Jeg fantaserer om andre mænd – skyldes det overgangsalderen?

Spørgsmål:

Jeg er en kvinde på lidt over 50, og jeg spekulerer på, om det er almindeligt at blive mandegal i overgangsalderen? Jeg har i mange år været gift med en god mand, men jeg kan ikke lade være med at kigge efter andre – sådan har det altid været, men det er blevet værre de seneste år.

Træningsinstruktøren, den nye kollega, lægen… Jeg tjekker alle, jeg finder attraktive, og tænker: Tænk hvis det kunne blive ham og mig? Det er som om, jeg er lidt utilfreds med den mand, jeg har derhjemme – som om han ikke er god nok. Samtidig, når jeg virkelig mærker efter, har jeg ikke den store lyst til at starte forfra.

Jeg elsker min mand – om end på en stille og rolig måde – og vi har det godt sammen. Måske kunne vores liv godt trænge til lidt mere variation. Det, jeg gerne vil vide, er: Er det her normalt, og hvad skyldes det? Hvorfor kan min hjerne ikke bare være tilfreds med det, jeg har?

/Pia

Svar:

Først og fremmest vil jeg sige, at du er helt normal. Det er mere almindeligt end ualmindeligt, at vi tænker over og fantaserer om, hvordan livet kunne være med andre partnere eller livsledsagere. Attraktive mennesker forsvinder jo ikke fra jordens overflade, bare fordi vi får en ring på fingeren.

Vi må nok altid forholde os til, at andre mennesker end den (ofte eneste) vi har derhjemme, vil vække vores interesse. Og det bliver jo nogle ret uretfærdige sammenligninger! At forestille sig sin gamle partner, som man kender så godt – hvor man ved, hvad vedkommende vil sige, allerede før det bliver sagt, og hvor der bliver hostet eller sukket irriteret – og så sammenligne det med, at træningsinstruktøren kysser én passioneret op ad skabet i omklædningsrummet. Ingen dårlige vaner, ingen kedsomhed, ingen forudsigelighed. Det er bare spændende og levende.

Spænding hænger tæt sammen med tiltrækning. Og det er måske den største udfordring i et monogamt forhold.

Når det gælder overgangsalderen, så ved man ikke med sikkerhed. Det ser ud til, at nogle få oplever øget lyst, men for de fleste betyder de lavere østrogenniveauer det modsatte. En mulig forklaring på, at det her er blevet stærkere for dig, handler måske i højere grad om, at mange af os begynder at reflektere ekstra meget over livet i den alder, du befinder dig i.

Det er jo en påmindelse om, at cirka halvdelen af livet er gået – vi gør en slags status midtvejs. Spørgsmål vi ofte stiller os selv er: "Var det ikke mere end det her?", "Er det her alt?", "Lever jeg det liv, jeg egentlig gerne vil?" Kedsomhed og tvivl øger også opmærksomheden udad – mod "det andet", det, man måske er gået glip af, men som stadig eksisterer som en mulighed. Som de der mænd, der går rundt som smukke æbler i Edens have og lokker med genoplivning, liv, lyst.

Eftersom du fortæller, at I faktisk har det godt, at der er kærlighed, og at du ikke går og overvejer en separation seriøst, så er et godt spørgsmål: Hvordan kan du kanal­isere den tiltrækning og de fantasier, du har, ind i det forhold, du allerede er i?

Jeg synes bestemt, du kan tillade dig selv at have de tanker – kan de måske bruges som lidt brændstof? Vi skal jo ikke (medmindre man har aftalt andet) gå i seng med andre, men man må tænke på præcis det, man vil. Kan den energi, der opstår, når du kigger og drømmer om andre – hvis du tillader det i stedet for at tolke det som utilfredshed – bruges derhjemme?

Tag også snakken med din mand: Hvordan kan vi øge spændingen eller få noget "nyt" ind i ægteskabet efter alle de år sammen – både seksuelt og på andre planer? Nogle par taler om at åbne forholdet op på forskellige måder, selvom det langt fra er noget, der passer for alle.

Men uanset hvad – fantasere og flirte lidt må vi jo gerne, især når livet står og stamper en smule.

/Anna Bennich

Denne artikel blev første gang bragt af MåBra. der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.