes, det fungerer lidt, men det kan absolut ikke erstatte den hørelse, jeg havde på venstre side. Jeg har øresusen på det døve øre hele tiden og får sus på det højre øre fra høreapparatet. Jeg er stadig i afprøvningsfasen og skal teste et andet mærke nu i december. Jeg er alligevel heldig, da jeg har meget god hørelse på højre side.

Kate synes, høretabet er mest udfordrende, når hun for eksempel er ude og spise med flere, og der er meget baggrundsstøj. Hun må overveje, hvor hun skal placere sig ved bordet for at kunne høre bedst muligt, hvad de andre taler om.

– Det er også udfordrende at gå og tale med nogen, og at føre en samtale i bilen. Jeg må ofte spørge om igen, hvad folk siger, især hvis jeg er passager i bilen, og der er anden støj omkring, siger Kate.

– Noget andet, jeg synes er trist ved at have mistet hørelsen på et øre, er oplevelsen af at lytte til musik. Jeg lytter stadig til musik, selvom det aldrig vil blive det samme igen.

Kate fortæller, at det er gået ganske godt på arbejde både før og efter, at hun fik høreapparaterne. Men hun er meget glad for at kunne lukke døren og lukke alle lydene fra gangen ude.

– Jeg er taknemmelig for, at jeg har den stilling, jeg har, så jeg kunne komme lige tilbage til det samme job, selvom jeg vaklede lidt og var blevet ensidig døv, siger Kate, som sidder i skranken og betjener patienter, tager telefonen og hjælper behandlerne med administrative opgaver.

– Jeg er heldig, som arbejder sammen med sundhedspersonale, der forstår, og har ikke haft brug for særlig tilpasning, siger Kate.

– Desuden er jeg stædig, så det jeg beslutter mig for, klarer jeg som regel at gennemføre. Ikke mindst er jeg taknemmelig for al støtte fra både familien, kolleger og venner.

Denne artikel blev først bragt hos kk.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.