Jeg køber mig fattig i tøj og hudpleje for at fikse mit selvværd. Men lige lidt hjælper det

Kære brevkasse

Hvad gør man, når man føler, at man har "mistet den"?

Jeg er en kvinde i slut tyverne, som selv vil mene, at jeg har en god selvtillid og også et nogenlunde selvværd. Alligevel kommer jeg ind i perioder, hvor jeg synes, at jeg overhovedet ikke føler mig tilpas i min krop.

Alt er galt. Jeg synes ikke, at håret spiller, jeg ser træt ud, mine negle er grimme, min garderobe er kedelig, og jeg kunne blive ved.

Jeg ved jo godt, at jeg er god nok, som jeg er, men alligevel kan disse perioder ramme mig. Og endnu værre så er jeg også typen, der vil gøre alt for at fikse det i de perioder. Så jeg booker tid til frisøren, shopper tøj, køber ny hudpleje og endda en god omgang selvbruner.

Det er ikke holdbart i længden, fordi det gør mig fattig, og jeg burde jo vide, at det bare er en periode.

Så kære brevkasse; hvordan kan jeg håndtere de perioder, hvor jeg ikke lige føler, at jeg "har den"?

Hilsen

Den ellers selvsikre kvinde

Svar 1

Hej (ellers) selvsikre kvinde

Wow, du rammer plet, for de perioder kender jeg alt for godt, og jeg er overbevist om, at der sidder mange derude, som også har dem. De er gyselige. Man kan køre sig selv helt ned i et hul uden nogen synderlig grund. Eller hvad?

Min oplevelse er, at der ofte er en bagvedliggende grund til, at man ramler ind i perioderne. Og det har sjældent noget at gøre med, at man har en bums på ballen, kedeligt tøj, eller fingrene fulde af nedbidte neglerødder.

For mit vedkommende bunder det ofte i forandringer. Et nyt job, flytning, ændring i relationer, noget der nærmer sig, måske en afslutning. Noget man frygter eller ikke helt er klar til.

Først ville jeg afsøge mulighederne - inde i mig selv - i forhold til hvad der kunne ligge bag. Når jeg har fundet dem, ville jeg tage fat i de mennesker, jeg er mest tryg ved. Dem, der kan hjælpe mig med at booste min selvtillid i perioder, hvor jeg selv kan have svært ved det.

Jeg ville fortælle dem, at jeg er inde i en periode, hvor jeg føler, at det ikke lige spiller for mig. Simpelthen bede dem om hjælp til et selvtillidsboost - i stedet for at symptombehandle og farve mit hår orange. Bede om ekstra komplimenter, om at vi laver noget, som jeg virkelig godt kan lide, et ekstra kram eller bare nærvær.

Et lille tip, der ikke er for alle: At skrive dagbog. Når man ser sine tanker på skrift, kan det nogle gange lidt lettere gå op for en, hvor faldet i selvtillid kan stamme fra.

Og så er der jo også det fede ved perioder - hvis man skal se glasset halvt fuldt - at de får en ende. Selv om det ikke virker sådan, når du står midt i det, så skal din selvtillid nok komme tilbage.

Svar 2

Kære selvsikre kvinde

Den følelse, du beskriver, kender jeg desværre alt for godt.

Jeg har selv observeret, at det ofte er meget cyklusbaseret for mig. De perioder, hvor jeg selv synes, at alt er lidt forkert, falder nemlig ofte sammen med, at jeg er i min luteale fase eller i de første dage af min menstruation.

Bare det, at jeg har fået den forståelse, hjælper faktisk en hel del på, at jeg kan være mildere ved mig selv, når jeg ramler ind i at føle mig utilpas i min krop.

Jeg har dog også et helt konkret tip, som jeg selv gør brug af. Det lyder måske lidt grænseoverskridende eller fjollet – men så bare husk på, at det nok sandsynligvis er janteloven, der spiller i dit hoved.

Nå, nu til mit fif:

Du skal vælge en af de dage, hvor alt bare spiller, og du har det godt i dig selv og med dig selv. For mig ville sådan en dag sandsynligvis være lige omkring min ægløsning.

Sæt lidt tid af til at skrive en liste med alle dine bedste kvaliteter, og vær gerne så konkret som mulig. Jeg har valgt kun at fokusere på ting, der siger noget om min karakter, og hvad jeg står for.

Når du har en liste med cirka 8-15 punkter, optager du dig selv, mens du læser det højt. Jeg har bare brugt diktafonen på min mobil og kaldt lydfilen for ”lidt solskin til en regnvejrsdag”.

Når jeg så rammer de mentale regnvejrsdage, lytter jeg til det og bliver derved mindet om alle de kvaliteter, som jeg sætter pris på ved mig selv. Og vigtigst - at jeg er så meget mere og andet end mit udseende.

De fleste dage har det en rigtig positiv effekt, men let’s be real, der er også dage, hvor den mildhed ikke er nok.

De dage læner jeg mig simpelthen bare ind i min vrede feminist-energi og minder mig selv om, at min usikkerhed på mit udseende er patriarkatets måde at holde mig nede, og at elske mig selv er den bedste revolution.

Jeg hepper på dig!