Koreansk film og musik er ultra-populært, men nu er endnu en K-pop-stjerne død: Det er en “betændt kultur”, siger ekspert

Advarsel: Artiklen indeholder beskrivelser af selvmord.

I starten af året slog den sydkoreanske serie ‘Squid Game’ rekord for flest seere i en premiereuge, og i februar indtog tusindvis af K-pop-fans Royal Arena for at opleve K-popgruppen Ateez.

Der er ingen tvivl om, at interessen for koreansk kunst og kultur vokser eksponentielt i disse år, men presset kan også mærkes på de unge, koreanske kendisser – også kaldet K-popstjerner.

Senest begik den 24-årige sydkoreanske skuespillerinde Kim Sae-ron tidligere på måneden selvmord i sit hjem i Seoul. Dødsfaldet var et af mange i koreansk popkultur inden for få år og kommer ifølge AP News som følge af det enorme pres kendisser udsættes for af den sydkoreanske offentlighed.

Kim Sae-rons popularitet begyndte at dale i maj 2022, da hun blev anholdt for spritkørsel. Skuespillerinden postede derefter en offentlig undskyldning på sin Instagram, men fik aldrig genoprettet sit plettede omdømme og valgte altså den 16. februar at tage sit eget liv.

I 2019 led den sydkoreanske sangerinde Goo Hara en lignende skæbne, da et sextape af K-popstjernen blev offentliggjort mod hendes vilje. Det resulterede i skuffede fans, der begyndte at chikanere hende, og sangerinden begik selvmord kort tid efter.

Men hvad er det ved den sydkoreanske kultur, der får offentligheden i hjemlandet til at udskamme kendisser til et punkt, hvor de ikke har lyst til at leve?¨

Kriser og idoler

– Det er en giftig cocktail af elementer, der presser de koreanske kendisser til det yderste, siger Amos Farooqi, der er ph.d-studerende i koreansk popkultur ved Københavns Universitet.

Han fortæller, at man skal helt tilbage til Sydkoreas økonomiske krise i det sidste årtusind for at forstå fænomenets udspring.

I 1997 stod Sydkorea i dyb økonomisk krise og måtte hente hjælp hos Den Internationale Valutafond for at undgå, at landets økonomi ville kollapse. Det skabte store sociale klasseskel og et atomiseret samfund, der var stærkt præget af konkurrence og individualisme.

Efter den økonomiske krise faldt interessen for kultur som film og musik på grund af fattigdom, så de sydkoreanske film- og pladeselskaber fokuserede på at skabe såkaldte “idoler”, som ikke kun var musikere eller skuespillere, men kunne lidt af hvert.

– Skabelsen af disse “idols” skabte intense parasociale forhold mellem kendisserne og deres fan, hvilket desværre også resulterede i en meget betændt kultur, forklarer Amos Farooqi og fortæller, at denne idoldyrkelse også kendetegner den måde, K-popkulturen er bygget op i dag.

Mens vi i Danmark har et opdelt system af henholdsvis skuespillere og musikere, forholder sydkoreanere sig hovedsageligt til den samme gruppe kendisser på tværs af film- og musikbranchen. De sydkoreanske idoler bliver på den måde mere eksponeret for offentligheden, og det har skabt en betændt overvågningskultur, mener Farooqi.

Sidste år måtte K-popstjernen Karina undskylde over for sine fans, efter det kom frem, at hun datede skuespilleren Lee Jae Wook. Hendes fans mente, at forholdet havde ødelagde deres bånd til sangerinden.

– Sydkoreanerne har investeret så meget af deres dyrebare fritid på de her kendte, så når de træder ved siden af, er fansene klar til at flippe ud, siger Amos Farooqi og refererer til, at Korea ifølge organisationen OECD er et af de lande med mindst fritid grundet lange arbejdsdage.

Danske K-popgrupper

21-årige Sofia Bejder Clausen er en del af dansegruppen Code9, der er inspireret af koreanske musik- og dansegrupper, og hun fortæller, at koreansk popkultur er meget andet end tragedier. Det er et fællesskab på tværs af lande, som tilbyder musik og fællesskab, som ifølge hende er bedre, end hvad vestlige kulturer har formået at levere.

– Jeg synes, det er fedt med den glade pop-lyd, og man kan virkelig se, hvor meget idolerne brænder for det. Det er en stor kontrast til den popmusik, der ellers var populær i de vestlige lande, da jeg første gang stødte på det, siger Sofia Bejder Clausen.

Code9, som i øjeblikket er den største Kpop-gruppe i Norden, holder sig opdateret på de tragedier, der finder sted i Sydkorea, men det slår dem ikke ud. Tværtimod.

– Der er en kæmpe præstationskultur i Korea, som vi heldigvis ikke oplever, siger Sofia Bejder Clausen og fortsætter:

– Vi er også opmærksomme på at have hinanden med og sørge for, at det ikke bliver et giftig miljø. Det skal virkelig bare være kærlighed til dansen og kulturen, der driver os, siger Sofia Bejder Clausen, der fik øjnene op for K-pop for mange år siden.

Kristne grupper sidder på magten

Ifølge Amos Farooqi har især Goo Haras og skuespillerinden Sullis selvmord i 2019 farvet offentlighedens syn på den heksejagt, der i disse år hærger i Sydkorea.

Begge dødsfald blev tilskrevet online mobning og chikane, hvilket fik myndighederne til at foreslå strammere chikanekrav på især onlinefora.

Dette blev dog stemt ned grundet en særlig magtfuld gruppe i Sydkorea: Landets kristne grupper.

– Selvom de er en minoritet, har de mange penge og meget indflydelse. De kristne grupper har især været imod antidiskriminerende love, fordi de er imod LGBTQ+ og fortsat vil have mulighed for at mindske disse gruppers rettigheder, siger Amos Farooqi og håber, at det snart bliver muligt at lave sanktioner på lovgivningsmæssig plan, så nuværende og fremtidige idolers mentale helbred kan beskyttes.

På trods af de tragiske hændelser er Sofia Bejder Clausen dog ikke i tvivl om, at den koreanske popkultur gavner mere, end den skader.

– K-pop giver os noget at være sammen om – både det gode og det dårlige, siger Sofia Bejder Clausen.