Mette havde lige født tvillinger. Pludselig opdagede hun små mørke pletter under sine negle, på læber og på kroppen

Mette ligger i en hospitalsseng og er lige blevet mor til tvillinger.

I den ene arm har hun en slange, der fører hendes syge blod ind i en maskine, i den anden arm en slange, der bringer rask blodplasma fra en donor ind i kroppen.

– Jeg lå der med en nål i hver arm, mine babyer og en livstruende sygdom. Det var overvældende, selv om jeg normalt ser lyst på livet, siger 31-årige Mette Rydal Ravn, som er ergoterapeut.

I dag ligger hun på gulvet i familiens hjem i Halkær ved den nordjyske by Nibe og leger med sine tre børn.

Hun er rask og har ingen mén efter den sjældne blodsygdom, TTP, som ramte hende, netop da hun stod på tærsklen til at føde sine tvillinger, Merle og Malthe. De er nu to år og ganske uvidende om de dramatiske døgn omkring deres fødsel.

Heldigt kejsersnit

Tilbage i september 2022 skulle Mette og hendes kæreste, Casper, være forældre for anden gang.

Da parrets første barn, Alberte på 5 år, er født med cerebral parese, blev Mette fulgt tæt under sin anden graviditet, men alt var normalt. Mette havde ønsket at føde vaginalt, men da hun havde været syg kort forinden, blev der i stedet aftalt kejsersnit – det blev hendes held.

– Hvis vi ikke havde valgt kejsersnit, havde jeg ikke fået taget blodprøven, og så kunne der være opstået en farlig situation, siger Mette Rydal Ravn.

Blodprøven viste, at hun havde alt for få blodplader i blodet. Blodpladerne hjælper blodet med at størkne, og størkner blodet ikke, kan det blive livstruende.

– Jeg er normalt rolig af sind, men vi blev forskrækkede. Heldigvis havde børnene i maven det godt, og vi var i gode hænder, mindes Mette, som ikke havde nogen symptomer på sygdommen.

Lægerne troede i første omgang, at hun havde en sjælden svangerskabsforgiftning. Mette blev indlagt på intensivafdelingen og fødte senere på dagen tvillingerne ved kejsersnit. Hun husker ikke meget fra fødslen, fordi hun var påvirket af medicin.

– Jeg kan ikke huske det første døgn, fordi jeg havde det så dårligt og sov det meste af tiden. Jeg var på intensivafdelingen, mens Casper var på barselsgangen med tvillingerne. Det er da specielt, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg så børnene første gang, siger hun.

Efter fødslen undrede lægerne sig over, at Mettes tal blev ved med at være lave, selv om hun havde fået tilført blod. Hun havde fået det bedre efter blodtransfusionerne, men tallene viste noget andet.

– Efter fire-fem dage var tvillingerne klar til at komme hjem. Jeg havde det også fint og kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke måtte komme hjem, mindes hun.

Mette opdagede små mørke pletter under sine negle, på læber og rundt omkring på kroppen. Hun blev overført til hæmatologisk afdeling, hvor lægerne en uge efter fødslen endelig fandt ud af, at hun havde den sjældne blodsygdom TTP, som kan være livstruende, hvis den ikke behandles.

– Dér blev jeg bange. Det var en overvældende besked at få, fortæller Mette.

Hun blev straks koblet til en maskine, som skulle rense hendes blodplasma ved at udskifte hendes eget blodplasma med nyt. Blodplasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i.

– Normalt foretager de ikke den type behandling i weekenderne, og der blev kaldt to ekstra ind for at behandle Mette, fortæller Casper Nymann Jensen, som stod alene med ansvaret for de nyfødte tvillinger, mens Mettes forældre passede Alberte derhjemme.

Fra sit sengeleje kunne Mette se, hvordan posen blev fyldt med grumset blodplasma i takt med, at den syge plasma blev sorteret fra. De næste fire dage fik hun dagligt udskiftet tre liter blod.

– Til sidst havde jeg tømt lageret i blodbanken, og de måtte indkalde donorer for at tappe nyt blod, fortæller Mette, som ved selvsyn kunne se, at væsken i posen blev klarere dag for dag.

Sygdommen blev slået ned, og efter 14 dages indlæggelse kunne familien endelig forlade Aalborg Universitetshospital.

– Det var en hård omgang. Det var dejligt at komme hjem til vante omgivelser og vende oplevelsen. Jeg har heldigvis en god familie, siger Mette.

Rask i dag

Lægerne mener, at sygdommen, som normalt rammer ældre, er opstået på grund af en infektion under graviditeten. Mette gik til kontrol i halvandet år og er rask i dag.

– Jeg er taknemmelig for bloddonorerne. Jeg havde ikke været her i dag, hvis de ikke havde doneret blod. Jeg håber virkelig, at flere vil melde sig som donorer, for det kan redde liv, fastslår Mette.

Oplevelsen har givet hende et nyt perspektiv på tilværelsen.

– Vi ved ikke hvad, der kommer til at ske, og vi skal lade være med at gøre livet sværere, end det er, konkluderer hun.

Derfor er hun heller ikke ulykkelig over, at familien snart vinker farvel til deres liv på landet med heste og grønne marker uden for døren. Til salg-skiltet står udenfor, for huset med mange trapper er ikke egnet til Alberte, som ikke selv kan gå.

– Det var min drøm at bo på landet og have heste, men nu skal vi videre, konkluderer Mette, som selv har været konkurrencerytter og avlet heste.

Denne artikel blev først bragt hos Ude og Hjemme, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.