Macarons med myntecreme
Desserter

Macarons med myntecreme

7. marts 2012(Opdateret 07.03.12)
Af: Gitte Heidi Rasmussen
Lav dine egne hjemmelavede macarons med mynte. Få opskriften lige her.

Macarons

  • 100 g mandelmel eller smuttede finthakkede mandler
  • 200 g flormelis
  • 25 mynteblade
  • 3 æggehvider, tempererede
  • 50 g sukker
  • Evt. grøn konditorfarve

Myntecreme

  • 100 g smør
  • 175 g flormelis
  • 3 spsk piskefløde
  • 1 spsk meget finthakkede mynteblade
  • Pebermyntedråber eller -essens
  • Grøn konditorfarve

Ca. 20-30 macarons

Fremgangsmåde

  1. Findel mandelmel, flormelis og mynteblade i en multihakker.
  2. Pisk æggehviderne næsten stive, tilsæt sukker og pisk, til massen er stiv.
  3. Vend mandelsukkeret i og slå lidt af luften ud af hviderne. Farv evt. med en anelse konditorfarve.
  4. Kom massen i en sprøjtepose med ca.10 mm tylle (eller klip et hul på 10 mm i en plasticpose).
  5. Sprøjt dejen ud til 40-60 små runde kager på en bageplade med bagepapir.
  6. Lad dine macarons tørre mindst 20 min. inden bagning.
  7. Bag macarons ca. 15 min. ved 150 grader (140 grader varmluft) og lad dem hvile et par min., inden de pilles af bagepapiret. Det er vigtigt, at macarons ikke tager farve under bagningen.
  8. Par dine macarons størrelsesmæssigt, mens du lægger dem til afkøling på bageristen

Tilbered myntecreme

  1. Pisk smør, flormelis, fløde og mynte sammen og smag til med pebermyntedråber og farv den evt. mere grøn med konditorfarve.
  2. Pisk cremen let, sprøjt den på halvdelen af kagerne og læg de andre ovenpå.
    Opbevar dine hjemmelavede macarons i en lukket beholder på køl.

OBS:

Til macarons skal du bruge æggehvider, gerne fra æg, der er mindst 1 uge over pakkedato. Med fordel kan du bruge pasteuriserede æggehvider. Lad dem stå et par timer på køkkenbordet, så de bliver tempererede. Brug mandelmel eller findel smuttede mandler med flormelis i en foodprocessor.

Se flere opskrifter på macarons her.

Læs også