Kæledyr
12. februar 2021

Derfor er din hund det bedste middel mod corona-kuller

Der er mange fordele ved at have hund, og særligt i coronatiden, hvor hundens selskab både har psykiske og fysiske fordele for os, når vi sidder derhjemme.
Af: Kristine Enevold Villadsen
https://imgix.femina.dk/media/article/shutterstock_1148849894.jpg

Foto: Shutterstock

I Danmark er der cirka en hund i hvert fjerde hjem, og hvis du er en af dem, der allerede havde en hund eller har købt hund under corona, er du heldig.

Det kan nemlig gavne dig både psykisk og fysisk at være i selskab med en hund.

Øget lykke- og kærlighedshormon

Hunde kan give dig en særlig følelse af nærver, fordi den ofte søger opmærksomhed hos sin ejer. Når du enten klapper eller har øjenkontakt med din hund, så udløses det særlige kærlighedshormon, også kaldet oxytocin, hos dig.

Forskning viser endda, at hormonet også bliver udløst hos hunden, når den er kontakt med sin ejer.

Det er de færreste arter, vi kan have det nærvær med. Det er primært i kontakt med hunden og vores egen art, at kærlighedshormonet kan blive udløst, forklarer adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub, Lise Lotte Christensen.

- Så hvis du er bagud på berøring her under coronapandemien, så kan hunden være en god afløser, siger hun.

https://imgix.femina.dk/shutterstock_1688045716.jpg

LÆS OGSÅ: Her er de 10 mest populære hunde lige nu

Gåture udløser endorfiner

En gåtur må siges at være en af de mest almindelige aktiviteter under coronapandemien. Udover frisk luft, får du det også helt automatisk bedre i kroppen - særligt, hvis du har din hund med.

- På gåture med hunde vil man også opleve, at der bliver udløst endorfiner i kroppen, siger Lise Lotte Christensen og fortsætter:

- Først får du, og hunden, pulsen op og lidt adrenalin i blodet. Og når I er hjemme igen og pulsen er faldet, så frigives endorfinerne.

Endorfiner er lykkehormoner, der bliver udløst i hjernen, og som giver en følelse af velvære. Samme hormoner bliver også udløst ved eksempelvis motion, succes eller forelskelse.

Hunden kan sænke dit stressniveau

Lise Lotte Christensen nævner også, at hunden kan få din puls ned, når du sidder med den. Det kan være en fordel, hvis du føler dig stresset.

Derfor bruges hunde også som selskabshunde på plejehjem og mod eksamensangst. Forskning viser desuden, at når man kæler for hunde eller katte, kan det være med til at sænke dit stressniveau.

I USA bruges det særligt på universiteter, hvor man kan "pet your stress away", skriver Science Daily.

https://imgix.femina.dk/shutterstock_1663712857.jpg

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har en hund?

- Det er jo en livsstil og et ansvar, der varer 10 til 12 år, at have hund, så det skal tænkes godt igennem, før man anskaffer sig en hund, pointerer Lise Lotte Christensen.

Hvis du ikke har din egen hund, men gerne vil have glæde af andres hunde, foreslår hun, at du kan blive ”hundepasser-familie” til en hund i nabolaget.

Det kan også være en god hjælp til at afgøre, om du synes om livsstilen, og om du skal være hundeejer i fremtiden.

Du kan også tilbyde din hjælp i Facebook-grupper for hundevenner og pasning eller i grupper for byen, du bor i.

Hvis du vil gå mere formelt til værks, kan du bruge siden Dogley.com, der matcher hundepasser og hundeejer sammen om en pasningsordning.

Her bliver du faktisk også aflønnet for at passe godt på en hund. Hvis du skal passe en hund, kan du læse mere om racen, og hvad den kræver på købhund.dk (link fjernet).

Læs mere om:

Læs også