
"Gossip Girl"-stjernen Michelle Trachtenberg har mistet livet

Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix
Skuespilleren Michelle Trachtenberg er død.
Der skriver mediet New York Post.
Trachtenberg blev blot 39 år. Hun gennemgik ifølge det amerikanske medie for nylig en levertransplantation.
Det var skuespillerens mor, der onsdag morgen fandt hende død i en lejlighed i New York.
Michelle Trachtenberg vil blive bedst husket for sine roller i "Buffy the Vampire Slayer" og "Gossip Girl".
I førstnævnte serie spillede hun lillesøster til vampyrdræberen. Hun nåede at være med i 66 afsnit.
I filmverden blev hun blandt andet kendt sin rolle i ungdomsfilmen "Eurotrip". Hun spillede i 2009 over for Zach Efron i ”17 Again”.
Der ligger ifølge politiet ikke noget mistænkeligt bag dødsfaldet.

Foto: MEGA
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
