Her er premieredatoen på Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns nye DR-program
Foto: Hanne Juul
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun er kendt fra de to store tv-formater 'Vild med dans' og 'Den store bagedyst'.
Morten Kjeldgaard har været med i det populære danseprogram i 12 år og vundet konkurrencen tilbage i 2016 sammen med bokseren Sarah Mahfoud. Fredrik Haun blev kendt, da han i 2021 fik andenpladsen i 'Den store bagedyst'.
De to mænd har dannet par siden 2018, og i september 2024 blev de forældre til tvillingepigerne Nora og Emma. Men det var ikke nemt for det populære par at få lov til at stifte familie. Det fortæller de nu om i deres nye tv-program 'Far, far og børn'.
DR har gennem et år fulgt parrets rejse mod at få opfyldt drømmen om at bringe børn til verden. Men som homoseksuelt par er der ikke meget hjælp at hente i Danmark.
Drømmen kommer dog tættere på, da en fremmed kvinde pludselig kontakter dem på Instagram og tilbyder at bære deres barn. Men det er en nervepirrende virkelighed uden noget sikkerhedsnet, som både Frederik, Morten, graviditetsværten Nanna og hendes familie går i møde. For hvad sker der, når man deler en graviditet?
'Far, far og børn' får premiere på DRTV og DR1 17. februar.