Elsket, hadet og dømt for kursmanipulation. Her er historien om Barbies mor

Denne artikel blev første gang bragt hos Ally.

Det stod egentlig ikke skrevet i stjernerne, at Ruth Handler skulle skabe en verdensomsættende succés.

Den amerikanske husmor levede et stille og roligt surburban-liv i Los Angeles med hendes highschool sweetheart og to børn, Barbara og Kenneth. Men i 1945 tog hendes mand, opfinderen og industridesigneren Elliot Handler, en skæbnesvanger beslutning.

Sammen med vennen Harold Matson åbnede han en legetøjsbutik i garagen – og som en kombination af deres for- og efternavne døbte de virksomheden Mattel.

Harold Matson solgte dog ret hurtigt sin andel af butikken til Handler-parret – og det skulle vise sig at være en virkelig dårlig beslutning.

I begyndelsen lavede Mattel mest billedrammer og udstyr til dukkehuse, men på en ferie i Schweiz i 1956 fik Ruth Handler en god idé. Hun havde længe observeret hendes lille datter og vennerne, når de legede med deres påklædningsdukker lavet af pap.

Der var ingen grænser for det liv, de opfandt til deres dukker – livet på college, som cheerleaders og succesfulde karrierekvinder. Men de skrøbelige påklædningsdukker satte en naturlig begrænsning på udskejelserne.

30 centimeter, blød og bøjelig

Og dér stod hun så. Lilli.

En letpåklædt, storbarmet dukke i en udstillingsmontre i en schweizisk butik. Ruth Handler så med det samme potentialet i plastikdukken, men selvom hendes visioner mest af alt gik på børneleg, var Lillis målgruppe egentlig en helt anden.

Faktisk var hendes fulde navn Bild Lilli – opkaldt efter den tyske avis Bild Zeitung, som hun uge efter uge optrådte i som tegneseriefigur.

Hendes målgruppe var voksne mænd, og hun blev ikke ligefrem solgt i legetøjsbutikker – i hvert fald ikke den slags, der er for børn.

Men Ruth var fast besluttet på, at hun var lige dét, verden manglede, og hun tog et par eksemplarer af Lilli med hjem til USA.

Her viste hun dukken frem for det mandsdominerede Mattel, og selvom de ikke var begejstrede – eller på nogen måde troede på hendes idé – gik de med til at producere Ruths nye ønskebarn.

I første omgang blev der ikke ændret ret meget på udseendet. Mattels nye dukke så stort set ud som det tyske sexobjekt. Knap 30 centimeter høj, blød og bøjelig, store bryster, smal talje, lange ben.

Men navnet – det var anderledes. Den nye amerikanske drøm blev døbt Barbie.

Opkaldt efter Ruth Handlers datter Barbara og opvokset i Midtvesten i den fiktive by Willows i staten Wisconsin. Like all the good girls.

Barbie går verden rundt

9. marts 1959 mente Ruth, at det var tid til at vise Barbie frem, og derfor tog hun hende med på den årlige legetøjsmesse i New York.

Men – måske knapt så overraskende på det tidspunkt – så blev hun ikke modtaget ret godt af de konservative mænd. For Barbie havde jo en rigtig krop.

Ruth Handler gav dog ikke op så let. Hun insisterede på, at Barbie var alt det, unge piger havde brug for.

Og det havde hun ret i. Dét år – 1959 – blev der solgt i alt 300.000 Barbiedukker. De kostede 3 dollars stykket og dertil kunne man købe tøj i løssalg efter de nyeste runway-tendenser.

Kort efter blev Barbie-familien udvidet. Hun fik en kæreste – Ken –opkaldt efter Ruth Handers søn Kenneth. I 1961 blev Barbie også rødhåret og i 1980 blev hun både afro- og latinamerikaner.

Ruth Handler havde skabt en verdensomspændende succés. Alle ville have en Barbie, også i Danmark, hvor der blev solgt 250.000 dukker alene de første halvandet år.

Men som alle succéser er der også her hår i suppen – for jo større Barbie bliver, jo større bliver kritikken også.

"Hun burde bekymre sig om fattigdommen og lidelsen i verden"

Hun repræsenterer et urealistisk kvindeideal, og hun fastholder piger i typiske kvinderoller, lød kritikken. Men Handler afslog det.

– Barbie har altid repræsenteret, at kvinder har et valg. Selv i hendes tidlige år slog hun sig ikke til tåls med bare at være Kens kæreste eller en inkarneret shopper, lød det fra Ruth Handler.

Da Barbie rundede de 30 år i 1989 besluttede det amerikanske blad People sig for at opsøge virkelighedens Barbie og Ken – Kenneth og Barba Handler, Ruth Handlers børn.

Men selvom navnedukkerne havde indbragt familien en massiv formue, havde de ikke mange positive ord at sige om dem.

– Hun burde bekymre sig om andet end at tage på stranden. Hun burde bekymre sig om fattigdommen og lidelsen i verden. Jeg ville ønske, hun ville arbejde i et suppekøkken, men så ville man ikke kunne sælge hende, udtalte lillebror Kenneth Handler dengang.

Hverken han eller hans søster havde nogensinde brudt sig om at blive forbundet med Barbiedukkerne. De var dog fint nok tilfredse med den økonomiske gevinst, de havde tilført familien.

Fra den nu fraskilte mor til to og storesøster Barbara Handler lød det:

– Det er efterhånden blevet en vittighed. En del af mig er stolt over, at mine forældre skabte Barbie-dukken. Jeg ville bare ønske, det ikke havde noget med mig at gøre.

Kursmanipulation og krise

Selvom Mattel vurderer, at de siden 1959 har solgt omkring én milliard Barbiedukker, så har familien Handler ikke fået fingrene i hele profitten.

I 1980 solgte de deres andel i virksomheden efter et langstrakt forløb, hvor Ruth Handler var mistænkt og siden dømt for kursmanipulation. Hun fik en betinget dom og blev tvunget til 2500 timers samfundstjeneste.

Om forløbet har Ruth Handler siden udtalt, at det skyldes et kompliceret kræftforløb. I 1970 fik hun konstateret brystkræft og i den forbindelse fik hun fjernet sit ene bryst.

Det fik Ruths verden til at ramle – og omverdenens syn på hende blev med ét forandret, mente hun.

– Jeg havde stået i spidsen for en virksomhed, der tjente mere end hundrede millioner dollars årligt. Vi havde 15.000 ansatte. Jeg havde et stort job. Men lige pludselig skulle jeg hviske om alt det, jeg havde været igennem, fortalte hun dengang.

Hun genvandt dog kræfterne og som den iværksætter, hun var, tog hun siden hen patent på en naturlig brystprotese til kvinder, der havde været igennem det samme.

Barbies mor døde i 2002 som 85-årig efter endnu et langstrakt kræftforløb.

Kilder: Kristeligt Dagblad, Thought&Co, South Bay History, Los Angeles Times.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: