10 ting, du skal vide om ultraforarbejdet mad

1. Evigt sulten, aldrig mæt

Du er egentlig ikke rigtig sulten, du er bare hele tiden lækkersulten. Du har lige lyst til et lille stykke brød eller en kage mere, som bliver til to, tre … 10? Vi lever i en verden, hvor vi en stor del af tiden har lyst til mad, der er usund for os. Ifølge den britiske læge og forsker Chris van Tulleken, der har skrevet bogen ” Ultraforarbejdet mad”, er vi på fødevarefronten i gang med et verdensomspændende ernæringseksperiment med os selv som forsøgsdyr.

2. Vi spiser mad, vi ikke kan tåle

For første gang i historien spiser vi mad, der reelt består mere af kemi end af mad. For nogle år siden skrev den amerikanske forfatter Michael Moss bogen ”Sugar, salt, fat” om, hvordan fødevarefirmaerne bevidst tilsætter ekstra sukker, salt og fedt til fødevarer for at få os til at spise mere.

Har du også undret dig over, hvorfor du kan spise næsten en hel pakke Digestive-kiks eller en hel bøtte is? Forklaringen er, at du, udover fedt, sukker og salt, indtager emulgatorer, stabilisatorer, aromastoffer, farvestoffer og modificeret stivelse. Stoffer, som vi mennesker faktisk ikke kan tåle.

3. Sulten

Ultraforarbejdet mad mætter ikke på samme måde som ”rigtige” råvarer. Vores sulthormoner og mæthedsrespons ændres, når vi spiser mad med mange tilsætningsstoffer. Det er, som om de ikke reagerer ordentligt. Det kan måles i laboratoriet, og det kan ses på taljemålet.

Da den britiske læge og forfatter, Chris van Tulleken, satte sig for at leve af ultraforarbejdet mad, sådan som de fleste mennesker lever med cornflakes og hvidt brød til morgenmad, sandwiches til frokost og færdigretter som lasagne og den slags til aftensmad i 30 dage, tog han seks kilo på, uden at han egentlig spiste ret meget. Og de kilo kunne han næsten ikke komme af med bagefter. ”Jeg tog massivt på, og det tog mig næsten fire år at tabe kiloene igen”, fortæller han.

P.S. Mennesker, der køber meget færdigmad og indtager mange forarbejdede fødevarer, spiser 500 kalorier mere om dagen i gennemsnit end folk på mere naturlig kost.

4. Gemmer sig alle vegne

Vi tager den gode nyhed først: Mælk, grøntsager, frugt, frø, kød, æg, mælk og korn er ikke forarbejdede eller kun lidt. Særligt hvis du vælger økologisk, er det gode valg.

Olie, smør og andre fedtstoffer samt salt og sukker er lavet af sunde, uforarbejdede fødevarer, men er blevet presset, revet, raffineret, formalet, tørret eller andet og påvirket i den proces. De er stadigvæk også okay-sunde. Den sidste gruppe er derimod stor: De fleste fødevarer på dåse og glas, i plast, søde og salte snacks, en række oste og fabriksproduceret brød.

5. Øger risiko for 32 sygdomme

Det nye fokus på ultraforarbejdet mad er ikke bare en raptus, der er opstået på grund af nogle nye bogtitler. Læge og Ph.d.-studerende Kristin Evensen har oprettet en profil på Instagram, hvor hun deler den nyeste viden om ultraforarbejdet mad set i lyset af, at vi spiser færre råvarer, laver mindre mad og indtager industriel, næringsfattig mad.

I 2023 kortlagde et såkaldt paraplystudie, at ultraforarbejdet mad kan kobles til øget risiko for 32 sygdomme som kræft, diabetes, demens, depression, hjerte-kar-sygdomme og astma. Et andet studie fra 2022 viste, at blot 10 procent større indtag af ultraforarbejdet mad øgede risikoen for demens med 25 procent. Det svarer oversat til hverdagssprog til, at du i stedet for at bage og spise dit eget brød af naturlige råvarer begynder at spise fabrikslavet toast fra supermarkedet.

Kilde: Politiken

6. Deprimeret?

Men hvad sker der med humøret? Noget af det måske farligste er de konsekvenser, de usunde fødevarer har for det psykiske velbefindende. Maden er kemisk, fuld af salt, sukker og stort set uden fibre – og netop det sidste spiller en væsentlig rolle i forhold til netop de sunde tarmbakterier og mikrobiomet, som skal styrke immunsystemet og booste alle kroppens celler, inklusive hjernecellerne. Kroppen bliver inflammeret, og inflammation menes at være medvirkende årsag til stort set samtlige livsstilssygdomme.

7. Ødelægger (måske) din fordøjelse

Ultra-forarbejdede fødevarer er især et problem for fordøjelsen – de indeholder meget få fibre og meget kemi – og inden for fødevareforskning taler man om, at UPF, Ultra Processed Food, kan give øget risiko for f.eks. inflammatorisk tarmsygdom, tyktarmskræft og muligvis irritabel tyktarm.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er et af problemet ved ultraforarbejdet mad, at den er ”forfordøjet”. Det betyder, at fødevareindustrien nedbryder råvarer til mindre bestanddele og sætter dem sammen igen, for at de skal smage ekstra godt. Men rent ernæringsmæssigt spiser vi som fugleunger, der fodres med mad, der er forfordøjet og bliver ”gylpet op”.

Industrien er på en måde vores allesammens fuglemor. Der er sket en fordobling i antallet af tarmsygdomme hos børn de seneste 20 år. i USA har 5-10 procent af børnene en ”fedtlever”, formentlig på grund af ultraforarbejdet mad med et højt indhold af fructose, som kun kan optages af leveren.

Kilde: Politiken

8. Nedbryder din kvalitetssans

Vi har vænnet os til, at det ikke behøver at koste ret meget at spise sig mæt. Men vi skal til at genforelske os i kvalitet, mener fødevareeksperter.

En undersøgelse af danskernes kostvaner viser, at 62% af danskerne valgte ud fra prisen, sidste gang de købte almindelige madvarer. Heldigvis finder otte ud af ti det vigtigt, at deres madvaner er sunde, og selv om det ikke nødvendigvis afspejler sig i det, de så rent faktisk serverer, er det et skridt i den rigtige retning.

Ifølge videnschef Hannibal Hoff fra Madkulturen tager det tid at vende den supertanker, det er at ændre folks madvaner, ikke mindst når det koster knaster i husholdningsregnskabet. Men vi vil komme til at opleve et skift i 2025, spår han. Men økologi og dyrevelfærd kommer med en pris, en kvalitetskylling koster for eksempel tre gange så meget som en lynopdrættet.

Som testpanelet, der skulle smage forskel på en økologisk kylling og en konventionelt opdrættet, sagde: ”Det er forkert, at folk spiser billig lortemad i så rigt et land.” En stikprøveundersøgelse fra Coop viser, at det koster 39 procent mere at købe økologiske varer end konventionelle.

Bonusinfo: Hvis man vælger at sænke momsen på det grønne og i stedet hæver den på junkfood, ville valget blive lettere. Danskerne ville spise 15 procent mere grønt, hvis det var billigere, viser en undersøgelse fra Skatteministeriet.

9. Leaky gut og immunforsvaret

Indholdet af emulgatorer, sødestoffer, farve, mikropartikler og nanopartikler i ultraforarbejdet mad har i undersøgelser vist sig at påvirke tarmen og muligvis medvirke til leaky gut. Den faglige term er ”øget tarmpermeabilitet”, en tilstand i tarmen, hvor tarmens slimhindeceller løsner sig en smule fra hinanden – og dermed udgør en ringere barriere mellem tarmens indre, og resten af kroppen inklusiv blodbanen.

Hvis de naboliggende celler i tarmens slimhinde løsner sig lidt fra hinanden, kan tarmen ikke længere opretholde en grænse og bliver i stedet mere gennemtrængelig eller ”permeabel”. For store molekyler fra tarmens indre, f.eks. affaldsstoffer fra bakterier eller fra vores mad, kan pludselig trænge gennem tarmbarrieren, ned i de dybere lag i tarmvæggen og ud i blodbanen.

Det får immunforsvaret til lugte fare og sætte sine tropper ind til en omgang inflammation. Derfor kan en øget tarmpermeabilitet have vidtrækkende konsekvenser for vores immunforsvar – og dermed vores generelle helbred. Tilstanden ses ved livsstilssygdomme og kroniske sygdomme, f.eks. autoimmune sygdomme som diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme, hjertekarsygdomme, allergier, neurologiske lidelser og mange andre.

Kilde: Nature og Pub Med

10. Gør os fattigere (i længden)

Undersøgelser har vist, at ingen ville vælge at spise ultraforarbejdet mad, hvis ikke den var pakket ind i den helt rigtige mængde sukker, salt og fedt og blev præsenteret i en appellerende emballage. Herhjemme er det en mindre håndfuld sygdomme, der koster mange penge, og et usundt kostmønster er medansvarligt for flere af dem.

I Sverige har man politisk besluttet, at mængden af usunde fødevarer skal være halveret med 50 procent i 2035, blandt andet fordi det koster i sundhedsvæsnet. Depression er en af de tungeste poster og koster omtrent 25 milliarder om året totalt, mens hjertesygdom koster 51.900 kroner om året per patient, diabetes 35.800 kroner om året og demens 335.500 kroner om året.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 7/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.