Bente fik sort bælte som 68-årig: – Det giver et boost til selvtilliden, at du kan forsvare dig selv

I august kunne Bente Heelsberg Lund med stolthed kalde sig indehaver af det sorte bælte i kampsporten kickboksning. I korte træk er kickboksning en kombination af klassisk boksning og spark fra karate og thai-boksning.

Forud for ceremonien havde Bente først tilbragt en time på en udendørs løbebane, og dernæst gik turen til træningslokalerne i Kolding Kickboxing.

I fem timer viste hun sin kunnen med tekniske øvelser, fysisk styrke med spark, slag, balance og sparring og imponerede alle med sin udholdenhed og styrke.

– Jeg var heldig, det havde jeg slet ikke regnet med at opnå, fortæller Bente, der indrømmer, at hun var virkelig udmattet bagefter.

Det tog hende tre uger at komme ovenpå igen.

Bente, 68 år, er ifølge forbundet DKF sandsynligvis den ældste herhjemme, som har fået det sorte bælte med det rette navn 1. Dan sort bælte, i kickboksning. Bente Lund er 167 cm høj og vejer ca. 58 kilo. Da hun trænede op til det sorte bælte i sensommeren, vejede hun to-tre kilo mindre.

– Kickboksning er det ultimative frirum for mig. Hver gang jeg i de seneste 20 år er røget ned i et hul, er det klubben, der har reddet mig, siger hun.

En kampklar Bente har ikke kun hjelm og boksehandsker på. Udstyret for en kickbokser er også tand-, skridt-, bryst-, skinneben- og fod-beskyttere.

–Det er varmt, kan jeg hilse at sige, ikke mindst da jeg var i overgangsalderen, griner hun.

Bente dyrker ikke kickboksning på konkurrenceplan. Det er hun for gammel til, men hun står gerne klar til sparring i klubbens egen boksering.

– Mine modstandere tager lidt hensyn til mig. De ved godt, at jeg har lidt skrøbeligere knogler på grund af min alder, siger hun.

Det var lidt tilfældigt, at Bente begyndte at kickbokse for over 20 år siden. Hendes dengang 19-årige datter gav sine forældre et gavekort til et træningscenter, hvor der også var et kickboksningshold.

Datteren havde selv prøvet at dyrke kickboksning sammen med en veninde og tænkte, at det kunne være noget for dem.

Dengang var Bente midt i 40’erne. Hendes mand, Jens Erik Lund, også kaldet Store, havde lige haft en blodprop i øret og havde efterfølgende fået Menières sygdom. Det betød, at han i perioder får anfald med susen for ørerne, kraftig svimmelhed og nedsat hørelse.

At begynde at kickbokse kunne måske hjælpe ham lidt, fordi et regelmæssigt liv, motion, at undgå stress og tilstrækkeligt med søvn kan have en positiv effekt på antallet af anfald.

– Man træner også meget balance i kickboksning. Store fik det helt klart bedre. I dag er der kun tinnitussen tilbage.

Begge endte med at blive medlem af Kolding Kickboxing.

– Da min mand mistede interessen for sporten, hvilket også hang sammen med hans helbred, fortsatte jeg. For det gør mig glad at kickbokse, siger Bente, der er den ældste af klubbens 200 medlemmer.

– Jeg tænker ikke på, hvad der står på min dåbsattest, siger hun.

Bente indrømmer, at det giver en god følelse at være stærk.

– Hvis jeg ikke har trænet, fordi jeg for eksempel har været ude at rejse, begynder min krop at bliver øm. Jeg træner for mig selv i klubben to gange om ugen. Her ror jeg, løber på løbebånd, laver bænkpres osv., og derudover træner jeg sammen med de hold, jeg har. Jeg er også begyndt at løbe op til 10 kilometer med pauser i naturen. Det er helt fantastisk.

Bente elsker at være en del af Kolding Kickboxing og sidder på 14. år i klubbens bestyrelse. Hun er også kasserer, dommer, træner for hold mandag til torsdag, og så gør hun rent i klubben. Og hun har lige haft sin første tjans som dommer internationalt til et stævne i Hamburg.

– Jeg gør det, fordi det er sjovt – og måske også fordi jeg ikke kan lade være, siger hun og griner.

Det er ikke uvant for Bente at gå meget op i sport. Siden barndommen, hvor hun gik hun til ridning, op gennem teenageårene med elitesvømning og senere jazzgymnastik har hun været fysisk aktiv.

– Jeg har aldrig dyrket holdsport såsom håndbold og fodbold. Det her er nok den sport, jeg har holdt mest fast i. Kickboksning kan noget, de andre sportsgrene ikke kan, sige hun og forklarer, at sporten er ekstra god for piger, især unge piger, fordi man får selvtillid af det og lærer sin krop at kende.

Og man kan føle sig lidt mere sikker, når man går i byen.

– Det giver et boost til selvtilliden, at du kan forsvare dig selv. Og jeg vil påstå, at du får en anden holdning, når du går. Vi bor lige i centrum af Kolding. Tidligere var jeg ikke vild med at gå ude om aftenen, men i dag gør det mig ikke noget.

For seks år siden gik hun på pension, efter hun i 33 år havde været ansat i en malingvirksomhed og blev opsagt på grund af nedskæringer.

– Jeg sad i receptionen og kendte alle. Da jeg blev fyret, var det som at miste min familie, og hele min verden faldt i grus, og her hjalp det mig meget at gå til kickboksning.

Fra hendes og Stores lejlighed tager det tre minutter at gå hen til klubben.

– Når jeg lukker døren op derovre, er jeg et andet menneske. Klubben er et frirum for mig. Det er et sted, hvor jeg tømmer tankerne og nyder at gøre noget for mig selv.

I klubben kan Bente mærke sit værd helt ind til knoglerne. Hun har i mange år trænet børn, hvilket hun synes, er utrolig givende.

– At se, hvordan børnene vokser, når de føler, de lykkes med noget gennem leg og motion, er det hele værd, siger Bente.

Ud over børnehold træner hun et hold, der hedder ”Mening og mestring”. Det sidste er et specielt tilbud i Kolding til borgere, som har det svært.

– Vi kører det på femte år. Det er simpelthen guld værd. Der er nogle af dem, som har været så langt ude, blandt andet været på stoffer osv. Faktisk er en stor del af dem holdt op med at ryge og er begyndt at leve mere fornuftigt. Flere siger, at de i dag ikke kan leve uden kickboksning. Så det, at du kan hjælpe mennesker, gør mig rigtig glad, det er fedt. Og jeg er ikke uddannet pædagog eller noget, men det er så givende, siger Bente, der ikkeved, hvor længe hun bliver ved.

– Pas, man skal jo også kigge den anden vej – hvor længe kan de respektere sådan en gammel kone som mig? På et tidspunkt skal der nye kræfter til. Nu fortsætter jeg op til de 70 år, så må vi se. Store er 10 år ældre end mig. Vi tager et år ad gangen, så ser vi, hvordan det går.

Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 6/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.