Anden sæson af ’The Walking Dead: Daryl Dixon’ er hele ventetiden værd

Som første sæson af ’The Walking Dead: Daryl Dixon’ er der stadig bid tilbage i den fortærskede zombie-franchise.

Det franske landskab og nye mennesker gav noget tiltrængt fornyelse. Især altid fremragende Clémence Poésy var med til at løfte niveauet, og skuespilleren er heldigvis også at finde på rollelisten her i sæson to, der byder på endnu et trumfkort.

Nemlig Melissa McBride, der vender tilbage i glansrollen som Carol. Noget, fans har hungret efter, eftersom ’Daryl Dixon’ oprindelig var tiltænkt som en makkerserie med Carol og Daryl.

Den får vi så nu, og kemien mellem Melissa McBride og Norman Reedus er præcis lige så god, som vi husker den fra ’The Walking Dead’.

Genforeningen kommer dog ikke lige med det samme. I de første par afsnit bliver handlingen splittet op, så vi følger Daryl i Frankrig og Carol i hendes bestræbelser på at finde frem til ham.

I en postapokalyptisk verden er det småt med transport på tværs af Atlanten.

Derfor går turen med et lille fly over Grønland. Her dukker danske Marie Erwolter op i en birolle som forskeren Hanna, der sammen med kollegaen Eun har et kontant bud på, hvordan menneskets overlevelse sikres. Og det er vel at mærke lige meget, om andre er enige i deres plan.

Afsnittet, den lille delhistorie og Erwolters præstation er meget kendetegnende for, hvad ’The Walking Dead’-serierne har kunnet, når de er bedst.

Menneskets evne til medfølelse og humanisme generelt bliver sat godt på spidsen, når al komfort bortfalder, og vores sande jeg træder frem.

Spørgsmålet er så, om man er et godt eller ondt menneske? Og kan man bevæge sig fra den ene yderlighed til den anden.

DARYL OG CAROL PÅ TUR

Ingen karakterer har repræsenteret de to ståsteder bedre end Daryl og Carol. De har på sin vis fungeret som den andens moralske kompas, der hele tiden sørgede for at holde den anden fast i, hvem de er, og hvad de står for.

De er soul mates, uden at være kærester.

Deres relation trandencerer romantik og befinder sig på et højere spirituelt plan. De er med hinanden hele vejen og klar til at stille op, når og hvis der er brug for det. Også selvom det indebærer at forcere et ocean for at nå frem.

Anden sæson af ’Daryl Dixon’ leverer præcis det, man kunne håbe på med kombinationen af de to.

Hver især bærer de ar på sjælen fra en traumatisk fortid, der i vid udstrækning handler om deres liv før zombie-apokalypsen. Men sammen er de en uimodståelig urkraft.

Også selvom de småskændes nærmest hele tiden.

”Det er som at høre et gammelt ægtepar,” kommenterer en af de lokale franskmænd efter at have overværet de to i gang med at fikse en gammel bil. Og det er er lige nøjagtig den slags ping-pong, som kun de har, og som gør Carol og Daryl til noget helt særligt i ’The Walking Dead’-kontekst.

SMUKT ZOMBIELANDSKAB

Med blot seks afsnit er ’Daryl Dixon’ rimelig overskuelig at komme igennem.

Tempoet er godt, og hvert afsnit skifter fint mellem at dvæle ved et sted, før der sker noget, som skynder handlingen videre. Elementet med de to fremmede amerikanere, som forsøger at komme hjem, giver en klar og forståelig fremdrift.

Drengen Laurent (Louis Puech Scigliuzzi), som tilsyneladende er immun, er også en god fortællingsgenstand. Alle vil have fat i ham af forskellige grunde, og ingen tøver med at slå andre ihjel for at få fingre i ham.

Som kontrast fremstår Daryl og Carol som armbrøstskydende engle, der bare vil sikre, at drengen har det godt og ikke dør.

Det franske landskab, med den imponerende ø-by Mont Saint-Michel i front, er smuk. Selv i et trist apokalyptisk skær er det svært at skjule naturens skønhed. Fornyelsen i sceneriet er en gave, der bliver ved med at give på alle leder og kanter til serien.

Slutningen på anden sæson lægger op til at landeskifte, og hvis det bliver forvaltet lige så godt, som Frankrig er blevet, lover det overordentligt godt.

Fingrene er krydset for en regulær Europa-turné med ’Daryl Dixon’, da hvert enkelt område har fine unikke karakteristika, som kunne være sjove at se under en postapokalyptisk lup.

Daryl og Carol er god som duo, og anden sæson af ’The Walking Dead: Daryl Dixon’ er igen en herlig omgang zombie-drama-action, der flot bygger videre på første sæsons gode fundament.

Nu er kapitlet i ’The Book of Carol’ overstået, så det bliver spændende at se, hvor lang tid endnu, serien kommer til at køre. For det virker ikke, som om den gode og målrettede handling vil kunne holde til meget mere end en til to sæsoner endnu.

Og Daryl og Carol fortjener ikke at blive omvandrende døde, som de mange zombier i serien.