'Hacks' er uden sammenligning den bedste komedieserie lige nu

Det er svært at komme på en duo, der sviner hinanden så meget til, som det er tilfældet med Deborah (Jean Smart) og Ava (Hannah Einbinder) i ’Hacks’.

Igennem nu fire sæsoner har had-/kærlighedsforholdet mellem den aldrende standupkomiker og den unge komedieforfatter bølget mere frem og tilbage end et krydstogtskib i høj sø.

Tredje sæson sluttede da også med, at Ava afpressede Deborah til at give hende jobbet som hovedforfatter på det Late Night-talkshow, som komikeren netop havde fået. Og det er egentlig meget symptomatisk for deres relation.

Men trods spydige kommentarer er der ingen tvivl om, at de to opnår størst succes, når de samarbejder. Sådan har det været i de foregående tre sæsoner, og sådan er det også i fjerde. Denne gang er det bare i en ny arena med andre spilleregler end tidligere.

Det er nemlig ikke bare sådan lige at lancere et nyt talkshow. Det kan godt være, at alle klapper dig på skulderen og siger tillykke, men de er mindst lige så hurtige til at stikke dig i ryggen.

Men sådan som Deborah og Ava er venner, har de knapt nok brug for fjender, for det er virkelig en manifestering af ordsproget om, at den man elsker, tugter man.

Ny komediegalskab

Ved at være tage udspring i talkshow-arenaen bliver der åbnet op for en hel ny dimension i ’Hacks’. Det vrimler med cameos i løbet af sæsonen - forskellige kendisser, der dukker op som mere eller mindre overdrevne udgaver af dem selv.

Lige præcis det aspekt er der fra Max' side nedlagt forbud mod at tale om, men der er nogle virkelig gode iblandt, som rammer plet. Overraskelsesmomentet fungerer rigtig godt, da der i modsætning til ’The Studio’ ikke er blevet annonceret, hvem der er de celebre gæster.

Dog kan det siges, at altid seværdige Julianne Nicholson (’Mare of Easttown’, ’Paradise’) har en vidunderlig birolle i sæsonen, som en viral dansesensation, der står i stor kontrast til skuespillerens typisk meget alvorlige dramaroller.

En figur og en skuespiller, som passer godt ind i ’Hacks’-universet, hvor grænsen mellem drama og komik ofte er hårfin. Meget lig virkeligheden kan en situation snildt skifte fra det ene til andet med et fingerknips. Også flere gange.

Serieskabere Lucia Aniello, Paul W. Downs og Jen Statsky er sammen med de øvrige manuskriptforfattere og instruktører virkelig gode til at iscenesætte disse scenarier. Trioen arbejdede sammen på forskellig vis i den underkendte og fremragende komedieserie ’Broad City’, og man fornemmer også lidt af dens galskab og autenticitet visse steder i ’Hacks’.

Downs imponerer yderlige også foran kameraet som Jimmy LuSaque, der er manager for både Deborah og Ava, og som ofte er fanget i midten af deres højtråbende fejder.

Samspillet med Megan Stalter, der spiller vidunderligt excentriske Kayla, den tidligere assistent og nu makker i Jimmys firma, er konstant blandt sæsonens absolutte højdepunkter. De er den perfekte umage duo, og selvom de er modsætninger, munder det aldrig ud i alvorlige diskussioner mellem dem. Dermed ender de med at være det befriende, positive pusterum i ’Hacks’, hvor man ikke skal frygte for, at det ender i et farligt skænderi.

Fuldstændig uovertruffen

Til syvende og sidst starter og slutter ’Hacks’ med Deborah og Ava. Både deres frenemy-forhold og deres respektive liv hver især. Spotlightet hviler mere på Ava, der som nyligt single lige pludselig befinder sig som den tredje del af en throuple sammen med et par, der har givet hende et lift hjem en aften.

Det er i den forbindelse, at et af sæsonens mest hjerteskærende øjeblikke indtræffer. Deborah møder dem tilfældigt på en restaurant og skifter mellem at give Ava røg og oprigtigt være interesseret i, hvordan vennen/kollegaen/fjenden har det. Da hun så siger til parret, at de skal huske at se showet, svarer de, at Ava har sagt, de skal vente til, at det bliver godt.

Man kan ligefrem høre, hvordan hjertet, både det professionelle og det private, fuldstændig splintrer i det sekund, og Jean Smart formidler det til perfektion.

Det er i de øjeblikke, at man stopper med at trække vejret. Selvom det på sin vis bare er en bemærkning fra Avas side for at virke cool og lidt distanceret fra den retning, hun ikke synes er fed for showet, er det for Deborah en brutal nedslagtning fra den person, som burde have hendes ryg udadtil.

Bevares, Deborah prøvede da også at få Ava fyret ved at sende et par af manuskriptforfatterens gamle underbukser til en af tv-cheferne. Men det udmøntede sig dog kun i en række humoristiske momenter med HR-medarbejderen Stacey (Michaela Watkins), og ikke benhård emotionel skade.

’Hacks’ er en nydelse på både komedie- og dramafronten. Jean Smart og Hannah Einbinder er et fantastisk makkerpar, og de har en kemi, der er fuldstændig uovertruffen. De to fyrtårne er i en særklasse, og hvis der er nogen som helst form for retfærdighed til i Emmy-land, bliver Einbinder snart hædret for sin præstation. Flankeret af scenestjælerne Paul W. Downs og Megan Stalter er ’Hacks’ uden sammenligning den allerbedste komedieserie i serieland lige nu.

En status, som bliver cementeret af den forrygende fjerde sæson.