Mad
19. maj 2009

Stegt rådyrsteg med rødvinssauce og salat med jordbærvinaigrette

Bestil en lille steg hos vildthandleren. Den viste er skåret ud af låret. Bed også vildthandleren om at snøre den. Vægten er afhængig af, hvilket stykke det er, men denne vejer ca. 800 g. Så er der koldt kød til næste dag. Bed om at få afpuds med til saucen.
Af: Beagle Iule-Brockdorff
https://imgix.femina.dk/media/3556f7a2d50042f2afe82306fafd9f3a.jpg

TID: 1 god time. Til 2 personer

Afpuds fra rådyr
Suppevisk (gulerod, løg, timian, persillestilke, laurbærblad, 2 enebær)
Ca. 3 dl rødvin
1 rådyrsteg, skåret af
låret, ca. 800 g
Smør
Smørbolle

Tilbehør:
Kartofler
Olie
Salt og peber
Grøn salat

Jordbærvinaigrette:
4 modne jordbær
1 lille tsk dijonsennep
2 spsk vineddike
¾ dl mild oliven- eller rapsolie

Brun afpuds og suppe­visk i en gryde i lidt olie, dæk med vand og lad det koge i 40 min.

Vend kartoflerne i lidt olie, salt og peber i et ovnfast fad og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 40 min.

Sigt fonden og kog den ned med 2 dl rødvin.

Drys kødet med salt og peber og brun det på en pande i smør. Læg det i et ovnfast fad og kom 1 dl rødvin og 2 dl vand ved. Sæt stegen i ovnen ved 225 grader i ca. 15 min. Tag den ud og lad den hvile i 15 min. Sæt den ind igen ved 200 grader og steg færdig i ca. 15 min., afhængig af tykkelsen.

Sigt skyen fra fadet over i fonden. Når den smager kraftigt, jævnes den let med en smørbolle. Lad den koge videre i ca. 10 min. og smag til.

Blend ingredienserne til jordbærsalsaen og smag til.

Server stegen i tynde skiver med kartofler, sauce og grøn salat med jordbær­vinaigrette til.

TIP: Bestil kødet i god tid hos din vildthandler og husk at fortælle, hvilken udskæring du skal bruge.

Prøv også:

Dyrefrikadeller

Grillet dyrefilet med jordbærsalsa

Dyretournedoser med bagtetomater og brød med grøn salsa

Læs mere om:

Læs også