
Har du mere end én taske? Så skal du kende hacket "the purpose bowl"

Foto: Mia Mortensen
Kender du det: Du skifter mellem forskellige tasker, og pludselig står du uden dit nøglekort til arbejdet, har glemt din yndlings-læbepomade eller mangler backup-makeuppen? Hvis du genkender det, så er dette lifehack lige noget for dig.
Konceptet er lige til: Du placerer en skål et sted i din entre eller der, hvor du normalt lægger eller hænger din taske, når du kommer hjem. Skålen fungerer som en samling for alle de ting, der ligger i din taske. Når du kommer hjem, lægger du alt ud i skålen, og næste dag, når du vælger den taske, du skal bruge, tager du indholdet fra skålen og fylder det i tasken.

På den måde slipper du for at glemme de vigtigste ting, og du får overblik over, hvad der er i din taske – hver eneste dag. Det er virkelig en simpel, men effektiv løsning, der sparer dig for tid og forsvundne sager.
Og mens du er i gang, kan du også bruge skålen til at rydde op i dine tasker. Smid kvitteringer og andet unødvendigt skrald ud, så du løbende holder styr på, hvad der er i din taske – og sørger for, at du altid har de mest nødvendige ting med dig.
Bonus? Du kan gå på jagt efter en smuk skål, der både er praktisk og en fin detalje i din entré.

Her er 11 fristende boligfund, jeg har i indkøbskurven lige nu
Udvalgt indhold

Der er ikke meget liv i den ene æggestok, sagde gynækologen bekymret. Anne havde aldrig følt sig mere lettet

Kirken var fyldt til bristepunktet. Sorgen fyldte bygningen, og der indså Jakob, at der var "noget galt" med ham
