WOODY AS USUAL

Mig og Melody er på mange måder så klassisk Woody Allen, at det nærmer sig gentagelsen: Gammel, fobisk kværulant møder meget ung, naiv pige, der kan formes efter hans intellektuelt noget specielle ideer. Indtil hendes nævenyttige mor kommer forbi og i mødet med New York både finder sig selv, sin seksualitet og en ny bejler til datteren.

Vi taler kærlighed på kryds og tværs, personudviklinger uden grænser - både seksuelt og intellektuelt - evige diskussioner om de mest vanvittige ting, og selv om det hele egentlig er set før i andre film, endda op til flere gange, så bliver man alligevel glad af at se "Mig og Melody". For præmissen er fin: Skidt med, hvem man danner par sammen med, og hvilken drejning éns liv tager, når bare det fungerer.

Originaltitlen er "Whatever Works", for det er sådan, fortælleren Boris (Larry David) ser på livet. Og dén pointe er vel ikke det værste at starte et nyt år med dets ophobning af håbløse nytårsforsætter og en uendelig og mørk vinter forude med. Premiere den 1. januar 2010.

ìììì (4/6)

Læs også:
Den nye Sherlock Holmes
Heath Ledgers sidste film