![https://imgix.femina.dk/2025-02-04/20241202LH6928.jpg](https://imgix.femina.dk/2025-02-04/20241202LH6928.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=125:125)
30’erne er de nye 20’ere – også når det gælder om at få børn
![Kvinder og første barn](https://imgix.femina.dk/2025-02-14/freestocks-ux53SGpRAHU-unsplash.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=414:548&crop=faces,entropy)
Foto: freestocks on Unsplash
Tid er ustoppelig. Tiden går og klokken slår, som det gamle ordsprog lyder, og det fysiske ur er ikke det eneste, der tikker. Noget tyder nemlig på, at det gør det biologiske ur også, jo ældre en kvinde bliver.
Gennemsnitsalderen for, hvornår kvinder får første barn, er steget til 30,3 år i 2024. I 2022 lå alderen på 29,9 år, når kvinder fik deres første barn. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Stigningen er ikke kommet pludseligt. Den har været her siden 1960’erne, og det er der to særlige grunde til, forklarer specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller.
- At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen, siger hun i en pressemeddelelse
Udover at kvinder får deres første barn senere, så er antallet af gifte førstegangsfødende også faldet markant de sidste 50 år.
I 1973 var antallet af fødende med vielsesring på ringefingeren 72 procent. Det er over dobbelt så mange, som i dag. Danmarks Statistiks seneste tal for 2022 viser nemlig, at kun hver tredje førstegangsfødende i dag er gift.
![https://imgix.femina.dk/2025-02-04/20241202LH6928.jpg](https://imgix.femina.dk/2025-02-04/20241202LH6928.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=125:125)