Det føles faktisk direkte forbudt at sidde og kigge på, men deltagerne har gjort noget, de færreste af os kan prale af

Jeg kan ikke lade være. Det kan jeg virkelig ikke. Faktisk bliver jeg utroligt begejstret, hver gang jeg ser, at der er en ny sæson af ‘Fede forhold’ på DR. For sjette gang er programmet, der følger tre par, der både kæmper med overvægt og særdeles store kommunikationsproblemer i deres forhold, altså tilbage på skærmen.

Som sædvanlig kalder DR programmet for et ‘eksperiment’, eller nærmere præcist et livsstilseksperiment, som synes at være deres kommunikationsstrategi, når de skal legitimere, hvorfor de laver reality-tv for public service-kroner.

Men det er altså med en vis portion skam, at jeg begejstres og glæder mig til at se med.

For programmets præmis er, at parrene har taget markant på, fra det øjeblik de mødte hinanden, og at de derfor nu befinder sig i et uoverskueligt morads af overvægt, dårlige madvaner med utroligt meget tid på sofaen og dårlige samtaler med deres respektive partnere. Som en af deltagerne siger: “Vi vælger slik fremfor sex.”

De har brug for hjælp til at bryde ud af vanernes magt, og derfor bliver de gennem programserien mandsopdækket af en læge, en kostvejleder og en psykolog/parterapeut. For de er alle sikre på, at det bliver deres parforholds visse død, hvis de ikke får en sundere livsstil.

Vi er således alle sammen inviterede til at kigge på, når parrene skændes og overspiser. Vi følger med i deres allermest ulykkelige og skamfulde stunder, og på seer-siden af skærmen kan man så sidde trygt i sofaen og tænke: “Godt det ikke er mig,” mens man spiser en snøffel.

Man forfærdes over, hvordan en kvinde, der både er nogens mor og nogens hustru, bliver ved med at spise Mcdonald’s i smug, selvom hun har et forhøjet tryk i hjernen, der er ved at gøre hende blind på grund af overvægt. På samme måde forfærdes man også over manden, der ikke er i stand til at sige et eneste pænt ord til sin hustru, da hun står helt sårbar i undertøj foran ham.

Det føles faktisk direkte forbudt at sidde og kigge på, for de har det jo åbenlyst virkelig dårligt. I sagens natur er det jo rimelig usmageligt at sidde og slubre andre menneskers krise i sig, og på mange måder bliver programserien til en syg form for krise-safari, når deltagerne står med POV-kameraer og optager sig selv, mens de har et skænderi eller dulmer deres ulykkelige følelser med mad.

Men sandheden er, at deltagerne også er modige. De har erkendt deres problemer og tilmed turdet at sige dem højt, ikke bare til hinanden, men til hele verden. Det er vel de færreste af os, der kan bryste os af at have et 120 procent perfekt parforhold.

Jo længere programmet skrider frem, jo mere opmærksom bliver man også på ens egne blinde vinkler og dårlige vaner.

Desuden følger man naturligvis også parrenes opture, deres små sejre, og deres kærlighed til hinanden, der begynder at spire igen. Vi er med dem hos lægen, når de har gjort sundhedsmæssige fremskridt, og vi er med dem inde i terapirummet hos psykolog og parterapeut Frej Prahl, hvor de følelsesmæssigt nærmer sig hinanden.

Særligt dette rum, tror jeg, at de fleste af os kan lære noget af. Det kan virke som en simpel lærdom, at man skal tale ordentligt til hinanden, alligevel er det rimelig svært for ret mange.

Er ‘Fede forhold’ skamløs reality? På nogle måder, ja. Men det er også historien om jagten på et lykkeligere liv, troen på forandring og håbet om kærligheden.

Artiklen blev første gang bragt af Heartbeats.dk, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.