Anmeldelse: De skulle nok have ventet

Man skulle nok have ventet.

Om bare et par måneder er vi efter alt at dømme en hel del klogere, når P. Diddy med det borgerlige navn Sean Combs kommer for retten til maj.

Lige nu sidder han fængslet efter et massivt sagsanlæg, hvori han blandt andet er anklaget for voldtægt, sexhandel, ulovlig våbenbesiddelse, drugging og overfald. Og selvom anklagerne er mange – anklageren forventes at have omkring 200 vidner – og at de tilsammen maler et meget identisk billede af, hvem Sean Combs er og har været, må vi indtil videre behandle dem som det, de er, nemlig anklager.

Mange af dem er troværdige, men mindst lige så mange af historierne er temmelig vage, navnlig fordi de kommer fra folk med en vag tilknytning til Sean Combs.

Omvendt er de konkrete anklager alt andet end vage. De er ekstremt foruroligende og tyder på, at P. Diddy har misbrugt sin enorme magt til at undertvinge både kvinder og mænd sine egne seksuelle fantasier. Hans middel har ifølge anklagerne været en systematisk brug af drugging, og flere vidner beretter om overgreb, som de næsten ikke kan huske, men som regel er startet med, at Sean Combs har givet sine ofre en drink.

Det tydeligste billede på, at Sean Combs rent faktisk har været voldelig – især over for sine kærester gennem tiden – er en meget voldsom overvågningsvideo, hvor han slår, sparker og flår sin ekskæreste Cassie Ventura henad gulvet på et hotel i 2016.

Den video så imidlertid allerede dagens lys sidste år, og det er sigende for ’The Fall of Diddy’ som dokumentar, at det alligevel er dens stærkeste kort i forsøget på at overbevise sine seere om Sean Combs forbrydelser. For ja, det er indiskutabelt filmens formål.

Dokumentar med klar hensigt

Gennem klassiske sit down-interviews med en gammel barndomsven, en chauffør, en privat kok, en bodyguard, diverse hangarounds på pladeselskabet Bad Boy og forskellige magasin-journalister forsøger producenterne af ’The Fall of Diddy’ tydeligvis at sandsynliggøre, at han har gjort alt det, han er anklaget for.

Ud over en skriftlig standardformulering fra Sean Combs’ advokat, der kalder anklagerne ’fiktive’, står de medvirkendes udsagn uimodsagt i alle dokumentarens fire afsnit. Ingen kilder tager P. Diddy i forsvar, og det er kan der selvfølgelig være en helt oplagt grund til.

Det svækker dog dokumentaren, at den langt hen ad vejen affyrer løst krudt og ikke har stærkere kilder.

Det svækker den efter min mening også, at den er ekstremt rodet fortalt og ikke introducerer sine interviewkilder ordentligt, men forfalder til hektisk krydsklipning og grundlæggende har et total kaotisk fortælletempo.

Medmindre man virkelig interesserer sig for P. Diddy, vil jeg anbefale, at man blot ser seriens sidste afsnit.

Kronvidnet kommer til sidst

Det er her kronvidnet kommer på banen, skuespilleren Kat Pasion, som havde et forhold til P. Diddy i årene op til og kort efter Covid. Hun fortæller om en episode, som fandt sted i 2021, hvor P. Diddy angiveligt skulle have vækket hende om natten og gjort noget, der formentlig har været en voldtægt, uden hendes samtykke.

Men det ved man reelt ikke, for Pasion bliver ikke mere konkret. Hun vil ikke rippe op i det, som hun siger. Og selvom det er forståeligt, er det igen symptomatisk for ’The Fall of Diddy’s temmelig vage bevisførelse. Hvis man ikke vil rippe op i traumet, hvorfor så stille op i dokumentaren?

Til gengæld medvirker også Thalia Graves, der angiveligt blev drugget og voldtaget af Sean Combs på pladeselskabet Bad Boy, og hendes anklage er særligt interessant, fordi overfaldet ifølge hende blev filmet – hvilket i øvrigt går igen i mange af anklagerne. Såfremt disse videooptagelser findes, burde de være en del af den kommende retssag, og så er der næppe meget at rafle om med hensyn til Sean Combs påståede uskyld.

Har man fulgt med i miseren omkring Sean Combs, vil man imidlertid allerede være bekendt med Thalia Graves’ anklage, som dog bliver udfoldet med flere bekymrende detaljer om præcis, hvordan Sean Combs voldtog hende.

På andenhånd fortæller Sean Combs’ tidligere personlige kok Jourdan Cha’Taun og bodyguard Roger Bonds også om episoder, hvor de har set Combs overfalde Cassie Ventura, ligesom at Cha’Tuan efter sigende selv blev skubbet i gulvet af sin chef, da hun sagde sit job op.

Sexorgie-anklager

Noget af det mest alarmerende ved alle anklagerne om Sean Combs er fortællingerne om såkaldte Freak Off’s, som i sin enkelhed har været arrangerede sexorgier, hvor Combs angiveligt skulle have stillet sine kærester til rådighed seksuelt overfor andre mænd og filmet det. Disse anklager bakkes op af bodyguarden Roger Bonds’ vidnesbyrd. Han har ikke set det direkte, men har set mænd gå ind og ud af hotelværelser, som Sean Combs opholdt sig i hen over flere dage sammen med kvinderne.

I ‘The Fall of Diddy’ antydes det imidlertid på ingen måde, at Sean Combs havde medsammensvorne i sit foretagende. Men den tanke kan man ikke lade være med at sidde tilbage med som seer. Hvis han har stået bag alle disse grovheder, er det næsten utænkeligt, at han ikke skulle have haft folk omkring sig til at hjælpe. Det forholdes ingen af kilderne til, og dermed må også her vente at se, til retssagen ruller.

Sammenlagt tegner kilderne et billede af en mand, der havde en lys og en mørk side, som var voldelig og ubehagelig. En mand, hvis humør man aldrig kunne regne ud. En mand med et enormt temperament, som kom til udtryk, hvis han ikke fik sin vilje – og når han var på stoffer, hvilket han angiveligt var ofte.

Men de tegner også et billede af en meget talentfuld mand, der har haft en ubestridelig indflydelse på moderne rap og hiphopkultur.

Dén indflydelse har imidlertid fuldstændig mistet sin betydning for alle de kilder, der står frem i ’The Fall of Diddy’. Nu er spørgsmålet, om resten af verden også kommer til at opleve den samme totale demaskering af en af hiphoppens største skikkelser nogensinde. Meget tyder på det, og man kan i hvert fald konkludere, at Sean Combs trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Med ’The Fall of Diddy’ er det – hvis muligt – blevet endnu sværere for ham at forklare sig.